Pædagogisk Praktisk Støtteperson (PPS) til Børn og Familie Kalvehave
Vordingborg Kommune
Har du lyst til at samarbejde tæt med børn og familier og har lyst til at være med til at udvikle hverdagsbaseret støtte og praktisk vejledning til de mest udsatte børn, unge og deres familier, er muligheden her nu. Vi har brug for en person, som kan arbejde målrettet og selvstændigt med at supplere og kompensere i familien og har en stærk relations evne.
KORT OM BØRN OG FAMILIE KALVEHAVE
Børn og Familie Kalvehave er Vordingborg Kommunes kommunale tilbud til børn, unge og familier i udsatte positioner, der har brug for støtte og indsatser i henhold til Barnets Lov. Tilbuddene spænder lige fra forebyggende tilbud til anbringelsestilbud. Børn og Familie Kalvehave samarbejder primært med Børn og Familie Præstø og Ungecentret, men samarbejder også med Sundhedsplejen, dagtilbud, skoler med flere.
Vores primære kerneopgave er, familie behandling, kompenserende indsats, samværsopgaver, samtaler og kontaktpersons støtte. Vores mål er at skabe de bedste muligheder og løsninger for børn og deres familier. Opgaverne spænder vidt, men er som udgangspunkt forankret i Barnets lov. Vi samarbejder med børnene og deres familier systematisk, løsningsfokuseret og på en anderkendende måde- med fokus på at skabe målbare forandringer. Derfor er vores indsatser fleksible og tilpasses løbende efter familiernes og opgavens behov og udvikling. Det betyder stor variation i opgaverne, som ofte er komplekse og kræver helhedsorienterede løsninger.
Børn og Familie Kalvehave består af en øvre leder, to faglige ledere og ca. 49 medarbejdere, som er fordelt på ni teams. Hovedparten af medarbejderne i Børn og Familie Kalvehave er uddannet pædagoger med efteruddannelse indenfor familiebehandling. Vores målgruppe er gravide samt børn, unge og familier, som har udfordringer i form af sociale, emotionelle, tilknytnings- og udviklingsmæssige vanskeligheder.
Dine arbejdsopgaver
- Pædagogisk og praktisk støtte til udsatte børn familier, med fokus på opgaveløsningen
- Sikre et ressource opsporende samarbejde med øvrige aktører, omkring barnet og familien
- Omsætte en formålsbeskrivelse til konkret handling
- Bidrage til brobyggende forebyggelse i familien
- Udarbejde status beskrivelser og opfølgningsnotater til sagsbehandler
- Sikre et relationelt og godt samarbejde mellem udfører og myndighed
- Tæt samarbejde med din faglig leder og sagsbehandler om udviklingen i opgaven
Vi tilbyder
- En spændende opgave med højt til loftet og mange dygtige og fantastiske kolleger
- En arbejdsplads i fuld udvikling og samspil med både Børn og Familie og Ungecentret
- Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet og selvstændighed i opgaveløsningen
- Løbende gruppe supervision, hvor du har lyst til at bidrage til faglig udvikling.
- Mulighed for at bidrage til udvikling af et spændende område.
- En alsidig og til tider travl hverdag, hvor du får god mulighed for at bringe dine kompetencer i spil
Om dig
- Er uddannet PAU, pædagog eller har anden relevant uddannelse eller erfaring
- Har erfaring med målgruppen og stor lyst til arbejde tæt i sårbare familier
- Har flair og interesse for det tværfaglige samarbejde
- Kan arbejde systematisk og struktureret
- Kan arbejde med komplekse problemstillinger og stå i de svære sociale problemstillinger
- Har en nærværende, nysgerrig og inddragende tilgang til både opgaven og til samarbejdet
- Trives med både selvstændige opgaver og det tætte samarbejde i teamet og på tværs
- Du besidder modenhed og styrke til at indgå i et relationelt og til nogen tider, svært samarbejde
- Du har kørekort til bil og villig til at benytte egen bil, da opgaverne ofte ligger ude i familierne
- Du kan arbejde på skæve tidspunkter og i weekender og tilrettelægge efter opgavens behov
- Du er den kollega der møder positivt ind og kan trives i et team, med god humor
Øvrige oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og arbejdstiden kan variere mellem morgen, aften og weekendvagter, primært i tidsrummet 6-22, afhængigt af opgave og indsats.
Aflønning sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ansøgningsfrist: 20. november 2024
Samtaler: Planlagt til afholdelse den 25. november 2024
Tiltrædelse: 1. januar 2025 eller snarest muligt
Vil du vide mere om stillingen, kan du rette henvendelse til konstitueret faglig leder Gitte Hauerslev på telefon 23 11 90 06.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Familiecenter Kalvehave
Ansøgningsfrist: 20 November 2024
Placering: Kalvehave Havnevej 2, 4771, Kalvehave, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: