Fysioterapeut i Stroke Team, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital - Region Nordjylland
Region Nordjylland
Ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital søger vi en fysioterapeut pr. 01.01.2025 i Stroke Team. Stillingen er fast og på 30 timer ugentligt.
Stroke Team består af 6 fysioterapeuter og 8 ergoterapeuter.
Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte den akutte undersøgelse og udredning af patienter indlagt på Apopleksiafsnittet med nyopstået apopleksi med henblik på stillingtagen til patientens videre rehabiliteringsbehov.
Du vil desuden skulle varetage rehabilitering af patienterne, indtil de overflyttes til anden relevant instans. Udover et tæt samarbejde med fysio- og ergoterapeuterne i dit team udføres det daglige arbejde i et tæt tværfagligt samarbejde med det øvrige personale tilknyttet Sengeafsnit for Stroke.
Vi forventer
- at du har lyst til at arbejde inden for specialet, er selvstændig og kreativ samt engageret, ansvarlig og stabil
- at du har erfaring inden for specialerne – et stort plus, hvis du har IBITA Bobath grundkurset
- at du har et godt humør og har lyst til at være en del af et medstyrende team
Vi tilbyder
- god introduktion, faglig støtte og vejledning
- et spændende tværfagligt samarbejde i en engageret personalegruppe, der trives i en ofte travl hverdag
- en arbejdsplads, hvor udvikling vægtes højt og en arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar
Det forventes, at du indgår i weekendarbejde cirka hver 6. weekend og helligdagsvagter på lige fod med dine kollegaer i teamet.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Funktionsbeskrivelse for stillingen kan rekvireres hos sekretær for ledelsen Jannie T. Kammer ved at skrive til: [email protected]
For flere oplysninger er du velkommen til at kontakte ledende terapeut Malene Gregoire på tlf. 23467806.
Samtaler forventes afholdt den 25.11.2024.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: