Få opslag som dette inden alle andre

Executive Assistant til TV 2 Fiktion

TV 2 DANMARK A/S



København

17. november 2024

Executive Assistant til TV 2 Fiktion
Vi leder efter en engageret og tillidsfuld Executive Assistant, som vil være sparringspartner for vores fiktionschef og assistere i at drive strategiske processer og organisatoriske problemstillinger.

Derudover vil du assistere vores fiktionschef i at være godt forberedt til møder, eksterne præsentationer - nationalt som internationalt, og samtidig have fokus på at tage sig af sig af de administrative og organisatoriske detaljer i fiktionsafdelingen i Danmarks største mediehus.

Ved at oparbejde en forståelse for fiktionsafdelingens vision, strategi og mål bliver du en central figur i at sikre, at indholdsstrategiske initiativer og projekter i TV 2 Fiktion føres ud i livet. Samtidig vil du sammen med fiktionschefen løbende koordinere den daglige drift af fiktionsafdelingen og håndtere forskellige afdelingsmæssige opgaver, der skal projektledes. Dette vil eksempelvis være seminarer, eksekvering af mødestrukturer og workflow, intern og ekstern kommunikation fra afdelingen samt at koordinere indkommende spillefilm og branchearrangementer.

Om TV 2 Fiktion – en afdeling med høje ambitioner
Dansk fiktion spiller en vigtig rolle i TV 2s strategi, der har TV 2 Play som omdrejningspunkt. På det voksende streamingmarked skal TV 2 Fiktion fortsat have en solid og udviklende position for at bevare vores gennemslagskraft og betydning for danskerne. Det får vi blandt andet ved at levere de fortællinger, vi ikke vil undvære. Fortællinger af høj kvalitet, der indeholder vigtige følelsesmæssige dilemmaer og udspringer af ’Alt det vi deler’.

Vi stræber derfor efter at være et fyrtårn for kvalitet og kreativitet i dansk fiktion. Vi arbejder målrettet for, at dansk fiktion skal forblive en betydningsfuld og central komponent i danskernes liv. Vores mission er at levere indhold, der ikke kun underholder, men også samler og engagerer. Derfor bestræber vi os altid på at skabe fortællinger, der er både relevante og væsentlige, og som har en dyb indvirkning på vores publikum.

I afdelingen værdsætter vi samarbejde, kreativitet og kvalitet, og vi er stolte af vores evne til at balancere tradition med fornyelse. Vi er et dygtigt hold med visioner og målsætninger, der opererer i krydsfeltet mellem public service og kommerciel fremskridt, hvilket giver os en særlig position i markedet.

Alle bidrager med hver deres solide faglighed til vores entusiastiske gruppe og vi arbejder tæt sammen med kollegaer i branchen for at sikre de bedste resultater og samarbejder i udviklingen af nye projekter. Sammen arbejder vi målrettet mod at opretholde og forbedre vores høje niveau.

Rollen
Som Executive Assistant vil du være ansvarlig for at koordinere den daglige drift og fremme indholdsstrategiske initiativer i TV 2 Fiktion. Du vil som nævnt være fiktionschefens nærmeste assistent og sikre, at indholdsstrategiske indsatser bliver implementeret effektivt i afdelingen. Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Have strategisk overblik og se sammenhænge på tværs af organisationen – Fiktion såvel som de øvrige indholdsafdelinger og på tværs af branchen.
  • Assistere med den daglige drift i Fiktion, hvor du vil sørge for at koordinere og handle på daglige opgaver ifht mødestrukturer, repræsentation, årshjul mm samt støtte fiktionschefens interne ledelsesmæssige opgaver.
  • Sikre at fiktionschefen er godt forberedt til møder, eksterne præsentationer- nationalt og internationalt, branchesamarbejder, ledelsesmøder mv
  • Være ansvarlig for intern og ekstern kommunikation fra afdelingen, eksempelvis koordinere indkomne spillefilm, stå for kommunikation med den danske branche til arrangementer, kommunikere med nationale såvel som internationale festivaler mm
  • Understøtte fiktionschefen gennem løbende dialog om drift og projekter.
  • Samarbejde med TV 2s programafdelingens strategiske projektleder, Data & Insight og andre interessenter.

Din profil
Vi er på udkig efter en initiativtagende, handledygtig og ansvarsfuld person, som er fremadtænkende, organiseret og detaljeorienteret. Rollen kræver gode relationskompetencer med en forståelse og respekt for fortrolighed. Hertil kræver rollen også strategiske færdigheder til at tilgå projekter på tværs af organisationen, og i arbejdet med fiktionsafdelingens overordnede mål og retning.

Som person er det vigtigt, at du er selvstændig, har høj motivation og er initiativtagende. Du kan lide at holde styr på et væld af opgaver. Du kaster dig gerne ud i nye opgaver og kan lide at nørkle, indtil du finder svaret. Du er god til at spørge om hjælp, hvis der er opgaver, der kræver det. Du har et godt øje for detaljen, kombineret med et solidt overblik og værdsætter tværfagligt samarbejde. Du har sans for at få det bedste frem i de mennesker, du arbejder med.

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med projektledelse, gerne inden for medie- eller underholdningsindustrien.
  • En 3 årlig relevant videregående uddannelse
  • Erfaring med at navigere i en betroet rolle, hvor fortrolighed og diskretion er en kerneværdi.
  • Gode evner til at arbejde i team og tilgår opgaverne med en løsningsorienteret indstilling.
  • Relationskompetencer, der gør dig i stand til at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen og med eksterne partnere.
  • Evnen til at bevare overblikket i travle perioder og opretholde en høj grad af effektivitet.
  • En optimistisk tilgang til opgaverne og teamet.
  • Erfaring med skriftlig og mundtlig formidling, både på dansk og engelsk
  • Erfaring med at lave professionelle og visuelt formidlende powerpoints

Om TV 2 som arbejdsplads
TV 2 Danmark er en public service-virksomhed med store digitale målsætninger og en mangeårig solid position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi leverer public service på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores dedikerede medarbejdere. Medarbejdernes trivsel er vigtig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har på TV 2. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi at tiltrække en mangfoldig blanding af talenter, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2.

Søg stillingen
Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder. Ansøgningsfristen er d. 15. november 2024, og du kan forvente at høre fra os i umiddelbar forlængelse deraf. Samtaler vil foregå d. 20. november og d. 25. november.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Carsten Sparwath
Produktionschef TV 2 Fiktion

[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2678511//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.