Få opslag som dette inden alle andre

To AI udviklere søges til vores voksende AI team

DBC A/S



Vil du være en del af en fremsynet virksomhed, der arbejder for fri og lige adgang til kultur, information og viden?

På DBC Digital videreudvikler vi de danske bibliotekers fælles IT infrastruktur. Vi arbejder især med bibliografiske data, adgangsstyring og -rettigheder, udveksling af data og brugergrænseflader. Vi udvikler løsninger med fokus på nytænkning bl.a. gennem machine learning, innovationsdage, kurser og konferencedeltagelse.

Vi har to ledige stillinger og søger en erfaren AI udvikler/data scientist, samt en junior udvikler med interesse i og lyst til at være med i vores 8 personer store AI team.

Vi arbejder med en bred vifte af AI projekter, hvor størstedelen kredser om NLP. I vores team kombinerer vi klassiske machine learning-algoritmer – såsom random forest, matrix factorization og KNN – med nyere tilgange, herunder skræddersyede neurale netværk for at løse vores unikke problemstillinger. Derudover arbejder vi aktivt med store sprogmodeller (LLM’er), som vi kører på vores egne GPU’er i vores datacentre. Dette giver os fuld kontrol og fleksibilitet til at skabe innovative løsninger.

Om jobbet
Du kommer til at indgå i et team af erfarne data scientists/AI udviklere, hvor opgaverne primært er at udvikle og vedligeholde AI-systemer og andre services i Python. Teamet har siden 2014 sat AI systemer i drift og bl.a. lavet recommenderen bag Børnebiffen.dk, Læsekompasset.dk og Filmstriben.dk samt suggester, søgemaskine og recommender til Bibliotek.dk. Teamet laver også produkter til at hjælpe med metadataproduktion, som fx forslag til emneord ud fra fuldtekster og opbygning af emneordsontologi. Vi er også begyndt at arbejde med LLM'er, både bruggerrettet i form a chat/RAG løsninger (chatbib.dk), og internt til metadataproduktion.

Din hverdag vil være præget af udvikling af software, samt deltagelse i de processer der kræves for at komme i mål med projekterne, lige fra indledende diskussioner af kundekrav, arkitektur og teknologi, til gennemførelse af acceptest med deltagelse af kunden. Det er en hverdag hvor teamet i høj grad selv står for koordination og kommunikation, herunder jævnlige reviews af andres commits og feedback på ideer, foreløbige løsninger og lignende.

Vi ved, at agil ikke blot er et buzz word, og arbejder i et stærkt fagligt miljø med tætte tværfaglige relationer mellem udviklere og biblioteksfaglige eksperter. Vi lægger vægt på et godt og stærkt samarbejde både internt i de enkelte teams, mellem teams og på tværs af virksomhedens afdelinger. Vi har som ambition at have så enkle og lette processer som muligt og at give alle udviklere ro til at levere i hverdagen.

Vores udviklings- og driftsmiljø er baseret på Linux. De fleste af vores udviklere arbejder på enten Mac- eller Linux-computere. Vi benytter continuous integration og GitOps. Automatiske tests er en hjørnesten i alt, hvad vi udvikler. Alle teams har selv ansvaret for drift af teamets applikationer/produkter, herunder opsætning af byggejobs og deploylinjer. Jobbet indebærer derfor også et medansvar for teamets drift, både i form af opsætning og den løbende forbedring. Vi har egne datacentre og en driftsarkitektur baseret på Docker og Kubernetes.

Om dig
Baggrund og erfaring
Du har en relevant uddannelse eller baggrund indenfor data og har erfaring med Python til backendsystemer og -services. Som person er du analytisk, initiativrig, nysgerrig, social og selvstændig. Du trives med at lære nyt, at eksperimentere og at give og modtage feedback til/fra dine kollegaer.
Det vil være en fordel med viden om de teknologier der typisk indgår i vores systemer: Python: Tornado, Pandas, NumPy, Scipy, Torch, TensorFlow, derudover: Solr, Kubernetes, Docker, Kafka, Postgres og Jenkins.

Agilt samarbejde og tværfaglig forståelse
Du har lyst til at være del af et agilt og stærkt fagligt miljø, hvor du har et tæt samarbejde med kolleger med forskellig faglig baggrund, både i dit eget team og fra resten af virksomheden. Du er åben over for at forstå problemstillinger fra det biblioteksfaglige område i den grad, det kræves, for at kunne løse dine opgaver. Du holder af at arbejde sammen med dine kolleger, og du ser styrken i at kunne benytte jeres forskellige faglige viden og indsigt til at udvikle de bedst mulige løsninger. Du er klar til at give en hånd med, også uden for dit kerneområde, når teamet skal nå sine mål.

Teamwork og videndeling
Du ved at de bedste løsninger skabes i samspil med andre. Det falder dig naturligt at inddrage dine kollegaer i teamet ved at dele dine tanker og dine halve løsninger undervejs i arbejdet. Du har mod på at sætte dig ind i komplicerede opgaver og kan både give og modtage hjælp.

Ansættelsesforhold
Vores ansættelses- og arbejdsvilkår indeholder en arbejdstid på 37 timer inklusiv frokost, flextidsordning, konkurrencedygtig pensionsordning, fem ugers ferie + fem feriefridage, to omsorgsdage pr. barn under 8 år, sundhedsordning, kantineordning samt mulighed for at dyrke motion i arbejdstiden (30 min. om ugen med løn) i vores motionsrum. Vi værner om vores gode work-life balance og lægger vægt på muligheden for eksempelvis at kunne arbejde hjemme to dage om ugen.

Arbejdsstedet er Ballerup med fri parkering, hvis du er i bil, samt adgang til ladestandere til elbiler. Vi ligger tre minutters gang fra Malmparken station, der er gode tog- og busforbindelser og mulighed for bad og omklædning, hvis du for eksempel ankommer på cykel eller gør brug af vores motionsrum.

Vi prioriterer og giver plads til videreuddannelse og konferencedeltagelse og opfordrer til, at medarbejderne orienterer sig i faglige netværk uden for virksomheden.

Ansættelsen vil ske i henhold til indgåede overenskomster på DBC Digital, der tager hensyn til faglige kvalifikationer.

Om DBC Digital
DBC Digital er en moderne data- og it-virksomhed, der producerer metadata til de danske biblioteker og udvikler og driver bibliotekernes fælles infrastruktur. Du kender os måske fra bibliotek.dk, filmstriben.dk, faktalink.dk, forfatterweb.dk, buggi.dk eller læsekompas.dk.

Derudover involverer vi os aktivt i udviklingen af sprogmodeller i Danmark med samarbejder med CFU, syddansk universitet og andre.

Vores virksomhedskultur lægger vægt på trivsel, tolerance og social ansvarlighed. Vi arbejder aktivt for at skabe et arbejdsmiljø præget af åbenhed, godt humør og gensidig forståelse, som vi ser som grundlaget for kreativitet og produktivitet. Vi opfordrer alle kvalificerede til at ansøge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Hvis du drømmer om at blive en del af vores team og opfylder mange, men ikke alle krav til denne rolle, så opfordrer vi dig til at søge alligevel.

Se mere om DBC Digital A/S på vores hjemmeside www.dbc.dkog dyk ned i vores arbejde på github.com/DBCDK.

Vi vil holde samtaler løbende og stillingerne kan blive besat inden fristens udløb.

Har du brug for flere oplysninger? Kontakt Ida Bodholdt, tlf. 22 23 02 64, [email protected] eller [email protected]

Afdeling: ProduktudviklingAnsøgningsfrist: 05 January 2025Placering: Tempovej, 7, 2750, Ballerup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DBC A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DBC A/S

Tempovej 7-11, 2750 Ballerup

Hovedopgaven for Dansk BiblioteksCenter - i daglig tale forkortet til DBC - er at drive og udvikle den bibliografiske og systemmæssige infrastruktur til bibliotekerne i Danmark.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2678457//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.