Få opslag som dette inden alle andre

Socialstyrelsen søger en projektleder til etablering af Nationalt Terapi og Rådgivningscenter i Grønland. - Namminersorlutik Oqartussat

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Socialstyrelsen søger en projektleder til etablering af Nationalt Terapi og Rådgivningscenter i Grønland.

Brænder du for projektledelse, hvor du får ansvaret for at gøre en forskel for borgere i psykisk mistrivsel ved at være en del af etableringen af et nyt nationalt terapi- og rådgivningscenter i Grønland?

Vi søger en projektleder gerne med erfaring fra socialområdet med koordinering, projektarbejde, eller lignende, som er en udpræget teamplayer, der er klar til at koordinere og udvikle indsats for borgere i psykisk mistrivsel. Formålet er at etablere et landsdækkende borgerrettet behandlingstilbud i form af et nyt nationalt terapi- og rådgivningscenter. Dette omfatter eksempelvis traumerelaterede, længerevarende eller akut opstået psykisk mistrivsel, selvmordsrisiko, psykiske krisereaktioner, eller alvorlige påførte livskriser. Tilbuddet skal dels skabe et sammenhængende overblik over de igangværende nationale borgerrettede behandlingstilbud, dels udgøre en mulig indgang til disse, når en borger har brug for at få hjælp. Det vil forenkle adgangen til behandling for borgeren uanset bosted og gøre det mere overskueligt at søge hjælp i de nationale tilbud.
Vi søger derfor en projektleder der drives af at være med til at opbygge og etablere et nyt koncept.
Stillingen er forankret i selve centeret, med medarbejdere fra den tidligere Borgerrettet afd. I Socialstyrelsen. Det er derfor en stilling der primært er i tæt samarbejde og dialog med, kollegaer i det nye center, Departementet for Børn og Unge, Socialstyrelsens ledelse og andre relevante afdelinger. Derudover spiller projektlederen en central rolle i samarbejdet med sundhedsvæsenet, kommunernes socialområde og deres ledelse. Projektlederen vil derfor stå for den interne opbygning og koordinering af centeret, samt kommunikationen på tværs af relevante samarbejdspartnere, det politiske niveau og andre interessenter.

Konkrete opgaver i stillingen:

  • Udvikle henvisningsprocedure og retningslinjer i samarbejde med relevante sektorer
  • Udarbejde samarbejdsaftaler på tværs af centeret, sundhedsvæsenet og kommuner
  • Være med til at udarbejde og udvikle nye og/eller tilpassede koncepter
  • Arbejde med kommunikationsplaner og materialer
  • Planlægge og udføre evaluering og monitorering af centerets etableringsfase

Dette kan vi tilbyde dig:

  • Du vil blive en del af et nyt center som kommer til at være i stor udvikling.
  • Du vil få fagligt stærke kollegaer og sparringspartner.
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet, og hvor medarbejdertrivsel vægtes højt.
  • En stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Mulighed for supervision.
  • Være en del af at samle Grønlands nationale terapi og rådgivningstilbud i et samlet center.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse
  • har erfaring med projektarbejde og gerne fra en politisk styret organisation
  • har kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur
  • har veludviklet forståelse for kompetenceudvikling af ansatte og uddannelsessektoren
  • har stærke kommunikationsevner og forstår at lytte og tale med mennesker fra forskellige fagområder
  • kan arbejde i organisationsrammer, som er under udvikling og være omstillingsparat
  • kan trives med at arbejde under de politiske beslutningslag som har indflydelse på dine arbejdsopgaver.
  • kan arbejde intensivt op til deadlines for statusnotater og andre leverancer

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du behersker grønlandsk og dansk, og har kendskab til Selvstyret og den grønlandske uddannelsessektor.

Det praktiske
Stillingen er fuldtid (40 timer ugentlig) og er lokaliseret i vores behandlingscenter i Nuuk. Der kan forventes en del rejseaktivitet i forbindelse med stillingen. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2026, evt. med mulighed for forlængelse.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef i Borgerrettet afdeling Naja Lund Kielsen på tlf. +299 346054 eller på e-mail [email protected].

Stillingen ønskes besat 1. november 2024 eller efter aftale.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Previous Next

Ansøgningsfrist:
8. november 2024 12:00

Kontaktperson:
Naja Lund Kielsen
+299 34 60 54

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Socialvæsen

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Socialstyrelsen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Namminersornerullutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik - Økonomi- og Personalestyrelsen Sulisunik Ineriartortitsivik - HR Udvikling< Aqqusinersuaq 5 Postboks 1039, 3900 Nuuk

Naalakkersuisut er Grønlands regering, valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Naalakkersuisut - regeringen - er ansvarlig for den daglig drift af Grønlands regering. Naalakkersuisut arbejder året rundt. Lederen af Naalakkersuisut kaldes Formanden for Naalakkersuisut, mens de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut kaldes for Medlemmer af Naalakkersuisut.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2676221//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.