Få opslag som dette inden alle andre

To erfarne konsulenter til frivillighedsområdet i Afdeling for Fællesskaber | Københavns Kommune

Københavns Kommune



To erfarne konsulenter til frivillighedsområdet i Afdeling for Fællesskaber
Brænder du for ældreområdet?
Vil du være med til at skabe et godt liv for de ældre på Københavns plejehjem?

Har du fingeren på pulsen i forhold til civilsamfundet og lysten og de gode ideer til at sætte frivilligheden i spil på kommunens plejehjem?
Er du nysgerrig, selvstændig og god til at skabe relationer?

Så har vi to stillinger som konsulent på frivillighedsområdet i Afdeling for Fællesskaber i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. Vi håber, du vil søge en af dem.

Vi skal skabe et endnu bedre samarbejde med frivillige på vores plejehjem, fordi vi ved, at frivilliges indsats giver en særlig værdi for borgerne. I de kommende år ønsker vi at opbygge viden om, og skabe gode rammer for, frivillighed i hverdagen, blandt andet ved at skabe flere mindre fællesskaber og aktiviteter med og for den enkelte beboer drevet af frivillige. Desuden vil vi have endnu større fokus på rekruttering og fastholdelse af frivillige på plejehjemmene.

Hvem er vi?
Stillingerne er forankret i Center for Ældreliv og Innovation, som har det samlede faglige ansvar på ældreområdet. Konkret ansættes du i Afdeling for Fællesskaber, som består af 13 konsulenter, en studentermedhjælpere og en afdelingsleder. I afdelingen driver og udvikler vi indsatser inden for følgende fagområder: civilsamfund, demens, ensomhed, pårørende, etniske minoritetsældre og de kommunale aktivitetstilbud for ældre. Afdelingen har også ansvar for at udvikle og følge op på kommunens ældrepolitik.

Dine primære opgaver

  • medskaber af værdifulde aktiviteter for borgere på plejehjem
  • samarbejde med ledelse og medarbejdere på plejehjem om at rekruttere og fastholde frivillige og ved implementering af nye tiltag på området
  • navigere og se løsninger i spændingsfeltet mellem kommune og civilsamfund på ældreområdet
  • samarbejde med civilsamfundsaktører på seniorområdet gennem fx samarbejdsaftaler med foreninger og klubber om forebyggelse af ensomhed
  • udarbejde indstillinger og notater til Sundheds- og Omsorgsudvalget, borgmesteren, forvaltningens direktion og centerledelse
  • løbende ad hoc-opgaver i hele afdelingen.

Afdelingen er organiseret i mindre teams, og du bliver tilknyttet ét team og indgår i tæt makkerskab med en anden konsulent på frivillighedsområdet.

Vi leder efter konsulenter, der

  • har en længere videregående uddannelse og som i dag er erfarne konsulenter
  • har erfaring med og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • har erfaring med at arbejde på ældreområdet, og som derfor kender de vilkår, der er på feltet
  • har erfaring med at arbejde sammen med NGO’er og ved, hvordan samarbejde med frivillige udvikles og drives
  • har stort gåpåmod og lyst til at skubbe til grænserne for, hvordan vi hjælper vores ældre borgere i kommunen
  • er selvstændige i opgaveløsningen og kan lide at tage ansvar i en hverdag, hvor opgaver og dagsordener hurtigt kan forandre sig
  • har gennemslagskraft og forstår at arbejde relationelt og proaktivt på tværs af sektorer og ofte i tæt samspil med borgere, civilsamfund og lokale aktører
  • er dygtige projektledere, som trives med at navigere i komplekse landskaber med mange interessenter
  • vil være en del af en afdeling, hvor vi vægter samarbejde, faglig sparring og kvalitet højt, men i lige så høj grad værner om et stærkt kollegaskab

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et udfordrende og spændende job med alsidige opgaver, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på vigtige og aktuelle dagsordner og samtidig bringe en bred pallette af kompetencer i spil. Der er gode muligheder for individuel udvikling samt faglig sparring med leder og kollegaer. Vores afdelingsnavn forpligter, og vi værner derfor også om det kollegiale fællesskab og prioriterer tid til både frokostpauser, kaffestunder og en fredagsøl i ny og næ.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om to fastansættelser med tiltrædelse den 1. januar 2025. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Din arbejdsplads vil være i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Centralforvaltning, Borups Allé 41, 2200 København N. Der er mulighed for hjemmearbejde, men vi prioriterer at møde ind på kontoret og løse opgaver i fællesskab.

Mere information
Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på Københavns Kommunes hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte konsulent Stephanie Jøker Nielsen på 20 26 93 17 eller afdelingsleder Berit Soon Olsen på 29 36 13 58, hvis du vil vide mere om stillingerne.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Søg via linket senest onsdag den 13. november 2024
Vi holder 1. og 2. samtaler den 18. og 21. november.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2677504//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.