Få opslag som dette inden alle andre

Psykologer til PPR/SPPR - Skoleområdet i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse

Odense Kommune



Vi søger nysgerrige og engagerede psykologer til PPR/SPPR i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse.

I PPR/SPPR på skoleområdet er vi aktuelt i gang med en spændende udviklingsproces omkring en mere praksisnær opgaveløsning, hvilket betyder en opnormering på området.

PPR på skoleområdet
Med opstart til 6. januar 2025 søger vi derfor 5 psykologer til faste stillinger på 37 timer ugentlig samt 2 barselsvikariater på 37 timer ugentlig. Barselsvikariaterne løber indtil endt barselsorlov.

SPPR på skoleområdet
Med opstart til 6. januar 2025 søger vi derfor 2 psykologer til faste stillinger på 37 timer ugentlig i SPPR.

Om os og jobbet
PPR på skoleområdet er organiseret i to afdelinger; det almene PPR, hvor skolepsykologerne betjener almen, fri-og privatskolerne samt SPPR (Special Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), hvor skolepsykologerne betjener specialtilbuddene og specialskolerne. Derudover består PPR i Odense også af småbørnspsykologerne, der betjener dagtilbudsområdet. Samlet set er vi en stor psykologgruppe med en mangfoldig videns-, interesse- og erfaringsbredde, hvor vi er optaget af at anvende og udvikle kompetencer, læring og viden, og har fokus på at arbejde forebyggende, konsultativt og relationelt med kontekster og sammenhænge. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til socialt samvær både om faglige såvel som fællesskabsorienterede dagsordener.

Samlet set i PPR/SPPR på skoleområdet består medarbejdergruppen af ca. 40 psykologer, 3 inklusionskonsulenter og 1 logopæd. Du kommer til at arbejde med spændende, afvekslende og ofte komplekse opgaver, hvor der både skal være blik for individet, konteksten og læringsfællesskabet. Som psykolog på skoleområdet arbejder vi med afsæt i Folkeskoleloven, hvilket betyder, at vi vurderer børn og unges specialpædagogiske behov samt understøtter og kvalificerer skolernes arbejde med læring, trivsel og udvikling i og med deres miljøer og omgivende voksne. Arbejdsopgaverne indeholder f.eks. observationer, faglig sparring til pædagogisk personale og ledelse samt at følge og kvalificere indsatser over tid, udarbejde pædagogisk psykologiske vurderinger m.v.

Du vil træde ind i en organisation, hvor vi vægter introduktionsforløb, mentorordning og supervision.

Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse
PPR/SPPR er en del af Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, som er organiseret i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er en del af en stor tværfaglig og forebyggende enhed, som dækker det almene og det specialiserede område, hvor vi sammen tilstræber en hverdag med god trivsel, høj faglighed og helhedsorienterede processer. Alle medarbejdere i afdelingen arbejder ind i de vedtagne Børn og Ungepolitikker/strategier, og sammen med Skoleafdelingen arbejder vi med mangfoldige læringsmiljøer og stærke børnefælleskaber for at understøtte børn og unges behov og kompetencer til at kunne indgå i udviklende fællesskaber.

Vores grundlæggende udgangspunkt er et systemisk blik for både børn og unges deltagelsesmuligheder samt en forståelse for de fagprofessionelles betingelser i konteksten. Gennem nysgerrig og udfoldende dialog, fælles refleksion og samskabelse bestræber vi os på at oversætte symptomer til invitationer og sætte nye forståelser i spil sammen med relevante voksne og tværprofessionelle samarbejdspartnere. Det fælles sigte er at skabe flere og nye deltagelsesmuligheder i læringsmiljøet og i den pædagogiske praksis med henblik på at skabe bedre trivsel og udvikling for børn og unge.

Om dig

  • Du er uddannet psykolog med en særlig interesse indenfor den pædagogiske psykologi og/eller det specialpædagogiske felt
  • Du har lyst til at indgå i et meningsfuldt arbejde, hvor du både har blik på barnet/gruppen og på at støtte de professionelles betingelser for at lykkes
  • Du kan sætte dig for bordenden, være faciliterende og samarbejdende i mange forskellige mødefora
  • Du finder det interessant og meningsgivende at arbejde selvstændigt og navigere i en travl og kompleks hverdag, der er foranderlig og til tider uforudsigelig
  • Du betragter fleksibilitet i opgaveløsningen, omstillingsparathed og positivitet som selvfølgelige elementer i en hverdagspraksis
  • Du evner og har prioritet for det tværfaglige og helhedsorienterede samarbejde
  • Du trives og har interesse i at bidrage til et kollegialt og fagligt fællesskab

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til én af stillingerne, så er du velkommen til at kontakte leder af PPR Heidi Have på mail [email protected] eller sms på 21 76 27 76 eller leder af SPPR Nathalie Böttcher på mail [email protected] eller sms på 51 27 78 37.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 14. november 2024, og ansættelsessamtaler afholdes mandag den 18. november og tirsdag den 19. november 2024. Bemærk, at der indkaldes med kort frist til ansættelsessamtaler.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
14. november 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast, Vikariat

Tiltrædelse:
6. januar 2025

Kontaktperson:
Heidi Have

Tlf. nr.:
På sms - 21762776

Kontaktperson:
Nathalie Böttcher

Tlf. nr.:
På sms - 51277837

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2679536//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.