Få opslag som dette inden alle andre

Direktør søges til Holbæk Kommune

Holbæk Kommune



Vil du gerne være direktør i en stor sjællandsk kommune, som prioriterer mere fælles retning, nærhed i ledelse og større udviklingskraft i en grad, hvor man nu udvider direktionen for bedre at kunne realisere målene? Motiveres du af at lede dygtige og dedikerede fagprofessionelle medarbejdere og ledere, og vil du gerne være en del af en meget velfungerende enhedsdirektion, som har et åbent og tillidsfuldt samarbejde med den politiske ledelse? Og er du optaget af de store komplekse udfordringer som velfærdssamfundet og i særdeleshed socialområdet står overfor? Så bør du søge den nyoprettede stilling som direktør i Holbæk Kommune.

Som ny direktør får du det overordnede direktøransvar for fire områder: 1) Børn og Familier, 2) Voksne, Handicap og Psykiatri, 3) Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice samt 4) Socialtilsyn Øst. Det er fagområder, som står overfor store reformkrav – nogle kommer indefra og andre er nationale reformkrav. Det vil være en hovedopgave at være med til at sikre god implementering. Holbæk Kommunes specialiserede socialområde er – som i langt de fleste andre kommuner – udfordret af et stigende udgifts- og forventningspres, og det er en udfordring, som kræver et ledelsesmæssigt fokus. Det er også en hovedopgave at være med til at implementere den nye organisationsstruktur, der forventes at træde i kraft pr. 1. marts 2025. Her udvides direktionen, der etableres nye chefområder og stabe omlægges. Og det vil være en hovedopgave at være rådgiver og sparringspartner for den politiske ledelse med et særligt ansvar for betjening af Socialudvalget og Udvalget for Beskæftigelse, Uddannelse og Erhverv.

Vi forventer, at du har et godt kendskab til de store kommunale velfærdsområder og indsigt i socialområdet. Vi forventer desuden, at du som direktør eller chef har solid erfaring med ledelse af ledere samt erfaring som rådgiver og sparringspartner for en politisk ledelse. Og vi lægger afgørende vægt på, at du er en strategisk tænkende implementeringsstærk ledertype. Du kan se andre krav og forventninger i en uddybende job- og personprofil her.

Du kan se information om Holbæk Kommune på hjemmesiden: www.holbaek.dk. Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte partner i Genitor Henning Meldgaard på tlf. 3141 0563 eller [email protected]. Du er også velkommen til at kontakte kommunaldirektør Rie Perry på tlf. 5115 1212.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: Direktionen

Ansøgningsfrist: 24 November 2024

Placering: Kanalstræde 2, 4300, Holbæk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (24.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2676616//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.