Få opslag som dette inden alle andre

VIRKSOMHEDSKONSULENT SØGES TIL TIDLIG KOORDINERET INDSATS – UNGECENTER UDDANNELSE OG AKTIVITET

Aarhus Kommune



Brænder du for at åbne døre til arbejdsmarkedet for unge mellem 18 og 30 år? Og tror du på, at det gode liv for langt de fleste går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse? Så mangler vi dig:
I Tidlig Koordineret Indsats (TKI) i Ungecenter Uddannelse og Aktivitet leder vi efter en dygtig og resultatorienteret virksomhedskonsulent med tiltrædelse pr. 1. januar 2025. Stillingen er fast og placeret i Ungecenter Uddannelse og Aktivitet, der varetager den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate unge under 30 år. TKI fungerer som de unges første skridt ind i centret og mod job og uddannelse eller det rette forsørgelsesgrundlag.

Om jobbet:
Du vil blive en del af driftsområdet Unge, Job og Uddannelse med forankring i Ungecenter Uddannelse og Aktivitet. Vi holder til på Kalkværksvej i Aarhus midtby, i et hus, der rummer en række indsatser på ungeområdet. Fælles for målgruppen af unge, som du skal være virksomhedskonsulent for, er, at de befinder sig et sted i livet, hvor de skal have støtte til at finde fodfæste i job eller uddannelse. Vi arbejder tværfagligt og altid med den unge i centrum.

Tidlig Koordineret Indsats er Ungecenter Uddannelse og Aktivitets indgangstilbud til de unge, der vurderes aktivitetsparate. TKI skal sikre en tidlig og kvalificeret indsats herunder afdækning af de unges ressourcer, udfordringer, håb og drømme. Indsatsen håndterer derfor både myndighed og udføreopgaven omkring de unge.

Vores kerneopgave er at sikre, at flest mulige unge kommer i uddannelse og/eller job, og vi skal i fællesskab hjælpe den unge med at finde den rette vej til uddannelse og job.

Når de unge er i TKI, er udgangspunktet, at de deltager i de udbudte workshops i indsatsen. Vi afholder workshops for og med de unge mandag til torsdag. Overskrifter for workshops er:

  • Ungeliv – hverdagsmestring, kommunikation og værdier, energiforvaltning, dine værdier og samfundets værdier.
  • Fysiske fællesskaber - træning, fællesskab. sundhed.
  • UngeCafé – fællesskab, CV og ansøgning, kreativitet.

Alle medarbejdere i TKI bidrager ind i workshops, så det vil også blive en del af din arbejdsopgave.

Du vil opleve at få engagerede og ambitiøse kolleger, der sammen med hinanden og de unge tør gå nye veje og udvikle indsatsen med de unge i fokus. Vi står på, at vi med vores faglighed, viden om det aktuelle arbejdsmarked, relevante tilbud, og i tæt dialog med den enkelte unge skaber de bedste resultater. Vi giver vores unge en ret, men også en pligt, til at tage ansvar for eget liv og arbejdsliv.

Vi er i TKI så privilegerede, at have gode kolleger fra hhv. Rusmiddelcentret og Sociallægelægeinstitutionen, som er hos os faste dage om ugen. Med deres viden bidrager de sammen med os til, at vi sammen med de unge, sikrer et stærkt tværfagligt blik ift. at kvalificere den videre indsats, der skal bringe de unge tættere på uddannelse og beskæftigelse.

De unge, der kan få gavn af din indsats, er alle kategoriserede som aktivitetsparate unge under 30 år og er kendetegnet ved, at have brug for hjælp til at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. De kan have helbredsmæssige udfordringer såsom ADHD/ADD, Autismespektrumforstyrrelser, psykiatriske lidelser (skizofreni, depression, angst), der kan være misbrugsproblematikker (selvmedicinering), hjemløshed, manglende netværk og ingen eller lav arbejdsidentitet/tilknytning til arbejdsmarkedet. Altså en målgruppe, der er kendetegnet ved at have komplekse udfordringer.

Tilgang:
I mødet med de unge tager vi udgangspunkt i en løsningsfokuseret tilgang (LØFT). Det betyder, at vi møder de unge ud fra deres håb og drømme for fremtiden, mens vi samtidig har fokus på, at den unge arbejder- og lykkes med at bruge dette som en trædesten til næste skridt.

Din profil:
Vi lægger vægt på, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. som socialrådgiver eller anden beskæftigelsesfaglig erfaring med målgruppen. Ligeledes lægges der vægt på, at du er stærk til skriftligt at dokumentere dit arbejde i relevante fagsystemer. Du vil skulle arbejde i Vitas og Fasit.

Virksomhedsindsatsen i TKI er som udgangspunkt koncentreret om kortere forløb, da vi er et indgangstilbud. Derfor skal du som virksomhedskonsulent kunne fungere som igangsætter og brobygger til kolleger andre steder i centret.

Som virksomhedskonsulent består dine arbejdsopgaver primært af at:

  • Afdække kompetencer og muligheder på arbejdsmarkedet i samarbejde med den unge og skriftligt dokumentere dette.
  • Lave opsøgende virksomhedskontakt og aktivere et stort erhvervsnetværk til gavn for de unge og opgaven.
  • Matche de unges kompetencer med virksomhedernes behov.
  • Kontakte virksomhederne for åbninger og hjælpe dem med nytænkning af jobåbninger.
  • Etablere virksomhedspraktik, løntilskud og ordinære jobs, herunder fokus på at tænke i lønnede timer og småjobs for målgruppen.
  • Sikre rette progression og justering af etablerede praktikker eller jobs.
  • Afdække og udvikle den unges kompetencer på deres vej mod job eller uddannelse.
  • Varetage en koordinerende funktion i samarbejdet med andre aktører og samarbejdspartnere omkring den unge.
  • Varetage nulstillende samtaler med de unge med henblik på at understøtte tydelige job- og uddannelsesmål.
  • Varetage facilitering af workshops og undervisning.

I ansøgningen bedes du lægge vægt på, hvad du tænker, at du særligt kan bidrage med ind i teamet.

Som vores kollega lægger vi vægt på, at du:

  • Har en relevant uddannelse og erfaring med målgruppen af unge med udfordringer udover ledighed.
  • Har et ønske om at være en del af en afdeling, hvor samarbejde og vidensdeling er i højsædet.
  • Har troen på, at ”virkeligheden virker”, hvorfor en aktiv og virksomhedsrettet indsats er et virkningsfuldt element.
  • Er interesseret i at udvikle praksis i samarbejde med kolleger og ledelse.
  • Har lyst til administrativt arbejde og er indstillet på kontinuerligt at tilegne dig ny viden om lovgivning, ændrede administrative arbejdsgange og ændringer i IT-systemer.
  • Har en god systematik og let ved at skabe overblik samt være grundlæggende struktureret anlagt.
  • Er afklaret med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor fx ny lovgivning kræver ændrede arbejdsgange.
  • Får energi af at være med til at skabe og udvikle.
  • Tør tænke ud af boksen og gå nye veje.
  • Har stærke relationelle kompetencer og mestrer at sætte dem, og dig selv, i spil i samarbejdet med de unge.
  • Tror på- og kan efterleve ’mindre system, mere borger’ jf. Aarhus Kompasset.
  • Tager smilet og det gode humør med på arbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø og en sund samarbejdskultur, både i relationen til de unge såvel som kolleger og samarbejdspartnere.
  • Ikke er bange for at begå fejl i forsøget på at gøre noget anderledes, men drager læring af det skete og reflekterer åbent over det.
  • Ser myndighed som et mulighedsrum ind i samarbejdet med de unge og som har erfaring med at varetage myndighed efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om en Aktiv Socialpolitik.

Derfor skal du vælge os:
Vi sætter den unge i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den unge i at deltage aktivt og tage ansvar for sit forløb

  • En attraktiv arbejdsplads med engagerede kolleger, fokus på høj fælles faglighed og et inspirerende arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi og i tråd med kommunens værdier – Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng.
  • Flekstidsordning.

Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optaget af, at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for vores borgere via vores Virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde. Du kan læse mere om Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik og virksomhedsstrategi på vores hjemmeside:

https://www.aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/erhverv-og-beskaeftigelse/

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler med DS/HK og KL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mette Mondrup Pedersen på telefon +4541858714.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 17-11-2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 21.11.2024
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

Afdeling: UUA Tidlig koordineret indsats

Ansøgningsfrist: 17 November 2024

Placering: Kalkværksvej 40, 8000, Aarhus C, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2679284//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.