Finansiel Controller
EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Vil du have ansvaret for præcis og rettidig regnskabsaflæggelse for eget produktområde? Er du den, der kan sikre korrekt rapportering og håndtere både måneds- og årsafslutninger? Kan du se dig selv spille en nøglerolle i at sikre overholdelse af regnskabsstandarder, samtidig med at du optimerer vores interne kontroller og processer? Så er du måske vores nye finansielle controller!
Du bliver en del af et fagligt dygtigt team på 8 kolleger i Financial Controlling & Reporting, som er en del af CFO-området i EIFO. Afdelingen har ansvaret for kvalitetssikring af data og regnskabsaflæggelse – ikke bare for EIFO, men også for de mange forvaltede enheder og ordninger administreret på vegne af Erhvervsministeriet.
Vær med til at optimere og videreudvikle vores regnskabsprocesser
Som en nyetableret organisation i 2023, dannet ved sammenlægning af Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond, er EIFO i fuld gang med at ensrette og optimere vores processer samt konsolidere vores model- og systemlandskab – herunder også på regnskabsområdet. Det giver dig en særlig mulighed for at bidrage til udviklingen af vores regnskabsprocesser og løfte vores regnskabsaflæggelse til nye højder.
Du får ansvaret for porteføljen af eksportkautioner og -garantier på ca. 100 mia. kr., hvilket bl.a. indebærer:
• Afstemning og kvalitetssikring af data
• Medvirken til aflæggelse af måneds-, halv- og årsrapporter
• Sikre overholdelse af gældende regnskabsstandarder
• Optimere processer og kontroller
• Dialog med forretningen i forbindelse med regnskabsmæssige aspekter
• Forberedelse af materiale til revision og dialog med revisorerne
Derudover vil du indgå i et tæt samarbejde med den finansielle controller, der har ansvaret for porteføljen af eksportlån.
Vi arbejder tæt sammen med de øvrige afdelinger i CFO-området, hvorfor du også løbende vil deltage i både større og mindre projekter på tværs af området.
Sæt dit præg i et stærkt team med højt humør!
Selvom du får ansvaret for eget produktområde, så bliver du en del af en afdeling, hvor samarbejde og teamånd er i fokus, hvor vi skaber resultater sammen, og hvor vi har det godt sammen.
Du har en relevant bachelor- eller kandidatgrad og minimum 2 års relevant erfaring fra en lignende stilling – gerne fra den finansielle sektor eller en stilling i revisionsbranchen. Derudover er det vigtigt, at du:
• Har struktur og overblik til at håndtere flere parallelle opgaver i en travl hverdag
• Har evnen til at se sammenhænge og det overordnede perspektiv, men samtidig har blik for detaljen
• Kan arbejde selvstændigt, men også bidrager aktivt som en del af et hold
• Påtager dig ansvar for dine egne arbejdsopgaver og stræber efter at optimere arbejdsprocesserne
• Har flair for at arbejde med data og systemer
Og sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du har interesse i at blive en del af en afdeling med højt til loftet og godt humør – også når vi står over for stramme deadlines.
Vi tilbyder
En spændende stilling i en nyetableret organisation med mulighed for at have indflydelse på regnskabsprocesserne og udvikle dine færdigheder yderligere i samarbejde med kollegerne i afdelingen.
Du vil blive en del af en vidensbaseret og resultatskabende statslig finansiel virksomhed, der bygger på engagement, faglighed og troværdighed. Hos os finder du en arbejdsplads, med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, og som understøtter kontinuerlig læring og vækst i alle aspekter.
Vi tilstræber en kultur, hvor respekt og åbenhed er centrale værdier, i en uhøjtidelig kontekst. EIFO værdsætter en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi tror på, at forskellighed styrker vores team og fremmer en positiv og innovativ arbejdskultur.
Lyder det som en stilling for dig?
Så upload dit CV via linket hurtigst muligt og senest d. 25. november 2024.
Vi forventer at indkalde til samtaler i direkte forlængelse af ansøgningsfristens udløb og med ønske om at afslutte den samlede rekrutteringsproces hurtigst muligt.
Vi gør opmærksom på, at der anvendes tests i rekrutteringsprocessen samtidig med, at vi indhenter referencer.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. og har knap 500 medarbejdere. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder vi hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.
Afdeling: Financial Controlling & Reporting
Ansøgningsfrist: 25 November 2024
Placering: Haifagade 3, 2150 København, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond