Ønsker du at specialisere dig inden for geriatri? Vi søger en sygeplejerske til Geriatrisk Ambulatorium på Frederiksberg Hospital
Region Hovedstaden
Ønsker du at specialisere dig inden for geriatri? Vi søger en sygeplejerske til Geriatrisk Ambulatorium på Frederiksberg Hospital
- Vil du være med til at udrede vores patienter for bl.a. hukommelsesproblemer, fald og svimmelhed?
- Kan du lide at arbejde selvstændigt og tværfagligt på samme tid?
- Ønsker du at være med til at gøre en forskel for vores geriatriske patienter?
- Har du lyst til at være med til at udvikle vores udredningsforløb?
Så er vores stilling som sygeplejerske i Geriatrisk Ambulatorium måske noget for dig.
En af vores trofaste kollegaer går på pension. Samtidig opnormerer vi, og derfor har du lige nu en sjælden mulighed for at specialisere dig inden for geriatri, og blive en del af et velfungerende tværfagligt team.
Om Geriatrisk Ambulatorium
Geriatrisk Ambulatorium består af Hukommelsesklinikken, Faldklinikken og Fælles Medicinsk Ambulatorium, og er beliggende på Frederiksberg Hospital. Vores to sengeafsnit og Ældremodtagelsen ligger på Bispebjerg Hospital.
På Frederiksberg Hospital er vi et team på 9 sygeplejersker, som arbejder tæt sammen på tværs af vores forskellige ambulatoriespor.
Du vil primært varetage opgaver i vores Faldklinik og vores Hukommelsesklinik. Der vil være forskel på de undersøgelser og konsultationer du har i disse to spor, men det hele kendetegnes ved en helhedsorienteret sygepleje inden for geriatriens mange områder med fokus på den enkelte patient og dennes pårørende.
Vi er som team glade for at samarbejde på kryds og tværs i de forskellige spor. Det betyder at vi kan være fleksible og har mulighed for at hjælpe hinanden.
Vi kan lide at tænke nyt og vægter det tværfaglige samarbejde, den faglige sparring og det sociale samvær højt.
Om Hukommelsesklinikken
I Hukommelsesklinikken udreder vi knap 500 patienter om året for hukommelsesproblemer. Patienterne visiteres i tæt samarbejde med Rigshospitalets Hukommelsesklinik.
Vi arbejder meget tværfagligt og vores team består af sygeplejersker, læger, neuropsykolog og sekretærer, som alle medvirker til at skabe de bedste forløb for vores patienter.
Vi har en udgående funktion og tilbyder udredning og kontrol af de skrøbeligste patienter i hjemmet.
Om Faldklinikken
I Faldklinikken udreder vi ca. 300 patienter for fald og svimmelhed om året. Vi arbejder også her i et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, læger, sekretærer og fysioterapeuter, og alle patienter drøftes på vores tværfaglige konferencer, med henblik på at lægge en god behandlingsplan for patienterne. Også i Faldklinikken har vi en udgående funktion.
Opgaver
Du vil bl.a. komme til at udføre hukommelsestest, synstest, biothesiometri, ortostatisk blodtryk samt r-test. Derudover vil du have både selvstændige sygeplejekonsultationer, hvor der bl.a. laves en grundig geriatrisk vurdering eller sygeplejefaglig opfølgning, samt fælles konsultationer med vores læger. Du vil blive kontaktsygeplejerske, og kommer til at varetage en del selvstændige opgaver, men du vil også have tætte erfarne kollegaer at sparre med.
Hvem er du?
- Du har erfaring med, eller en særlig interesse for at arbejde med demens, fald og svimmelhed
- Du har erfaring inden for det geriatriske speciale eller andre medicinske specialer
- I dit arbejde er patienten og det der giver værdi for dem i fokus
- Du arbejder selvstændigt og har gode samarbejdsevner
- Du sætter pris på det tværfaglige samarbejde
- Du er udviklingsorienteret og har engagement og humor
Hvad kan vi tilbyde?
- Grundig introduktion og oplæring
- En udviklingsorienteret og nytænkende arbejdsplads
- Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores udredningsforløb
- Et tæt tværfagligt samarbejde
- Mulighed for faglig udvikling
- Dygtige og engagerede kollegaer
Stillingen er på 37 timer, og ønskes besat snarest muligt. Arbejdstiden er 8-15.30, fredag 8-15. Vi har faste lukkedage i forbindelse med helligdage.
Som nyansat sygeplejerske bliver du tilknyttet til et af de to geriatriske sengeafsnit på Bispebjerg hospital, hvor du, i henhold til ”sammen om vagtarbejde”, indgår i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge. Du vil selvfølgelig også få grundig introduktion og oplæring til dette i samarbejde med det pågældende sengeafsnit.
Stillingen er med tiltrædelse d. 1. januar 2025.
Vil du vide mere, eller har du lyst til at komme forbi til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Kristina Due Munk på telefon: 20304299 eller mail: [email protected].
Ansøgning fremsendes senest d. 2. december 2024 via link på denne side. Samtaler vil blive afholdt løbende.
Følg os på instagram: Geriatrien_bispebjerg
Afdeling: Ny org
Bispebjerg Bakke 23, København
Lokation: Frederiksberg Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: