Politikommissærer til PET´s Efterforskningscenter om kampen mod terror og spionage
Rigspolitiet
Har du operativ erfaring med efterforskningsledelse af komplekse sager? Er din ledelsesstil involverende og tydelig? Og har du lyst til at blive en del af en organisation, som ikke ligner nogle andre? Så er du måske vores nye politikommissær til Efterforskningscenteret.
Gå forrest for arbejdet med efterforskninger inden for straffelovens kapitel 12 og 13
PET’s Efterforskningscenter har til hovedopgave at opbygge straffesager rettet imod grupper, netværk og enkeltpersoner, der mistænkes for overtrædelser af straffeloven for både terrorisme og spionage. I Efterforskningscenteret vil du få det efterforskningsmæssige ansvar for planlægning, gennemførelse, efterbehandling samt kvalitet og legalitet i konkrete efterforskninger inden for straffelovens kapitel 12 og 13.
Centret er organiseret i en række efterforskningsteams og du vil i din ledelse skulle arbejde på tværs af teams – både internt i Efterforskningscentret, på tværs af PET, politikredsene og internationale samarbejdspartnere. Du vil være leder for flere efterforskningsteams med en lang række forskellige kompetencer inden for efterforskning. Som en del af arbejdet i Efterforskningscenteret vil der desuden være tjenesterejser i kortere og længere tid til både ind- og udland.
Du skal løbende vurdere og prioritere den operative indsats inden for centrets ansvarsområde. Du bliver ansvarlig for samarbejde og koordinering med såvel nationale som internationale samarbejdspartnere. Det er desuden vigtigt, at du formår at bidrage til et professionelt og effektivt samarbejde med PET’s øvrige centre i forhold til koordinering af opgaver, operationer og projekter.
I PET prioriterer vi, at vores ledere løbende fokuserer på at sikre motivation og trivsel for deres medarbejdere i en travl hverdag. Dette indebærer bl.a. relevant udvikling af medarbejderne i centret, så de kan løfte efterforskningsarbejdet på baggrund af en bredspektret og aktuel viden om efterforskningsmetoder- og værktøj.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som politikommissær i PET’s Efterforskningscenter bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går.
Uanset om vi efterforsker en potentiel terrortrussel eller arbejder i det skjulte, så er vi fælles om at afværge truslerne mod Danmarks sikkerhed. Vi løser opgaven ved at være på forkant og klar, når det gælder. Derfor følger og vurderer vi konstant de potentielle trusler. Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder, hvor vi rykker sammen, når det gælder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Du brænder for ledelse og formår at vise engagement for opgaven
Det er vigtigt for os, at du er i stand til både at sætte retning for og tage det nødvendige ansvar i centeret. Vi forventer ligeledes, at du som politikommissær har et CV, hvor du kan forklare og reflektere over din operative erfaring med efterforskningsledelse af komplekse sager.
Som person skal du være som en fisk i vandet, når det går stærk, og ikke miste fokus på opgaven. Du kender betydningen af ’politisk tæft’, og du kan agere og tilpasse din opgaveløsning efter det.
Derudover forventer vi, at du:
- kan prioritere, efterforske og lede efterforskningsoperationer
- er aktiv og insisterende på et tæt og fortroligt samarbejde med den øvrige ledelse i Efterforskningscentret
- kan eksemplificere opgaver, hvor du på tværs af afdelinger og fagskel formår at inddrage de rette kompetencer i opgaveløsningen, og vi vil til samtalen være nysgerrige på, hvad det evt. har betydet for din egen tilpasning af din ledelse
- er tydelig og konsekvent i din kommunikation, så alle parter omkring dig ved, hvem du er og hvad du står for – det vil også hjælpe os, så vi kan være med til at sikre, at du i PET er den bedste udgave af dig selv til gavn for opgaver, som vi sammen skal løse
- har lyst til at bidrage til en høj grad af kvalitet i de skriftelig produkter, herunder i forhold til afrapporteringer til strategisk niveau
Vi vil gerne lære dig bedre at kende, så derfor skal du med enkle ord kunne forklare, hvem du er, hvad du er rundet af og ikke mindst, hvordan du er som leder og menneske.
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.
GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af centrets vicepolitiinspektører.
Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for, og du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med samfundet og borgerne i særlig fokus.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.
GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse og en førlederuddannelse fra politiet (jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere. Læs om Lederudvikling på POLintra. Du skal have
gennemført Lederforløb 1 med tilfredsstillende resultat. Du kan konstitueres, hvis du mangler øvrige uddannelser, som er planlagt/kan planlægges gennemført inden for 1 år) og med erfaring inden for et eller flere områder.
Du skal være en stærk, engageret og synlig leder med god evne til at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde – og du skal evne at følge op. Du skal have gode analytiske evner, gode samarbejdsevner, god organisationsforståelse samt gode kommunikationsevner.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret og kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi og arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er til besættelse pr. 1. april 2025.
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 44.458.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til YDERST HEMMELIGT.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
En eventuel udnævnelse ændrer ikke på ledelsesretten inden for ansættelsesområdet. Du bliver således politikommissær i politiet med stationering indtil videre i Rigspolitiet og med foreløbig tjeneste i PET efter PET-Chefens bestemmelse.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Kontakt og ansøgning
Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 47 .
Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.
Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 2462 1845 , hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på www.politi.dk og job i politiet (jobportalen) Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra)..
Du skal oprette en motiveret ansøgning, CV og en evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig).
Evalueringen må ikke være mere end 1 år gammel. Hvis du er udnævnt på politikommissær i forvejen, så er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Ansøgningsfrist: 13. november 2024
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Lidt om PET
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
Ansøg nu
Ansøgningsfrist:
13/11/2024
Ansøgningsfrist:
13/11/2024
Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt):
Søborg
Deltid / fuldtid:
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: