Få opslag som dette inden alle andre

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune



Gladsaxe Kommune

Digital udviklingskonsulent
Udviklingsteamet i Gladsaxe Kommunes digitaliseringsafdeling har brug for dig, der brænder for digitalisering og kan lede projekter med blik for både teknisk- og organisatorisk implementering.

Vi søger en digital udviklingskonsulent der kan navigere i et hurtigt skiftende teknologisk landskab
Som digital udviklingskonsulent i Gladsaxe Kommune kommer du til at drive egne projekter og opgaver i tæt samarbejde med vores organisation og dine kolleger i Digitaliseringsafdelingen. Du har en bred teknologiforståelse eller stor interesse for teknologi og er villig til at lære. Du ser dig selv som en innovativ tænker, der søger nye måder at anvende teknologi på for at løse komplekse problemer.

Vi søger dig der kan oversætte mellem organisation og teknik
Noget af det spændende ved jobbet er, at du får berøring med kommunens mange fagområder og er med til at påvirke, hvordan digitalisering og it kan være med til at forbedre hverdagen for både medarbejdere og borgere. Du ser det som din opgave at forstå organisationens behov og skabe sammenhæng mellem behovene og de tekniske løsninger.

Du er opsøgende og kan sikre dialog med forskellige fagligheder
Du trives med at danne netværk og samarbejde på tværs af organisationen. Nogle gange kan det handle om at forstå it-arkitekturen, andre gange kan det handle om at få forbindelse med de rette mennesker. Du skal være opsøgende, lyttende og kunne rådgive og hjælpe med at finde vejene fremad.

Dine første opgaver
Vi ved, hvor du starter, men ikke nødvendigvis hvor du bevæger dig hen. Vi ved dog at nogle af de første opgaver, som du vil skulle kaste dig over, er:

System- og udviklingsansvarlig for telefoni
Telefoniløsningen i Gladsaxe kommune består af Teamstelefoni, Miralix callcenter og mobiltelefoner. Du vil i denne stilling blive system- og udviklingsansvarlig for kommunens telefoni. En af dine første opgaver vil blive at implementere en løsning som automatisk overvåger mobiltelefonabonnementer, så vi hele tiden sikrer, at ledere og medarbejdere har det rigtige abonnement ift. deres forbrug. En anden opgave bliver at udarbejde en behovsanalyse ift. brugen af Teamstelefoni og Miralix. Her skal du være med til at afdække om de telefoniløsninger som anvendes i dag, også dækker de behov som opleves i organisationen.

Udvikling og drift af AI-løsninger
AI er et område i stor udvikling lige nu. I Gladsaxe har vi implementeret vores egen ChatGPT (GladGPT), specialiserede AI-assistenter og er i gang med en række andre spændende AI-projekter. Du bliver sammen med vores AI-projektleder en vigtig del af arbejdet med AI i kommunen. Du skal bidrage til udvikling, drift og governance af vores AI-løsninger.

Ekspert i Office 365 platformen
Office365 indeholder mange værktøjer som organisationen bruger hver dag. Du skal have en interesse for Microsoft Office-teknologier, der kan hjælpe vores organisation med at udnytte det fulde potentiale af Office 365. Du kommer til at spille en central rolle i blandt andet at følge udviklingen i produkterne, og sikre at vi implementerer relevante produkter i organisationen.

I fremtiden vil du skulle drive andre projekter og opgaver, og dine faglige og personlige kompetencer afgør, hvordan din opgaveportefølje kommer til at se ud i fremtiden.

Du er optaget af faglig og personlig udvikling
I Digitaliseringsafdelingen er vi meget optaget af at udvikle os hele tiden. Vi ønsker at være digitalt visionære og hjælpe organisationen til at se de muligheder som digitalisering og it tilbyder. Derfor er der gode muligheder for videre- og efteruddannelse, deltagelse på konferencer og seminarer mm. På den måde sikrer vi os, at vi hele tiden er opdateret og kender til de nyeste metoder, trends, teknologier mm.

Din nye arbejdsplads
Du bliver ansat i Digitaliseringsafdelingen, som består af 26 medarbejdere fordelt på tre teams; IT-Hotline, Drift og Udvikling.

Du bliver en del af Udviklingsteamet, som spænder vidt med opgaver indenfor strategi og digitalisering, systemansvar, it-sikkerhed, it-arkitektur og it-projektledelse. Teamet sidder i åbent kontorlandskab, hvor sparring og videndeling er en stor del af hverdagen. Du bliver en del af et miljø med en uformel omgangstone, hvor vi respekterer og bruger hinandens styrker. Vi betragter os som en moderne hybrid arbejdsplads og du får mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen.

Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Vi tilbyder 37 timers arbejdsuge, flextid, gode muligheder for hjemmearbejde og betalt frokostpause, samt mange andre goder som en del af en moderne og sund kommune.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på www.gladsaxe.dk/nyansat.

Interesseret?
Uanset dit nuværende erfaringsniveau opfordrer vi dig til at søge, da vi vægter potentiale og personlig motivation højt.

Du er velkommen til at kontakte digitaliseringschef Thomas Lerche på telefon 61 66 23 46 eller teamleder Nadja Månsson på telefon 29 62 11 83. Hvis ikke vi lige kan træffes, så læg en besked eller send en sms – så ringer vi tilbage.

Ansøgningsfrist
Du søger jobbet ved at klikke på ”Søg stillingen”, vedhæfte dit CV og svare på vores fem spørgsmål. Du skal altså ikke vedhæfte en ansøgning. Ansøgningsfristen er den 2. december 2024 kl. 24.00.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 6. og 10. december 2024 og 2. samtaler den 17. og 18. december 2024.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tiltrædelse:
1. februar 2025

Arbejdssted:
Digitaliseringsafdelingen

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Digitaliseringschef Thomas Lerche på telefon 61 66 23 46 eller teamleder Nadja Månsson på telefon 29 62 11 83

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.12.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2677201//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.