Få opslag som dette inden alle andre

Contract manager – Bliv en del af udviklingen af fremtidens jernbane

Banedanmark



Kunne du tænke dig at få ansvar for styringen af kontrakter, som du ikke finder andre steder i landet? Så har vi en ledig stol til dig på vores hovedkontor i København.

Bliv en del af vores dygtige hold, hvor en stejl læringskurve mødes med grundig oplæring og masser af muligheder for faglig udvikling. Vi opfordrer alle interesserede til at søge, uanset tidligere erfaring, så længe du har evnen til at forstå og håndtere aspekterne af kontraktstyring.

Som en del af Signalprogrammet i Banedanmark er du med til at forme det største digitale projekt af sin slags: udrulningen af en ny digital signalteknologi på den danske jernbane. På den måde bidrager du til en mere moderne og velfungerende kollektiv transport – og dermed også en mere klimavenlig jernbane.

Contract management spiller en vigtig rolle i Signalprogrammet, og du vil du få en nøglerolle i et team, hvor kompleksiteten gør arbejdet mere spændende og berigende.

Du får supergode kolleger i et særligt godt arbejdsmiljø, hvor der er en sund balance mellem arbejde og fritid – og selvfølgelig fokus på daglig sparring og videndeling med en uformel omgangstone, som skaber plads til humor og sjov i hverdagen.

Contract management på en helt særlig måde
Som contract manager hos Banedanmark arbejder du i krydsfeltet mellem teknologi, jura, økonomi, politik og forretning i tæt samarbejde med dine kolleger. Du arbejder med komplekse kontrakter, der er indgået med en række udenlandske aktører, og som skal køre på skinner i mange år – og vedligeholdes efterfølgende.

I vores team Contract Management & Finances er vi 8 ansatte – og der er planer om at udvide afdelingen yderligere. Alt efter din baggrund og Signalprogrammets behov får du ansvar for et område og leverandørsamarbejde.

Det betyder, at du arbejder i en særlig disciplin, når du håndterer spændende kontraktmæssige opgaver i et internationalt miljø, hvor du fx:

  • laver juridiske analyser og vurderinger af udbud samt ændringsanmodninger
  • står for leverandørdialoger og -forhandlinger med globale leverandører
  • udformer kommercielle analyser
  • følger op på leverandørleverancer.

Det er således vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, skabe overblik, besidder gode analytiske evner og forstår at prioritere opgaver.

Hvorfor Banedanmark?

  • Din faglige udvikling er topprioritet – fra den daglige sparring til de certificeringer eller den efteruddannelse, du har brug for.
  • Du får attraktive arbejdsvilkår – fra fitnessrum til Falck Healthcare-sundhedsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader det.
  • Du får supergode kolleger i et særligt godt arbejdsmiljø, hvor der er en sund balance mellem arbejde og fritid – og selvfølgelig fokus på daglig sparring og videndeling med en uformel omgangstone, som skaber plads til humor og sjov i hverdagen.

Har du det, der skal til?

  • Vi forstiller os, at du har en videregående uddannelse, f.eks. cand.merc.jur, cand.jur, anden relevant videregående uddannelse eller anden baggrund inden for jura og økonomi og har de faglige forudsætninger for at læse og fortolke kontrakter. Du har måske erfaring med kontrakter i IT-projekter eller i byggebranchen og kan arbejde med det kommercielle i forhandlingsaspektet.
  • Du trives med det brede samarbejde, og søger derfor gerne informationer fra forskellige fagpersoner for at komme frem til den rette løsning.
  • Du er flydende i engelsk på skrift og tale – dansk er en fordel, men ikke et krav.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål

Ansøgning og kontakt
Har du nogle spørgsmål til jobbet, eller har du brug for flere gode grunde til, at du skal være vores nye contract manager? Så er du velkommen til at kontakte teamleder Jesper Højland Jensen på +45 21 68 77 71.

Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Region Hovedstaden

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2677426//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.