Få opslag som dette inden alle andre

Specialist med interesse for udvikling og koordinering af tværgående interoperabilitetsopgaver

Banedanmark



Kunne du tænke dig at støtte op om et åbent jernbanenetværk mellem EU-landene? Har du lyst til at navigere i krydsfeltet mellem tekniske specifikationer og CSM-RA? Kan du håndtere flere forskellige opgaver ad gangen og koordinere tekniske krav på tværs af forskellige projekter og faggrupper?

Den danske jernbane udvides som aldrig før og som infrastrukturforvalter er Banedanmark hovedansvarlig for implementering af grønne løsninger på fremtidens udfordringer inden for transportområdet, herunder harmoniseringen på tværs af EU. I Banedanmark er du nemlig med til at realisere nogle af danmarkshistoriens største projekter inden for anlæg og infrastruktur. Det er stort for Danmark. Vil du være med?

Sans for systematik, tekniske krav og koordinering

I Banedanmarks Sikkerheds & Interoperabilitets (S&I) sektioner arbejder vi med TSI og CSM-RA, der er den lovgivning, som Banedanmarks jernbaneprojekter skal leve op til dels for at sikre en ubesværet togtrafik på tværs af hele EU, og dels for at garantere sikkerheden for passagerer og medarbejdere. Du behøver ikke være TSI-specialist for at søge stillingen, men et kendskab til disse og en overordnet forståelse for dem kan være en fordel. Vi forventer en stor mængde udvikling i denne stilling og de præcise opgaver vil blive defineret i et samarbejde mellem dig og ledelsen i Jernbanesikkerhed.

Det er vigtigt, at du trives med at kommunikere med alle typer mennesker, da du får en bred samarbejdsflade både i og udenfor organisationen. Du kan holde overblik og arbejde struktureret, samtidig med, at du formår at koordinere initiativer på tværs af forskellige faggrupper. Hvis du samtidig er struktureret, vedholdende, proaktiv og nysgerrig, er det kun en fordel.

Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse – alt fra humaniora til ingeniør er interessant og nogle års erfaring fra arbejdsmarkedet, gerne inden for jernbanen. Vi forventer, at du har erfaring med CSM-RA og indsigt i sammenspillet mellem TSI og CSM.

Du samarbejder om TSI på tværs af organisationen

Organisatorisk bliver du placeret i Anlæg, i søstersektionerne S&I Koordinering, som hører under området Jernbanesikkerhed. Du bliver ansat som TSI specialist og får direkte reference til Sektionschef for S&I Koordinering A.

I sektionerne S&I Koordinering A+B er vi i alt 38 gode kollegaer, der hver dag støtter Banedanmarks anlægsprojekter i deres arbejde med CSM-RA og TSI. Dit mål, i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i sektionerne, er at understøtte og vejlede vores anlægsprojekter i at opfylde den proces der sikrer opfyldelsen af de relevante sikkerhedskrav i EU’s Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet samt Banedanmarks sikkerhedsledelsessystem.

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Bidrage til udvikling og implementering af TSI-initiativer i tæt samarbejde med de øvrige divisioner i Banedanmark
  • Udvikle standardiseret arbejdsgange og værktøjer til understøttelse af arbejdet med TSI’erne i Anlægs mange infrastrukturprojekter
  • Bidrage til intern vidensdeling om TSI på tværs af Banedanmarks Anlægsdivision
  • Støtte Banedanmarks anlægsprojekter i samarbejdet med NoBo og vores overordnede myndighed Trafikstyrelsen
  • Bidrage til revision og videreudvikling af TSI-processer i Banedanmarks sikkerhedsledelsessystem

Gode kollegaer og massevis af udviklingsmuligheder

Dit arbejdssted bliver på Banedanmarks hovedkontor placeret ved Dybbølsbro centralt i København med mulighed for hjemmearbejde op til to dage i ugen, hvis nødvendigt. Du bliver en del af divisionen Anlæg, hvor vi er ca. 1.000 medarbejdere, der har ansvaret for den centrale styring af anlægsprojekter for mere end 5 milliarder kroner om året.

I området Jernbanesikkerhed er vi omkring 80 medarbejdere, der alle arbejder med jernbanesikkerhed. Fælles for hele området, er at vi har stort fokus på kompetenceudvikling, og det er vigtigt for os, at du hele tiden har muligheden for at udvikle dig og trives med dine opgaver.

Løn og ansættelsesforhold

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Rasmus Stenshøj.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Region Hovedstaden

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2678297//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.