Få opslag som dette inden alle andre

Business Controller Daka ReFood

Daka Denmark A/S



Har du god forståelse for en virksomheds samlede værdikæde, og ønsker du at være en aktiv medspiller i beslutningsprocesserne i en ledergruppe? Så er det muligvis dig, vi leder efter! Vi søger netop nu en Business Controller til en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder.

Hvem er vi?
Daka ReFood A/S har de seneste 10 år opbygget en forretning med fokus på indsamling og genanvendelse af madaffald og brugt fritureolie fra bl.a. kantiner og detailhandel. Fra ingenting til to produktionsenheder, 45 dedikerede medarbejdere og et stort antal kunder. Fokus er nu på struktur og profitabilitet i et konkurrencepræget marked. Læs mere om forretningen på refood.dk.

Om jobbet
Med reference til CFO, Kasper Holm, bliver dit primære ansvarsområde udarbejdelse af analyser og beslutningsgrundlag til udvikling af Daka ReFood. Du får i den forbindelse ansvar for at understøtte ledelsen i ReFood med et økonomisk overblik og sparring på strategiske og operationelle beslutninger. Samtidig tilsikrer du korrekt datagrundlag gennem grundig controlling af forretningsprocesser og systemflow samt løbende opfølgning på budgetter og forecasts. Det bliver en væsentlig del af dit job at identificere og kvantificere optimerings- og besparelsesmuligheder for forretningen på baggrund af data.

Dine opgaver bliver at:

  • Sikre et validt datagrundlag gennem tæt sparring og coaching med forretningen
  • Udarbejde og videreudvikle nøgletal og månedsrapportering, der kan støtte ledergruppen, salg, logistik og produktion og deltage aktivt i beslutningsprocesserne på ledergruppeniveau
  • Udarbejde rentabilitetsanalyser på tværs af produkter, kundesegmenter og processer
  • Videreudvikle og integrere værktøjer til løbende analyse af forretningen
  • Drive processen ift. udarbejdelse af forecasts og budgetlægning
  • Deltage i diverse projekter i forretningsområdet (ad hoc)

Stillingen har lokation på vores hovedkontor i Hedensted sammen med den øvrige økonomifunktion og ledelsen i Daka ReFood.

Hvem er du?
Du er formentlig uddannet på Cand.merc. niveau eller har en baggrund inden for logistik, Supply Chain Management eller økonomi. Derudover er vi nysgerrige på dit erfaringsgrundlag til at varetage en stilling som denne.

Du er naturligt hjemmevant i Excel, Power BI og et ERP-system (gerne Dynamics 365), og du kan begå dig ubesværet på dansk såvel som på engelsk.

At være analytisk, struktureret og have sans for detaljen er naturligt for dig. Du leverer høj kvalitet og service i dit arbejde, og har enten erfaring med eller mod på at være en vigtig sparringspartner for forretningen, så dine input kan blive en vigtig del af konkrete handlingsorienterede initiativer.

”Vi er på udkig efter en Business Controller, der forstår de økonomiske konsekvenser af end-to-end vareflow og kan strukturere vores økonomiske dimensioner, så vores data kan understøtte forretningen med økonomisk analytiske input og være grundlag for at kunne agere som Business Partner”, udtaler CFO Kasper Holm.

Vi tilbyder
Hos Daka sætter vi en ære i at hjælpe hinanden, så vi med hvert vores speciale sammen kan skabe de bedste resultater. Vi værdsætter en god balance i arbejdslivet og har også fleksibiliteten til at arbejde hjemmefra ind i mellem. Daka stiller mobiltelefon og pc samt internet på hjemmeadressen til rådighed, udover selvfølgelig ordnede ansættelsesforhold. Vi tilbyder frokostordning og sociale events, hvis du ønsker det. I hverdagen kan du også deltage i en runde bordfodbold.

Er jobbet noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Kasper Holm på telefon 21551820 eller mail [email protected] (ingen ansøgninger pr. mail!)

Upload dit CV og evt. din ansøgning via linket. Vi behandler ansøgninger løbende – og ser frem til at høre fra dig!

Hvem er vi også?
Daka Denmark A/S har fire forretningsområder: Daka Sarval, Daka SecAnim, Daka ecoMotion og Daka ReFood. Derudover hører datterselskabet Konvex AB, Sverige under Daka Denmark A/S.

Daka Denmark A/S er en del af den internationale SARIA-koncern og producerer kvalitetsingredienser til dyrefoder, akvakultur, industriel anvendelse, energisektoren og landbrugssektoren. Daka udbyder også en lang række serviceydelser til landbrugssektoren og fødevareindustrien. Dakas råvarebase består primært af animalske biprodukter og organiske restprodukter.

I Daka Denmark A/S præges kulturen af en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Daka Denmark A/S ønsker at være en god og attraktiv arbejdsplads med engagement og initiativ, gensidig tillid og en god korpsånd. Kendetegnet ved Daka Denmark A/S er, at de ansatte trives og bliver hos virksomheden i mange år. Læs mere på www.daka.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Daka Denmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Daka Denmark A/S

Lundagervej 21, 8722 8722 Hedensted

Daka Denmark er den nordiske del af SARIA-gruppen. Alle vores forretningsområder er specialiserede i indsamling, sikker håndtering og recirkulering af biprodukter fra landbruget og fødevareindustrien til produktion af bæredygtige kvalitets produkter indenfor foderingredienser, gødning og vedvarende energiprodukter som biobrændsel og biodiesel.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2676943//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.