Specialpsykolog / Specialist i psykoterapi til Ambulatorium for Depression - Region Nordjylland
Region Nordjylland
Aalborg Universitetshospital, Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd søger dygtig specialpsykolog / specialist i psykoterapi til at indgå i vores behandlerteam i Ambulatorium for Depression
Om jobbet
De kliniske arbejdsopgaver er bl.a.:
- Forsamtaler, herunder psykopatologisk diagnostisk udredning
- Kliniske psykopatologiske undersøgelses-, behandlings- og forløbsplaner
- Psykologisk behandling, herunder individuel- og gruppeterapi
- Konferenceledelse
- Visitation af henvisninger
- Forløbsafslutning og epikriseskrivning
- Supervisions- og vejledningsopgaver monofagligt og tværfagligt
Om dig
Vi forventer, at du:
- er specialpsykolog eller i afslutningen af uddannelsesforløb til specialpsykolog, eller
specialist i psykoterapi eller tæt på at blive godkendt som sådan - har bred klinisk psykiatrifaglig erfaring, gerne kendskab til målgruppen
- har god faglig såvel som personlig gennemslagskraft og mod på at gå nye veje
- kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfagligt behandlerteam
- er kreativ og fleksibel, men samtidig struktureret i arbejdet
- bidrager til uddannelse af studerende og elever, som er en af Psykiatriens kerneopgaver
- har interesse for og/eller kompetencer indenfor misbrugsområdet og arbejdet med patienter med dobbeltdiagnoser
Vi tilbyder
Der er udover det direkte og selvstændige kliniske udrednings- og behandlingsarbejde mulighed for at:
- indgå i udviklingen af udrednings- og behandlingstilbud i det affektive område og bidrage med din viden og kompetencer bredt i organisationen i forbindelse med undervisning og udvikling
- deltage i og udføre klinisk forskning
- tilrettelægge og indgå i undervisningsprogrammer i forhold til egen faggruppe, øvrigt personale og studerende mv.
- indgå i tværregionale og internationale fora
- bidrage i driften af specialpsykologuddannelsen og i udviklingen af specialpsykologfunktionen i Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd
Desuden tilbyder vi
- grundigt introduktionsprogram med tilknyttet mentor
- inspirerende, engagerede og dygtige kolleger
- tilknytning til den samlede psykologgruppe i Psykiatrien med mulighed for at være med til at videreudvikle det psykologfaglige indhold
- mulighed for faglig udvikling herunder efteruddannelse
- supervision efter behov
- en arbejdsplads med opmærksomhed på psykisk arbejdsmiljø og engagement
Om os
Ambulatorium for Depression er organisatorisk placeret i den affektive afdeling sammen med Ambulatorium for Bipolar Lidelse og 2 åbne affektive sengeafsnit.
Ambulatorium for Depression - Affektivt område
Området er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Medarbejderstaben består aktuelt af 3 speciallæger, 9 sygeplejersker, 6 psykologer og 5 sekretærer. Der er ca. 500 patienter i forløb. Den primære målgruppe er patienter med affektive sygdomme. Patientforløbene tilrettelægges i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens pakkeforløb på det psykiatriske område. Som psykolog vil du primært skulle udrede, planlægge, koordinere og udføre det ambulante behandlingsforløb i samarbejde med de øvrige faggrupper i teamet.
Ambulante forløb med udredning og behandling
I ambulatorium for depression arbejder vi med at undersøge og udrede voksne patienter, der er henvist til os med formodning om, at de har en depression. Henvisninger til forløb i Ambulatorium for Depression kommer typisk fra patientens egen læge, en praktiserende psykiater eller fra en behandler i et andet ambulant tilbud i Psykiatrien. Henvisning kan også ske i forbindelse med afslutning af indlæggelse på et psykiatrisk sengeafsnit.
Ambulatorium for Depression modtager patienter fra Aalborg Kommune, Rebild Kommune, Mariagerfjord Kommune og Vesthimmerland Kommune. Vi har tillige specialiserede forløb for patienter, der har komplicerede symptomer – fx hvis de lider af flere sygdomme. Patienter fra hele regionen kan henvises til disse tilbud.
Det faglige miljø
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt i enheden. Patientforløbene er tilrettelagt efter forløbspakker, og der arbejdes med evidensbaserede metoder i behandlingen såvel i det individuelle behandlingstilbud som i gruppebehandling. Der arbejdes tværfagligt i specialiserede teams.
Klinikken generelt
Arbejdet i klinikken bygger på psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP), og vi tilstræber hele tiden at styrke fagligheden og det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt.
Vil du vide mere?
Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ambulatorieleder Anelia Larsen på telefonnummer 61187482, e-mail [email protected]
Det praktiske
Fast stilling på fuld tid
Tiltrædelse: 1. januar 2025 eller snarest derefter
Ansøgningsfrist: 17. november 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 20. november 2024
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: