Få opslag som dette inden alle andre

Økonomi -og kontraktkoordinator

Banedanmark



Vil du arbejde med økonomiopfølgning, projekter og drift, samt agere som chefernes højre hånd ud mod forretningen. Er du desuden god til at sikre, at processer bliver overholdt? Så er det måske dig, vi leder efter til rollen som Økonomi -og kontraktkoordinator.

Du bliver en del af Anlægsdivisionen, som er Danmarks største bygherrer med en projektportefølje fordelt på over 300 større og mindre projekter. Du vil indgå i sektionen Økonomisupport som varetager de økonomiske opgaver relateret til projekterne.

Vores opgave i Økonomisupport er at bidrage til en sund projektøkonomi gennem alle projektets faser. I takt med et øget krav om compliance samt flere store udviklingsprojekter inden for vores økonomistyring, udvider vi nu holdet med to Økonomi -og kontraktkoordinatorer.

Du bliver chefernes højre hånd

Din hverdag som Økonomi -og kontraktkoordinator vil byde på mange forskellige opgaver, herunder at støtte ledelsen i form af kontraktoverblik, rapportering og overholdelse af gældende retningslinjer. Dit primære fokus vil være at:

  • Støtte anlægsdivisionen med udtræk af data og rapporter, der bidrager til at opretholde et klart overblik over kontrakter og budgetter
  • Opdatere kontraktbilag og udregning af økonomiske ændringer på kontrakten, for at holde et økonomisk overblik over den samlede kontrakt
  • Fakturahåndtering og viderefakturering til leverandør
  • Oprettelse af kontrakter i SAP, rekvisitioner/indkøbsordre til diverse indkøb
  • Koordinere betalinger og kontrakter på tværs af anlæg
  • Reflektere over nuværende processer og forbedre processer i anlæg

God talforståelse og selvstændighed

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du er uddannet indenfor økonomi/regnskab og har styr på den grundlæggende værktøjskasse i form af regnskaber, rapportering, afstemninger mv. Derudover vil det være en klar fordel at du har erfaring med SAP, da det er vores primære økonomistyringssystem.

Som person vil du få succes i rollen, hvis du er nysgerrig og ansvarsbevidst. Du er i stand til at arbejde selvstændigt og uafhængigt, samt evner til at samarbejde i et team. Du går struktureret og analytisk til værks og drives af at fuldende opgaver med høj kvalitet, selv når der er mange deadlines og afbrydelser. Du kendetegnes ved din proaktivitet og nytænkning, som skaber fremdrift og effektivitet i arbejdspladsen.

Vi lægger vægt på den rette kombination af faglige og personlige kvalifikationer og er desuden opmærksomme på, hvordan du trives med både drift- og udviklingsopgaver i en stor kompleks organisation med en bred kontaktflade.

Dit nye arbejdssted

Du får tjenestested på vores kontor i Fredericia, men der vil være enkelte rejsedage til vores hovedkontor i København eller andre lokationer i Danmark.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med fleksibel arbejdstid. Den primære mødetid vil være ml. kl. 09.00 - 16.24. Vi gør meget ud af gensidig fleksibilitet, og at arbejdsliv og privatliv hænger sammen. Derfor vil også være muligt at planlægge op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen, hvis dine arbejdsopgaver tillader det.

Økonomisupport består af ca. 40 medarbejdere som er fordelt i både København og Fredericia. Vi har en kultur, hvor vores forskelligheder inspirerer og udvikler os. Vi ved at magien sker i mødet mellem forskellige baggrunde, evner og personligheder. Derfor er er det vigtigt at man er god til at skabe relationer og motiveres af det gode samarbejde. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor du vil have stor indflydelse på din egen hverdag og på hvordan dine arbejdsopgaver løses. Vi hjælper hinanden og arbejder konstant på at udvikle det gode fællesskab.

Som ny i Banedanmark sørger vi for, at du får en kollega som mentor samt en god on-boarding

Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Provins.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere så kontakt teamleder Erbay Kilic. Ellers send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2678299//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.