Bygningsingeniør / konstruktionsingeniør til projektering og rådgivning
Envidan A/S
Alt efter dine erfaringer, kompetencer og interesser kommer du bl.a. til at rådgive om og arbejde inden for nedenstående områder:
- Projektering af bygninger og konstruktioner indenfor både nybyggeri og renovering
- Projektering i alle projektfaser fra det indledende skitseprojekt, til myndighedsprojekt, detailprojekt og videre til tilsynsfasen
- Byggefaglig ledelse af projekter, projektering, og byggeri afhængigt af dit erfaringsgrundlag
- Bygherre- og projektrådgivning herunder kontinuerlig faglig sparring med kunder og andre samarbejdspartnere
- Fagtilsyn indenfor dit fagområde
- Byggeledelse herunder afholdelse af byggemøder og sikkerhedsmøder, sikring af tid og økonomi samt varetagelse af afleveringsforretning og mangelgennemgang
- Stor tværfaglig sparring med kolleger fra øvrige fagdiscipliner herunder maskin- og el-ingeniører.
Du indgår i et fagligt dygtigt bygge- og anlægsteam, hvor sparring og dialog med dine kollegaer er en hjørnesten i god projektgennemførsel. En vigtig del af at kunne udføre dine opgaver er, at du har mulighed for både at være på kontoret og ude i marken hos kunderne.
Hvem er du?
Du er uddannet bygningsingeniør gerne med konstruktioner som speciale. Optimalt har du erfaring med projektering af bygge- og anlægskonstruktioner, og du har lyst til at kombinere din teoretiske viden med praksis.
Du skal have mod på at varetage forskellige roller, men med din bygge- og anlægsmæssige faglighed som omdrejningspunkt. I dine projekter evner du at se og lægge vægt på det væsentlige og bruger naturligt ikke tid på det uvæsentlige.
Vi ser meget gerne, at du har minimum 5 års erfaring som ingeniør.
Du får et stærkt socialt sammenhold og medindflydelse
Du bliver en del af vores team af kompetente medarbejdere indenfor renseanlægsområdet på 35 personer i Silkeborg og Aarhus. Alt efter hvad der passer bedst ind i din hverdag, kan du arbejde på kontoret i Silkeborg eller Aarhus – og der vil også være mulighed for at arbejde hjemme.
Faglighed er vigtigt, men du skal også trives som menneske hos os. Derfor får du en høj grad af fleksibilitet og stor indflydelse på planlægningen af dit daglige arbejde.
Du træder ind i en kultur, hvor vi har hinandens ryg. Både når vi jubler, jokker i spinaten og hver dag jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Ja, nogle gange løber vi hurtigt sammen med vores kunder. Men aldrig hurtigere, end vores værdier mennesker i centrum og ordentlighed kan følge med. Vi har det sjovt og godt sammen, både når vi arbejder, og når vi hygger os med fredagsmorgenmad, sommerfest eller vores andre arrangementer uden for kontoret. Vi vælger ofte at tilkoble en mentor/buddy i opstarten, for at sikre den gode opstart for nye medarbejdere.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde hos Envidan?
Læs mere
Bliv en del af vores store fagfællesskab om vandets kredsløb
Vi er hverken Danmarks eller Nordens største rådgivende ingeniørvirksomhed, men hvis man ser udelukkende på ydelser indenfor vandkredsløbet, så hører vi faktisk til blandt de største, fordi vi udelukkende beskæftiger os med vand.
Det er ikke et krav, at du har kendskab til renseanlæg for at søge jobbet.
Er det dig, vi søger?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Peder Langelund på +45 29 45 33 45 eller [email protected].
Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: