Få opslag som dette inden alle andre

Project Closure Manager til forretningsprojekt

Banedanmark



Vær med til noget stort! Sæt dit personlige aftryk på gevinstrealiseringer i fremtidens grønne og digitale jernbaneprojekter.

Kender du det? Når enden er god, er alting godt. Men for at det lykkes, mangler vi dig til vores Project Closure team, som er entusiastisk omkring at få lukket kontraktændringer og udeståender i vores signalprojekter sammen med projekternes mange parter.

Vi har så travlt med at se fremad og gøre det godt som bygherre, og vores fokus er lige nu på udrulning af signalerne på den danske jernbane. I samarbejde med internationale leverandører, udskifter vi de eksisterende signalsystemer med ny it-baseret signalteknologi.

Vi søger en projektleder til vores project closure team, som administrerer den forretningsmæssige proces for nedlukning af projekterne i takt med at de bliver færdige. I denne sammenhæng tager du teten på at løse opgaven med forståelse for forretningens og projekternes behov.

Du bidrager til sundere vaner i projekterne, mere effektive og strukturerede projektnedlukninger og tydeligere aftaler om leverancer med leverandører og interessenter.

Projektledelse i et felt med mange interessenter

I stillingen som project closure manager får du ansvaret for at forretningsprojekter kommer i mål via løsninger, som du har fundet og afstemt sammen med projektets interessenter omkring udeståender i vores store og komplekse signalprojekter på fjernbanen.

Du er den, der skaber overblikket på tværs med din helhedsforståelse for alle de berørte parter i projektet såsom Signalprogrammets Contract Managers, Banedanmarks egen afdeling for infrastruktur, udenlandske leverandører af signalsystemet og deres entreprenører m.fl. Du er på den vis styrende og koordinerende bindeled mellem mange parter med forskellige interesser.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Skabe overblik over udeståender og udarbejde en project closure task list
  • afstemme udestående leverancer og kontraktlige forhold mellem relevante parter
  • afstemme overblik med leverandøren af signalsystemet
  • gennemføre at få lukket afstemte udeståender
  • udføre Final handover af projektet til drift.

Du kommer til at indgå i samarbejder på tværs af organisationen med henblik på at identificere, påvirke og sikre dokumentation, der kan influere på project closure i netop dit projekt. I det daglige vil du være i tæt sparring med to kollegaer, der har samme interesser og opgaveportefølje som dig, ligesom du skal rapportere og afstemme med projektets styregruppe.

Systematisk og vedholdende profil med god forståelse for forskellige behov på projekterne

Du har en relevant projektorienteret baggrund, enten gennem uddannelse eller tilegnet erfaring. Derudover er det en fordel hvis du har erfaring med kompleksiteten i signalprojekter. Du er samtidig god til at identificere, hvor der er potentiale for at skabe sundere vaner i projekterne, mere effektive og strukturerede projektnedlukninger og tydeligere aftaler om leverancer med leverandører og interessenter.

Personligt er du struktureret og formår at håndtere mange løse ender, og indgå i samarbejdsfora med kolleger, der har meget forskellige baggrunde. Du kan sætte dig ind i parternes behov eller problemstillinger, og motiveres af at skabe gode relationer som grobund for det gode samarbejde.

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af sektionen Quality & Documentation Management and Project Closure i Signalprogrammets Programme- and Project Management Office, der supporterer leverancer inden for:

  • Governance Support & Supplier Relations
  • Commercial Law & Negotiotion
  • Contract Management & Finance
  • Stratetic Development & Customer Relations
  • Quality & Documentation Management & Project Closure

Sektionen er ny i Programme- and Project Management Office. Den består af 4 teams og tæller 13 af de bedste kollegaer i Danmark. Vi er er en sektion i udvikling, så det vil også være muligt at få indflydelse på dagligdagen. Vores personlige historier er forskellige, men samarbejde og hjælpsomhed over for kolleger er noget, vi alle værdsætter højt.

Du får tjenestested på vores hovedkontor, tæt på Dybbølsbro station. Bygningen rummer både kantine, café, fitnesslokaler og sundhedsordning (Falck Health Care). Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads, med gode rammer for et arbejdsliv i balance uden, at du skal gå på kompromis med dine faglige ambitioner. Du indtræder i en arbejdskultur, hvor frihed og ansvar går hånd i hånd.

Løn og ansættelse

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Sanne Fyrstenberg. Send din ansøgning og cv hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2677429//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.