Få opslag som dette inden alle andre

Datamodellering til et grønnere landbrug

Teknologisk Institut


Er du passioneret omkring matematisk modellering og klar til at sætte dit præg på fremtidens landbrug og digitalisering? Er du stærk i proces-baserede og/eller statistiske modeller indenfor særligt spatio-temporale problemstillinger? Så er det måske dig, vi mangler hos Teknologisk Institut i Skejby.
Danmark er på en spændende rejse mod en grønnere fremtid med ambitiøse mål for reduktion af klimaemissioner, mindsket miljøbelastning og øget biodiversitet i det danske landskab. Teknologisk Institut spiller en aktiv rolle i denne proces ved at understøtte innovation og teknologiudvikling i de danske erhverv, men også ved at bidrage i nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter.

Som led i vores engagement i innovative løsninger til en bæredygtig fremtid, leder vi efter en ny kollega med stærke specialistkompetencer inden for modellering af biologiske systemer. Du kan have erfaring med simulering i procesbaserede modeller, der bruges til at modellere emissioner, udvaskning og afgrødevækst i agro-økologiske systemer. Alternativt kan du have arbejdet med med spatio-temporale problemstillinger ved hjælp af statistiske modeller, machine learning eller kunstig intelligens. Du vil blive en del af et fagligt stærkt team bestående af statistikere, softwareudviklere, og eksperter i computer vision og machine learning.

Stærk naturvidenskabelig baggrund og kundekontakt
Du har formentlig en kandidat- eller ph.d.-grad indenfor bioinformatik, computer science, statistik, biologi, agro-videnskab eller anden naturvidenskabelig relevant uddannelse. Vi forestiller os, du har erfaring inden for moderne dataanalysemetoder, herunder kendskab til teori og praksis indenfor statistical learning og machine learning domænet, samt et stærkt fundament i klassisk statistik.

Derudover forestiller vi os at du:

  • Er drevet af at løse fagligt komplekse problemstillinger, men også har sans for formidling og kundekontakt
  • Trives i et arbejdsmiljø baseret på en høj grad af selvstændighed og tager ansvar for fremdriften og kvaliteten i dine arbejdsopgaver, men ved, at samarbejde er nøglen til succesfulde løsninger
  • Har lyst til faglig udvikling for at være på forkant med de nyeste metoder i dit felt
  • Er proaktiv og initiativrig og gerne kommer med forslag til udvikling og afprøvning af nye metoder i samspil med både kolleger, samarbejdspartnere og kunder. Derigennem bidrager du til hjemtagning af nye kunde-, forsknings- og udviklingsprojekter.

Du bliver en del af Teknologisk Institut
Du bliver en del af Landbrug og Digitalisering i Agro Food Park, Skejby, ved Aarhus. Vi er 35 udviklingsorienterede kolleger, som er et fagligt kompetencecenter med speciale inden for agronomi, markteknologi, statistik, AI og klimateknologi. Disse kompetencer anvender og udvikler vi primært i forbindelse med landbrugets grønne omstilling.

Vi tilbyder en rummelig arbejdsplads med en høj grad af frihed under ansvar, hvilket giver dig muligheden for at vokse både fagligt og personligt. Vi arbejder tæt sammen og fremmer et læringsmiljø, hvor vi drager nytte af hinandens kompetencer for at opnå de bedste resultater. Dine nærmeste kollegaer beskæftiger sig med alt fra forsøgsplanlægning, praktisk arbejde i marken, markteknologi, droner, statistik og digitalisering.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagleder Philipp Trénel på tlf. 7220 3392 eller sektionsleder Nicolai Fog Hansen på tlf. 7220 1533.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 14. november 2024. Vi forbeholder os retten til at lukke opslaget før tid, hvis et passende antal egnede kandidater er fundet.

    • ansættelsessamtale afholdes i uge 47
    • ansættelsessamtale afholdes i uge 48
    Forventet opstart d. 01.01.2025

    Lokation: Skejby, Aarhus



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
    Få opslag som dette inden alle andre


    Teknologisk Institut

    Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

    Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

    Vi ansætter jævnligt praktikanter

    Mere info om virksomheden

    Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://jobbank.dk/job/2677434//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.