Få opslag som dette inden alle andre

Familiecentret søger socialrådgiver med erfaring fra specialområdet til barselsvikariat i Specialteamet

Aarhus Kommune



Om jobbet:
En af vores gode kollegaer skal på barselsorlov, hvorfor vi søger en kollega til et vikariat på 37 timer om ugen med opstart den 1. januar 2025.

Familiecentret har myndighedsansvaret for kommunens indsatser for børn og unge, der har behov for særlig støtte og håndterer både sager på udsatte-området og handicapområdet for familier med børn fra 0-15 år. På Familiecentret vægter vi relationen til barnet og forældre højt. Vi ønsker en ligeværdig relation til familien, hvor både barnets og forældrenes perspektiv inddrages i sagsbehandlingen. På Familiecentret prioriterer vi tilgængelighed, kendskab og tæt kontakt til de familier, vi samarbejder med, men også til skoler, institutioner og familiernes nærmiljø.

Du træder ind i…
… en banebrydende udvikling, hvor Relationel Velfærd er ved at blive etableret som fundament for samarbejdet med børn, familier og fagprofessionelle. Med Relationel Velfærd som tilgang arbejder vi ikke ud fra en plan, som vi eller andre fagpersoner laver på familiens vegne. I stedet lytter vi til familiernes drømme og ønsker om forandring og finder sammen med barnet og familien de rigtige løsninger - så tidligt og tæt på barnets hverdag som muligt.

Med henblik på at kunne støtte familierne tidligt og på nye måder, er vi i gang med at omorganisere vores driftsområde. Vi opretter nye, lokalforankrede og tværfaglige teams, hvor medarbejdere fra vores to udførecentre arbejder tæt sammen med myndighedsrådgivere fra såvel social- som specialområdet.

Specialteamet
Vi søger en socialrådgiver til vores specialteam på Familiecentret. Specialteamet er en del af Specialklyngen, hvis målgruppe er børn med handicap og deres familier. I specialteamet foretages personkredsvurderinger, og der behandles ansøgninger om kompenserende ydelser. Teamet består af 11 rådgivere.

Dine kommende arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af personkredsvurderinger ift. merudgiftsydelser jf. Barnets Lov § 86 og tabt arbejdsfortjeneste jf. Barnets Lov § 87.
  • Råd og vejledning vedr. kompenserende ydelser.
  • At indhente og bearbejde relevante oplysninger fra barn og forældre samt fra relevante parter ifm. familiens ansøgning om kompenserende ydelser.
  • At træffe afgørelse om og udmåling af kompenserende ydelser.
  • At kunne formidle afgørelserne i både skrift og tale til barn og forældre.
  • At behandle klager vedr. kompenserende ydelser.
  • At samarbejde tæt med kollegaer og familien om at få belyst familiens situation, så der kan arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang.

For at kunne lykkes godt i denne stilling skal du både kunne lide og være god til at arbejde struktureret og overholde deadlines samt administrativt skriftligt arbejde. Du skal interessere dig for at udarbejde gode afgørelser ex tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter. Samtidig skal du være nysgering og villig til at undersøge, hvilken forandring familierne ønsker at skabe i deres liv i et tæt samarbejde med familierne og dine kollegaer.

Vi tilbyder:

  • En masse dygtige og søde kollegaer. Kollegaskabet scorer højest i vores trivselsmålinger, og det er vi stolte af 🌟
  • Fagligt velfunderede, engagerede afdelingsledere, der også scorer højt i vores trivselsmålinger. Vi ved, at god ledelse er altafgørende, og derfor har det en stor prioritet hos os 🌟
  • Et fleksibelt arbejde, hvor du langt hen ad vejen selv strukturerer og planlægger din tid og dine arbejdsopgaver, og hvor der er mulighed for hjemmearbejde.
  • Et omfattende introprogram for alle nyansatte, da vi prioriterer en god opstart for alle.
  • Faglige sparringsmøder med kollegaer og leder samt ekstern supervision.
  • Løbende faglig udvikling.
  • En arbejdsplads som prioriterer et godt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer gode praktikforløb for vores praktikanter. Der er derfor en forventning om, at vi alle løbende bidrager og tager ansvar for de gode praktikforløb som praktikvejleder.

Vi har et stærkt, fagligt samarbejde med VIA, hvorfor vi løbende har socialrådgiver-praktikanter i Familiecentret. Derfor vil du også, som dine kollegaer, på et passende tidspunkt blive praktikvejleder for studerende på socialrådgiveruddannelsen.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Katrine Broby på telefon 4185 6274 eller afdelingsleder Dorte B. Boisen på telefon 8713 2525.

Ansøgning
Har du en grunduddannelse som socialrådgiver/socialformidler og brænder for at arbejde relationelt med børn og familier? Så send os din ansøgning, hvor du fortæller os, hvilket område du ønsker at arbejde med. Vi ser frem til at høre fra dig!

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: tirsdag den 19. november 2024. Samtaler forventes afholdt mandag den 25. november 2024.

Tøv ikke med at ansøge – et spændende job og skønne kollegaer venter på dig i Familiecentret.
Løn og ansættelsesvilkår:

  • Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med DS på baggrund af kvalifikationer.
  • Ugentligt timetal: 37

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og anmærkningsfri børneattest.

Mere om Familiecentret
Familiecentret består af følgende afdelinger: Modtagelsen, lokaldistrikterne, Døgn, Spædbørn, Familieplejen, Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Organisation og Udvikling, Administration, Løn & Personale samt Økonomi.

På Familiecentret er vi godt 300 medarbejdere. Familiecentret ligger på Karen Blixens Boulevard 7 i Gellerup samt Grøndalsvej 1 i Viby, og vi dækker hele Aarhus Kommune.

Familiecentret er en del af driftsområdet Børn, Familier og Fællesskaber (BFF). Organisatorisk er driftsområdet Børn, Familier, og Fællesskaber placeret i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

19-11-2024

Afdeling: FC Rel. Velfærd. Special team

Ansøgningsfrist: 19 November 2024

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2676473//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.