Få opslag som dette inden alle andre

Overbioanalytiker søges til Afdeling for Genomisk Medicin, Rigshospitalet

Region Hovedstaden



Ansvar, respekt & tillid
Vi søger en engageret og passioneret overbioanalytiker til Afdeling for Genomisk Medicin.Du skal have lyst til at bidrage med dine ledelsesmæssige, faglige og personlige kompetencer til gavn for patienterne, kollegaerne og det samlede sundhedsvæsen. Som overbioanalytiker understøtter du bioanalytikernes daglige driftsafvikling, kompetenceudvikling, daglige trivsel og indgår i et tæt samarbejde med alle faggrupper i afdelingen.

Vi værdsætter høj faglig kvalitet og lægger stor vægt på respekt, ansvar og tillid i vores arbejdsmiljø. Du er synlig i det daglige, nysgerrig på kollegaernes trivsel samt evner at se nye faglige og kollegiale muligheder i sektionerne.

Samarbejde, medbestemmelse og trivsel
På Afdeling for Genomisk Medicin har vi en tro på, at stærke relationer skaber den bedste trivsel og danner grund for den faglige udvikling. Vi går op i, at arbejdsmiljøet kan håndtere forskellighed, og at samarbejde og trivsel går hånd i hånd, og det forventes, at du deltager i arbejdet med at sikre en arbejdspladskultur, der understøtter medbestemmelse og trivsel for alle.

Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med Chefbioanalytikeren, laboratorielederen og de øvrige sektioner og nøglepersoner på afdelingen, hvor du vil være med til at præge og understøtte laboratoriets retning fremadrettet.

Ansvarsområder
Som overbioanalytiker vil du i overensstemmelse med afdelingens strategier, politikker og mål, have ansvaret for det daglige arbejde i dit ansvarsområde, herunder bl.a.

  • Medvirke til rationel afvikling af produktionen samt sikring af, at afdelingens kvalitets system overholdes
  • Overvågning af intern og ekstern kvalitetssikring
  • Overordnet ansvar for områdets apparatur, kontrol af lagerbeholdning og indkøb af reagenser og utensilier
  • Overordnet ansvar for udarbejdelse og vedligeholdelse af områdets instrukser, analysevejledninger og betjeningsvejledninger
  • Overordnet ansvar for planlægning af oplæring og uddannelse af bioanalytikere og studerende i samarbejde med bioanalytikerunderviser
  • Medvirker til vurdering, gennemprøvning og indkøring af nye metoder og nyt apparatur samt forbedring af eksisterende prøveflow i samarbejde med de akademiske fagansvarlige
  • Personaleansvar for en personalegruppe på ca. 20 bioanalytikere
  • Sikre bioanalytikergruppens kompetenceniveau er tidssvarende

Vi forventer, at du

  • Er bioanalytiker med nogle års praktisk erfaring
  • Har lederuddannelse eller er villig til at gennemføre den
  • Vil videreudvikle dine kompetencer indenfor ansvarsområdet
  • Har gode ledelses- og planlægningsmæssige evner
  • Er god til mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Har vilje og evne til samarbejde tværfagligt - både internt og eksternt
  • Er udadvendt, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Er i stand til at inspirere og motivere

Vi tilbyder

  • Et tæt og loyalt samarbejde med afdelingsledelsen, fagansvarlige akademikere, bioanalytikerunderviseren, kvalitetskoordinatoren, LIMS koordinatoren, læger, akademikere og sekretariatet
  • Et afvekslende, udfordrende og selvstændigt job med mulighed for at præge sin hverdag og være med til at forme laboratoriet fremadrettet.
  • En uformel omgangstone og en løsningsorienteret tilgang til udfordringer
  • Et afvekslende arbejdsklima med fokus på udvikling og fremdrift teknologisk og menneskeligt

Om afdelingen
Afdeling for Genomisk Medicin udfører high-throughput analyser af genomet både indenfor arvelige - og ikke arvelige tilstande. Afdelingen er sammensat af sekretariat, laboratoriesektion, bioinformatiksektion og en svarsektion, som varetager variantklassifikation og tolkning af data.

Analyserne er primært baseret på Next Generation Sequencing (NGS) og afdelingen er ISO15189 akkrediteret. Det diagnostiske laboratorie er fysisk placeret på Kennedy Centret, Glostrup, hvor en del af ledelsen og akademikergruppen samt bioanalytikergruppen har arbejdsplads. Den øvrige ledelse samt sekretariat og akademikere har arbejdsplads på Rigshospitalet, Blegdamsvej og Ryesgade.

Afdelingen omfatter ca. 80 medarbejdere bestående af læger, bioanalytikere, molekylærbiologer, bioinformatikere, sekretærer og studerende.

Om Diagnostisk Center, Rigshospitalet
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.550 årsværk og en årlig omsætning på 1,2 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, forskning og uddannelse. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 35 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 700 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Centret rummer Afdeling for Røntgen og Scanning, Afdeling for Klinisk Biokemi, Afdeling for Patologi, Afdeling for Klinisk Immunologi (Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker og vævstypelaboratorium), Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Afdeling for Genetik, Afdeling for Genomisk Medicin og DEKS.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet.

For mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Chefbioanalytiker Martin Skygge på [email protected].

Ansøgningsfristen er tirsdag den 12. november 2024.
Samtaler foretages løbende og opslaget fjernes når stillingen er besat.
Ansøgning og CV sendes online via linket i opslaget.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2678912//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.