Organist til Alderslyst Kirke i Silkeborg, 37 timer
Den Danske Folkekirke
Organist søges til Alderslyst sogn i Silkeborg, 37 timer
Kan du få orglet til at spille, og brænder du for at bidrage med kirkemusik til hverdag og fest, så søger vi en ny kollega til vores organistteam.
Vi er stolte af at være et mangfoldigt by-sogn midt i Silkeborg og er i løbet af ugen i berøring med mange mennesker. Vi søger derfor en organist, der finder mening i det daglige ”rugbrødsarbejde” og som samtidig kan berige vores kirkeliv med nye toner og klange.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1.1.2025 eller snarest muligt derefter.
Vi tilbyder:
- En veldrevet arbejdsplads med en daglig leder, der varetager personaleledelsen og administrationen.
- Et sogn præget af stor aktivitet med velbesøgte gudstjenester og arrangementer og et engageret menighedsråd, som støtter op om de musikalske aktiviteter i og omkring kirken.
- Fælles kontor med din organistkollega i sognehuset, hvor alle medarbejdere har deres daglige gang, med let adgang til at sparre og koordinere med hinanden.
- Et velsyngende kirkekor for lige stemmer med 10 pladser (5 sangere pr. søndag) samt 1 kirkesanger, der synger til de kirkelige handlinger i hverdagene.
- Én fast gudstjeneste om søndagen kl. 10, suppleret med et antal gudstjenester på andre tidspunkter.
- Fri ca. hver 3. weekend. Fast fridag om mandagen. Gensidig vikardækning med organistkollega ved ferier og fridage.
Du skal som organist hos os varetage følgende opgaver:
- Ledsage salmesang på orgel og evt. flygel til kirkelige handlinger og gudstjenester. Primære arbejdssteder er Alderslyst Kirke og Silkeborg Vestre Kapel.
- Ledelse af kirkekoret i samarbejde med organistkollega (21 timer pr. uge). Herunder også løbende rekruttering og fastholdelse af korister.
- Ledsagelse af fællessang inden for højskolerepertoiret o.l. i forskellige sammenhænge med og uden forberedelse.
- Sammen med din organistkollega har du ansvaret for planlægning og afvikling af koncerter og forskellige musikalske arrangementer i årets løb.
- Ansvar for udarbejdelse af PR-tekster til de aktiviteter, du står for.
- Deltagelse i personalemøder og forskellige udviklings- og planlægningsgrupper.
Vi forventer, at du:
- er uddannet organist eller tilsvarende med erfaring og er bredt funderet indenfor dansk kirkemusikalsk tradition, samt en habil pianist.
- ser det som din fornemste opgave at understøtte menighedssangen og fællessangen og finder det meningsfuldt at spille ”Altid frejdig” for 4. gang i samme uge.
- bidrager med idéer og kreativitet i tilrettelæggelsen af musikgudstjenester, koncerter m.v. og er velbevandret i både det klassiske og rytmiske repertoire inden for kor og orgel/klaver.
- trives med ansvar og et selvstændigt arbejde og samtidig også er en holdspiller.
- kan omstille dig uden at miste overblikket, når en uge byder på mange forskellige opgaver.
- er loyal over for folkekirken som institution.
Alderslyst Kirke er opført i 1929 og orglet er bygget af Th. Frobenius og Sønner 1977 og udvidet 1993, 21 stemmer. Vi råder desuden over to flygler (Schimmel og Kawai), som befinder sig i kirken og i sognehuset.
Vi håber, at du vil drømme sammen med os omkring kirkens gudstjenester og musikliv!
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning med relevante bilag.
Løn og vilkår
Ansættelse sker ved Alderslyst Menighedsråd, Tulipanvej 15, 8600 Silkeborg.
Ansættelse sker på baggrund af uddannelsesniveau.
1) Ansættelse af en organist med kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen vil være omfattet af DOKS-protokollat for organister og faste lærere på kirkemusikskolerne under Overenskomst for akademikere i staten.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor/kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn på mellem 350.294 – 426.840 kr. årligt. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070 – 70.000 kr. Lønindplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
2) Ansættelse af en organist med eksamen fra kirkemusikskolen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” (KMOK) – tidligere ”Præliminær Organisteksamen/Orgelprøve” (PO) - vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet og CO10 for organister.
Årslønnen for KMOK/PO ansøgere aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012 kr. og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136 kr. årligt. Lønindplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 26.281 kr. årligt for tjeneste ved én kirke.
3) Ansættelse af en kirkemusiker (ingen organistuddannelse) vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 321.916 – 458.730 kr. årligt. Der ydes et rådighedstillæg på 24.193 kr. årligt. Der ydes et OK-tillæg på 1.044 kr. årligt. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Alle beløb er oplyst i nutidskroner årligt for en fuldtidsstilling.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet, i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår med andre ansættelsesmyndigheder.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nærmere oplysninger og ansøgning
Mere information om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder, Henrik Lund Sørensen tlf. 2194 3454.
Du opfordres ligeledes til at kontakte organist Stephan Mohr, [email protected], samt sognepræst (kbf.) Marianne Hedemann Andreasen, tlf. 24215675 eller e-mail: [email protected].
Læs mere om Alderslyst Kirke på www.alderslystkirke.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 31.10.24 kl. 10.00.
Prøvespil og samtaler forventes afholdt den 18.11.2024 samt 19.11.2024 i dagtimerne.
Dokumentation for gennemført uddannelse bedes vedlagt ansøgningen sammen med CV og oplysninger på referencer, som menighedsrådet må kontakte. Menighedsrådet kan desuden oplyse, at der vil blive indhentet børneattest.
Vigtige datoer
Oprettelse: 1. okt. 2024
Ansøgningsfrist: 31. okt. 2024
Kontaktperson
Henrik Lund Sørensen
Hovednummer: 21943454
Email: [email protected]
Arbejdsgiver
Silkeborg Provsti
Tulipanvej, 15 1
8600 Silkeborg
Ansøgning
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: