Erfaren naturmedarbejder til besigtigelser
Allerød Kommune
Natur, Miljø og Klima søger en ny kollega til at indgå i vores Naturgruppe. Vi søger en naturmedarbejder, som vil have særligt fokus på naturvurderinger og besigtigelser af arealer, til en stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december.
Om os
Natur, Miljø og Klimaafdelingen arbejder med politisk betjening og myndighedsopgaver inden for affald, ambitiøst miljøarbejde, jord og grundvand, landbrug, natur, vandløb, spildevand og virksomheder. Vi er 25 medarbejdere og samarbejder tæt med de øvrige afdelinger i forvaltningen om at udvikle Allerød Kommune.
Om Naturgruppen
Naturgruppen, som du vil blive en del af, består af 5 medarbejdere. Hverdagen i gruppen består af afvekslende opgaver med myndighedsarbejde, herunder implementering af planer på natur- og vandområdet og tilladelser/dispensationer efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven, naturpleje og naturovervågning, vandløbsvedligeholdelse, dialog med borgere og virksomheder, tværgående opgaver i kommunen mv.
Vi forventer, at du primært skal arbejde med:
- Besigtigelser af arealer, herunder registrering af beskyttet natur
- Naturpleje
- Overvågning af arter
- Naturbeskyttelsessager og naturforvaltning
Om dig
Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer:
- Relevant naturvidenskabelig uddannelse
- Stort kendskab til både flora og fauna
- Erfaring med natur- og artsovervågning
- God til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
- Evne til at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
Har du indsigt i fagområdet, mod på forskellige myndighedsopgaver og at arbejde i en politisk styret organisation, og har du gode samarbejdsevner, så er det måske dig, vi søger.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads i en kommune med høje ambitioner på natur- og miljøområdet
- Udfordrende, spændende og varierende opgaver og god mulighed for at sætte eget præg på fagområderne
- Samarbejde og faglig sparring med kolleger i et åbent kontorlandskab på et moderne rådhus
- En arbejdsplads med sociale og faglige aktiviteter og muligheder for kompetenceudvikling
- 37 timer pr. uge med flextid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte natur,- miljø og klimachef Michala Tarbo Andersson på tlf. 51 60 44 18 for at høre nærmere om stillingen. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest søndag den 17. November 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 21. november 2024 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Afdeling: Natur og Miljø
Ansøgningsfrist: 17 November 2024
Placering: Bjarkesvej 2, 3450, Allerød
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: