Få opslag som dette inden alle andre

Teamkoordinator til Plejecenter Skolebakken

Lolland Kommune



Er du sygeplejerske, eller har en relevant sundhedsfaglig baggrund? Og trives du med at være tæt på praksis og faglig udvikling?

Lolland Kommune søger en teamkoordinator som gennem nærvær og høj faglighed vil være med til at gøre en forskel for beboere, pårørende og medarbejdere på Plejecenter Skolebakken. Som teamkoordinator refererer du til teamlederen på plejecentret.

På Skolebakken søger vi at tilrettelægge hverdagen ud fra den enkelte borgers ønsker, livshistorie og energi. Vi lægger vægt på at hjælpen fortsat, i det omfang det overhovedet er muligt, understøtter borgeren efter ”hjælp til selvhjælps-princippet”. Du kan læse mere om vores plejecenter ved at klikke her.

Som teamkoordinator har du i tæt samarbejde med teamlederen ansvaret for at koordinere den faglige ledelse og udvikling, herunder tage beslutninger om, hvordan der prioriteres ift. opgaver og ressourcer. Sammen står I på mål for et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø og høj faglighed. Sammen med medarbejderne er I med til at skabe rammerne for Skolebakken som en attraktiv arbejdsplads og et godt plejecenter for vores borgere.

Vi foretrækker, at du har erfaring fra ældreområdet, og har et stort ønske om at være tæt på medarbejderne. Du skal være tydelig i din kommunikation, god til at lytte og dygtig til at skabe relationer. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med faglig udvikling og sammen med din teamleder skabe rammer for læring, refleksion og et trygt læringsmiljø.

Du skal trives med at arbejde vedholdende og struktureret med forbedringer der understøtter kerneopgaven og have et godt blik for effektive arbejdsgange og patientsikkerhed. Jobbet kræver god procesforståelse og et blik for det tværfaglige samarbejde, så det er vigtigt, at du motiveres af at skabe og vedligeholde gode relationer til dine omgivelser.

Vores værdier betyder meget for os. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv arbejde ud fra værdigrundlaget i Lolland Kommune: Tillid, Åbenhed, Fairness og Kompetence, på en måde hvor du står sikkert i din funktion som teamkoordinator og kan håndtere komplekse situationer med ro og overblik.

Faglige kvalifikationer:

  • Sygeplejerske eller anden relevant sundhedsfaglig uddannelse.
  • Relevant efteruddannelse eller interesse i videreuddannelse.

Personlige kvalifikationer:

  • Lyst og evne til at indgå i et tæt samarbejde med din teamleder omkring Skolebakkens drift og udvikling.
  • Ser muligheder og har mod til at sige dine ideer højt
  • Evner at skabe legitimitet og følgeskab
  • Drive og energi til at motivere dine omgivelser mod fælles mål
  • Nærværende og synlig rollemodel

Du kan læse mere om stillingen i Job- og Personprofilen for Teamkoordinator (PDF) samt se organisationsdiagram for Ældre & Sundhed i Lolland Kommune (PDF).

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte decentral leder Tina Sirmacis Skytt på tlf. 29 43 94 78.

Ansøgningsproces
Send din ansøgning og relevante uddannelsespapirer online ved at klikke på ”ansøg” nedenfor senest den 20. november.

1. samtale bliver afholdt den 27. november og 2. samtale afholdes den 4. december. Du vil blive inviteret til at gennemføre en personlighedstest i form af en DISC-profil, hvis du går videre til 2. samtale.

Afdeling: Team Skolebakken

Ansøgningsfrist: 20 November 2024

Placering: Skolebakken 20, 4900, Nakskov

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lolland Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lolland Kommune

Torvet 3, 4930 Maribo

Hver dag leverer vores 3.500 medarbejdere professionel offentlig service til godt 42.000 borgere. Samtidig forbereder vi os på en fremtid, hvor vi skal finde bedre og billigere måder at løse velfærdsopgaver med fokus på ny teknologi, innovation, forebyggelse og digitalisering.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2679116//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.