Få opslag som dette inden alle andre

Arbejdsmiljøkonsulent til Rødovre Kommune

Rødovre Kommune



Vi søger en arbejdsmiljøkonsulent, som med empati og nærvær både kan støtte lederne lokalt og kan drive tværgående projekter

Rødovre Kommune er en stærk velfærdskommune, og det vil vi blive ved med at være. Derfor er det afgørende, at vi som kommune fortsætter med at være en attraktiv arbejdsplads og løbende arbejder med at udvikle os.

Ledelsen og hovedudvalget prioriterer systematisk arbejdsmiljøarbejde med databaserede indsatser og fokus på lokal effekt. Vi holder to arbejdsmiljøseminarer om året med deltagelse arbejdsmiljørepræsentanterne, og hvor vi inviterer hele TRIO med.

Jobbet som arbejdsmiljøkonsulent

Vi leder efter endnu en arbejdsmiljøkonsulent, som engageret og vidende kan drive og implementere både vores strategiske og operationelle arbejdsmiljøindsatser.

I hverdagen handler det blandt andet om,

  • Rådgive og støtte Rødovre Kommunes arbejdspladser om arbejdsmiljøfaglige emner
  • Samarbejde med ledelses- og medarbejderrepræsentanterne i samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen
  • Facilitere dialog om APV og Social kapital og opfølgning på målinger
  • Bistå TRIO med lokale indsatser i forebyggelse og opfølgning
  • En særlig opgave vil være at drive projektet for et nyt samlet system for måling af trivsel og APV fra 2025, og stå for implementering og målinger fremover
  • Planlægnings- og driftsopgaver indenfor teamets ansvarsområder

Rødovre Kommune har for nylig fået tilsagn om 2,8 mio. kr. i puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at arbejde strategisk og operationelt med nedbringelse af vores sygefravær på vores arbejdspladser. Projektperioden er 2 år fra 1. november 2024. Som arbejdsmiljøkonsulent bliver du involveret i vores forebyggende indsatser, og du vil også blive involveret i projektet.

Om dig

Du har en relevant uddannelses- og arbejdsmæssig baggrund, og du trives med at arbejde sammen med lederne i praksis. Her er en række af de ting, vi vil lægge vægt på - og vi ved godt, at ingen kan alt,

  • Du er vant til at samarbejde med mange forskellige mennesker på alle niveauer, internt som eksternt
  • Du har erfaring med projektledelse og procesfacilitering, og har
  • erfaring med at arbejde sammen med ledere og medarbejdere, der har borgervendte opgaver
  • Du gør dig umage med relationerne til din brede kontaktflade og forstår vigtigheden af netværk, og du
  • er struktureret, rolig og velovervejet, empatisk og ordentlig
  • Du har strategisk forståelse og evne til at arbejde datadrevet og projektorienteret med arbejdsmiljøindsatser, gerne kommunale
  • Du har erfaring fra eller vil arbejde centralt i en politisk styret organisation
  • Det er godt, hvis du har erfaring med IT, arbejdet med data samt systemer til understøttelse af arbejdsmiljøet

Det er en fordel, hvis du har erfaring med implementering af nye tiltag i samarbejde med ledere og medarbejdere, og erfaring med at følge effekt på arbejdsmiljøet i bred forstand.

Som menneske trives du med teambaseret samarbejde og ved, at vi lykkes bedst sammen.

Derfor skal du vælge os

I Løn og Personale er vi 20 engagerede og dygtige medarbejdere. Vi har et godt kollegaskab og høj faglighed, og vi glæder til at hjælpe dig med at komme godt fra start hos os, uanset om du er nyuddannet eller har mere erfaring med i bagagen. Dine nærmeste kollegaer vil være arbejdsmiljø- og personalekonsulenterne. Du refererer i dagligdagen til personalechef Marianne Fæster Nielsen.

Vi tilbyder et job med indflydelse og muligheder, fleksible arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø.

Hvis du har brug for at køre bil til arbejde, har vi gode parkeringsmuligheder i området. Rådhuset ligger tæt på Rødovre Centrum med gode muligheder for at bruge kollektiv trafik. Også på cykel ligger vi centralt for både København og for omegnskommunerne.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start 1. januar 2025.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte personalechef Marianne Fæster Nielsen på telefon +45 23 33 23 00 eller arbejdsmiljøkonsulent Maria Etwal-Boas på +45 21 56 73 35.

Du kan også læse mere på www.rk.dk, hvor du blandt andet kan læse Rødovre Kommunes HR-status for 2023 og om det fremadrettede arbejde med HR-indsatser (sag nr. 134)

Arbejdssted: Rådhuset, Rødovre Parkvej 150 - Løn og Personale

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest søndag den 17. november 2024.

Vi forventer at holde 1. samtaler 20.-22. november 2024 og 2. samtaler den 26. november 2024. I forbindelse med ansættelse vi der blive indhentet referencer.

Klik på knappen ’Søg stillingen’ for at sende din ansøgning, dit CV og dokumentation for uddannelse.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rødovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rødovre Kommune

Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2676829//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.