Er du fysioterapeut, og kunne du tænke dig at arbejde med telefonisk rådgivning af forsikringskunder?
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S
Brænder du for at yde fysioterapeutisk rådgivning på et højt fagligt niveau, og har du lyst til at hjælpe vores mange forsikrede kunder godt videre til den rette behandling indenfor det muskuloskeletale område? Hos os får du brug for at bringe både din kliniske erfaring og dine kommunikative kompetencer i spil. Vi er en dynamisk og ambitiøs virksomhed med fokus på faglighed, udvikling og kollegialt fællesskab.
OM JOBBET
Som fysioterapeut vil din primære opgave være at rådgive vores mange forsikrede kunder telefonisk indenfor det muskuloskeletale område samt visitere dem videre til det helt rette behandlingsforløb. Vi arbejder efter sundhedsfaglig evidens og nationale kliniske retningslinjer med henblik på at klæde vores kunder på til et aktivt og sundt arbejds- og fritidsliv og derigennem sikre en god kundeoplevelse. Ved hjælp af dine kliniske kompetencer som fysioterapeut samt dit udbredte kendskab til sundhedsvæsenet, vil du rådgive og navigere inden for både det offentlige og private regi – afhængigt af hvor kunden er bedst sundhedsfagligt hjulpet.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Daglig telefonisk kundekontakt
- Identificere, vurdere og behandle alle skadesanmeldelser (primært muskuloskeletale) gennem sundhedsfaglig sagsbehandling og visitation. Du vil ind i mellem også varetage henvendelser om speciallæge og det mentale område.
- Bistå med rådgivning og navigation via offentlige og private behandlingstilbud
- Sparring med kollegaer om komplekse sager
Derudover vil du deltage aktivt i den faglige udvikling, og bidrage til det gode arbejdsmiljø. Du kommer til at have din daglige gang på vores kontor i Aarhus, hvor du vil blive en del af vores team bestående af pt. 20 kollegaer med forskellige sundhedsfaglige professioner – og som hver dag yder sundhedsfaglig visitation og rådgivning med høj kvalitet og effektiv sagsbehandling. I alt er vi 275 kolleger, og vores hovedkontor er placeret i Herlev, på Sjælland.
DIN PROFIL
Du er uddannetfysioterapeut og har min. 2 års erfaring med fysioterapeutisk behandling og rådgivning. Du er en god kommunikator og formår at skabe en tillidsfuld dialog gennem telefonen, hvor du hurtigt og præcist finder den bedste løsning. Du taler og skriver flydende dansk og begår dig på engelsk – ligesom du er hurtig til at sætte dig ind i nye IT-systemer. Da vi arbejder ud fra princippet om, at kunderne kommer først, er det vigtigt at du trives med at arbejde ud fra en defineret ramme, hvor den daglige arbejdstilrettelæggelse afspejler kundernes behov – så vi altid er tilgængelige, når kunderne har brug for os.
Som person er du imødekommende og løsningsorienteret både overfor kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du er vant til selvstændigt at træffe kvalificerede beslutninger, og går aldrig på kompromis med kvaliteten – men indhenter sparring, når det er nødvendigt. Du er god til at tænke i muligheder, tager ansvar for dine opgaver og arbejder effektivt. Du trives med telefonisk kundekontakt og formår altid at fremstå empatisk, serviceminded og ikke mindst sundhedsfaglig professionel. Du motiveres af et travlt og omskifteligt miljø, hvor faste rammer, mål og struktur sikrer, at du har de rette redskaber til at udføre arbejdet på bedst mulig vis, og samtidigt udvikler dig fagligt såvel som personligt. Da vi måler på effektivitet og kundetilfredshed, er det vigtigt at du trives med at følge dine og teamets resultater. Du er en teamplayer – der bidrager til det gode samarbejde.
ARBEJDSTID
Du tilbydes en spændende stilling på 37 timer pr. uge (ekskl. frokost). Arbejdstimerne vagtplanlægges i dagtimerne mandag til fredag, og derudover vil der ca. én gang i kvartalet være weekendarbejde lørdag og søndag af 4 timers varighed. Når du er godt inde i rollen, vil der være mulighed for at indgå en aftale om op til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Vi vægter trivsel og en sund livsbalance højt samt har gode personaleforhold. Lønnen forhandles på baggrund af dine kompetencer, og derudover får du en pensionsordning, sundhedsforsikring og en lækker frokostordning.
SØG JOBBET
Er du vores nye kollega, så send dit CV og en motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse d. 1. januar 2025. Første samtaler forventes afholdt den 14. og 18. november, mens anden samtaler afholdes den 25. og 26. november. Har du spørgsmål eller ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Anders Fehr Rask på tlf. +45 20 68 04 41.
I Dansk Sundhedssikring bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye ideer og god service til den enkelte kunde og samarbejdspartner. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Hvem er Dansk Sundhedssikring?
Dansk Sundhedssikring er med over 600.000 forsikrede kunder Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vores kerneopgave er gennem personlig og sundhedsfaglig rådgivning at finde den rette behandling for vores kunder, hvad end den bedste løsning findes hos det offentlige eller private. I dag er vi over 275 dedikerede medarbejdere, der alle arbejder for at skabe resultater og gøre en forskel. Vi er nyskabende og i konstant udvikling. Det ligger i vores DNA at være ordentlige, tilgængelige og ansvarlige. Selvom vi er et forsikringsselskab, ser vi os selv som et sundhedshus – hvor sundhed for det hele menneske er dét, der driver os.
Afdeling: Sundhedsteam Aarhus
Ansøgningsfrist: 18 November 2024
Placering: Tangen, 27, 8200, Aarhus, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S