Få opslag som dette inden alle andre

Bliv en del af holdet – underviser til Elektrikeruddannelsen!

U/Nord



Bliv en del af holdet – underviser til Elektrikeruddannelsen!

Brænder du for at se unge mennesker udvikle sig og hjælpe dem på vej mod deres fremtid? Hos U/NORD søger vi en engageret underviser, der vil være med til at uddanne fremtidens elektrikere.

Om jobbet: Du behøver ikke have undervisningserfaring – bare lysten til at formidle dit fag til unge mennesker. Vi sørger for en grundig introduktion og kobler dig med en erfaren kollega, indtil du selv er klar til at stå foran eleverne. Som underviser på elektrikeruddannelsen er dagene fyldt med liv og læring, og du vil arbejde tæt sammen med elever, kursister, kolleger og samarbejdspartnere, der alle deler din passion for elektrikerfaget.

Hvem er du?

  • Du har et svendebrev som elektriker, maskinmester eller elinstallatør og minimum 5 års erhvervserfaring
  • Du er fagligt dygtig og kan lære fra dig
  • Du ser potentiale i alle elever og sætter deres læring i centrum
  • Du er udviklingsorienteret, da vi hele tiden udvikler på vores undervisningsmateriale
  • Du er fortrolig med IT til undervisning og materialeudvikling (Office-pakken)
  • Du er nysgerrig, engageret og trives i en hverdag, hvor vi hjælper hinanden

Vi lægger vægt på tillid, respekt og at alle elever føler sig set og hørt. Derfor er det vigtigt, at du kan skabe trygge læringsrum, hvor eleverne trives og lærer. Har du erfaring som træner, frivillig eller i en anden lederrolle, er det et plus, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • En spændende og varieret opgaveportefølje året rundt
  • Et underviserteam af engagerede kollegaer med et højt fagligt niveau, med plads til humor og forskelligheder
  • Skønne elever, der vil tage godt imod dig, hvis du møder dem i øjenhøjde
  • Mulighed for at udvikle jobbet i takt med dine kompetencer og interesser
  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel hver dag

Bliv en del af Elektrikerafdelingen
Du bliver en del af vores engagerede team på 9 medarbejdere, og som en naturlig del af din udvikling vil du gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse inden for de første par år. Denne uddannelse skal styrke din rolle som underviser og give nye perspektiver på din praksis.

Er du nysgerrig på, hvordan det er at gå fra håndværker til underviser? Kom forbi til en kop kaffe og en rundvisning, eller overvær en undervisningsdag. Kontakt uddannelsesleder Mette Berner på tlf. 61 90 23 66 eller send en mail til [email protected], og aftal et tidspunkt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgning:
Stillingen søges via link i denne annonce, senest den 22. november 2024. Der vil blive holdt samtaler løbende.

U/NORD ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter vilkårene for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler og skolehjem og lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn. Derudover ydes der en attraktiv pensionsordning på 18%, som er fuld arbejdsgiverbetalt.

Der er tale om en fast stilling på fuldtid, 37 timer pr. uge med betalt frokostpause.

Arbejdsstedet er på Milnervej 48, 3400 Hillerød. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du til enhver tid kan fremvise en ren børneattest.

U/NORD understøtter et sundt og sikkert arbejdsmiljø og undervisningsmiljø og har derfor røgfri skole- og arbejdstid.

Læs mere om U/NORD på www.unord.dk eller besøg vores facebookside på www.facebook.com/unord

Afdeling: Lundtoftevej 93, Lyngby

Lokation: Hillerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos U/Nord



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (22.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


U/Nord

Lundtoftevej 93, 2800 Kgs. Lyngby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2679566//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.