Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være helten i børnenes hverdagseventyr? Vi søger en kreativ og modig pædagog

Høje-Taastrup Kommune



Hos Magda Børnehave leder vi efter en pædagog, der har lige så meget hjerte for børn, som vi har – og som er klar til at gøre en forskel i børnenes hverdag. Vi søger en person, som elsker at grine, lære og være modig sammen med børnene. Er du nysgerrig på, hvordan børn lærer bedst gennem relationer, og brænder du for at give dem den støtte, de har brug for til at trives og vokse? Hvis du nikker ja til dette – eller måske har lyst til at udvikle dig i denne retning – så læs videre.

Vi er en skøn lille, selvejende børnehave normeret til 60 børn mellem 3-6 år. Vi prioriterer børns trivsel og dannelse højt. Vores tilgang bygger på troen på, at børn altid gør deres bedste, når de mødes med forståelse, struktur og støtte. Derfor leder vi efter en pædagog, der deler denne grundlæggende overbevisning og er klar til at blive en del af et tæt og samarbejdende team.

Vi tilbyder:

  • En engageret og fagligt stærk personalegruppe, hvor dialog og sparring er kerneværdier.
  • En hyggelig børnehave med masser af muligheder for leg og læring både inde og ude i nærområdet.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på relationer og børns trivsel gennem pædagogisk udviklingsarbejde, bl.a. med brug af LAHOPL-tilgangen.
  • Mulighed for at udvikle dine pædagogiske kompetencer og fordybe dig i specifikke interesseområder – har du f.eks. viden eller interesse inden for sproglig udvikling, er det et stort plus.
  • Et aktivt forældresamarbejde med engagerede og samarbejdsvillige forældre.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet pædagog med stærke relationelle kompetencer. Om du er nyuddannet eller har lang erfaring er ikke afgørende.
  • Har en naturlig interesse i børns udvikling og en struktureret tilgang til det pædagogiske arbejde.
  • Er en holdspiller, der trives i et tæt samarbejde, men som også kan tage initiativ og være handlekraftig.
  • Er modig i mødet med udfordringer og har en nysgerrig og reflekteret tilgang til både dit eget og andres pædagogiske arbejde – vi lærer og udvikler os sammen.
  • Er struktureret, men har altid plads til et godt grin og spontan leg med børnene.
  • Værdsætter samarbejde og bidrager positivt til arbejdsmiljøet som en god kollega.
  • Har lyst til at indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med forældrene om børnenes trivsel.

Er du klar til at tage næste skridt i din pædagogiske karriere og være med til at forme fremtidens stærke og selvstændige børn?
Så kom med på holdet i Magda Børnehave, hvor vi hver dag arbejder for at skabe en verden, hvor børn føler sig set, hørt og forstået. Vi er en stabil institution, der værner om vores personalegruppe – og vi venter gerne på den rette pædagog. Er det dig, vi søger? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Magda børnehave er en del af Selvejerområdet Diamanten, som består af seks institutioner spredt ud over kommunen. I Diamanten prioriterer vi vores sparringsnetværk på tværs af husene, så en vigtig del af opgaven som pædagog hos os er at deltage i det forpligtende fællesskab med vidensdeling og sparring med kollegaer på tværs af husene.

Ansøgningsfrist: 22/11-24
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med tiltrædelse den 1/1 2025 eller 1/2-25. Du er meget velkommen til at ringe og få en snak eller besøge os, inden du sender din ansøgning. Aftal gerne besøg med Yvonne Christiansen, pædagogisk leder, på tlf: 23396951. Vi afholder løbende samtaler.

Afdeling: Diamanten

Ansøgningsfrist: 22 November 2024

Placering: Magdavænget, 5, 2630, Taastrup, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Høje-Taastrup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Høje-Taastrup Kommune

Bygaden 2, 2630 Tåstrup

Velkommen til en moderne kommune med en mangfoldighed af mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2679390//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.