IT-supporter til deltidsstilling – DTU Kemiteknik
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Vi søger en dygtig kollega som effektivt og systematisk kan løse IT-opgaver på et travlt institut på DTU. Det vigtigste er, at du kommer med en stor lyst og vilje til at hjælpe vores kollegaer, så de kan koncentrere sig om deres kerneopgaver indenfor forskning og uddannelse.
Deltidsmedarbejder – med lyst til og erfaring med basal IT og som vil sikre succesfuld understøttelse af brugerne
Vi søger en dygtig kollega som effektivt og systematisk kan løse IT-opgaver på et travlt institut på DTU. Det vigtigste er, at du kommer med en stor lyst og vilje til at hjælpe vores kollegaer, så de kan koncentrere sig om deres kerneopgaver indenfor forskning og uddannelse.
Jobbet
Du er struktureret og lærenem og finder basal IT-understøttelse spændende og kan se nødvendigheden af optimalt fungerende IT-løsninger til travle brugere. Du refererer til sekretariatschefen og indgår i sekretariatet.
Dine primære ansvarsområder er:
- Installere og reinstallere nye og brugte computere og generel klargøring til udlevering samt lagerstyring
- Hjælpe med at svare på henvendelser på installation af nyt software
- Bidrage til kortlægning og dokumentation af vores hard- og software
- Generelt tage ansvar for professionel support som front-end supporter
Vores forventninger til dig
Vi forventer at du arbejder selvstændigt og vedholdende og trives med at håndtere mange forskellige typer arbejdsopgaver i løbet af en arbejdsdag. Du er både detaljeorienteret ift. de enkelte opgaver og samtidigt kan du bevare overblikket.
- Du kommer i mål med dine opgaver indenfor et rimeligt tidsrum
- Du er god til engelsk, da du kommer til at arbejde i et internationalt miljø
- Du er en udadvendt front-end type, der er glad for kontakten til brugerne
- Du har et drive, der gør at du har overskud til at se løsninger fremfor problemer
- Vi ser gerne, at du er under uddannelse, du har god energi og gå på mod til at gøre en ekstra indsats
- Du kender evt. til sagshåndteringssystemer og arbejder godt med egen dokumentation i dine sager
- Du ved, hvornår du skal søge vejledning hos dine IT-kollegaer og hvornår du selv skal finde svar i skriftlig dokumentation
Du er serviceminded og har et godt humør. Fremfor alt kan du lide at tage fat og hjælpe dine kollegaer med stort og småt mht. IT. Vi løser vores opgaver professionelt og understøtter vores kollegaer, gæster og studerende, hvorved vi samlet set kan tilbyde bedst mulig undervisning og forskning.
Hvad tilbyder vi dig
- Et udadvendt job i et uformelt miljø med gode kollegaer, hvor vi passer på hinanden og lægger vægt på at have et godt arbejdsmiljø og en god omgangstone
- En travl og varieret hverdag, med megen kontakt til brugerne
- Mulighed for at blive meget dygtig til first level support og komme ned i detaljen med et fokuseret område i første omgang og evt. på længere sigt udvikle dig på flere områder
- En spændende arbejdsplads, hvor vi er med til at udvikle klimaløsninger og uddanne de bedste ingeniører i verdenen
- Dygtige og rare kollegaer både i den lille IT-gruppe, på instituttet og i koncern IT
- Der kan på sigt være gode udviklingsmuligheder, idet der er alle slags spændende IT-opgaver på DTU.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for ITmedarbejdere (Prosa) i statens tjeneste.
Den ugentlige arbejdstid er 10 timer efter aftale.
Arbejdsstedet er DTU Campus Lyngby.
Stillingen er tidsubegrænset.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 13. november 2024.Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Mette Bjørnlund på telefon 9137 0063 eller KT IT leveranceansvarlig Klaus Belling Hansen på telefon 9351 1475 .
Læs mere om DTU Kemiteknik på www.kt.dtu.dk og årsrapport 2022.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Adresse:
Søltofts Plads
2800 Kgs Lyngby
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: