Virksomhedskonsulenter til kontanthjælp, Job og Erhverv
Fredericia Kommune
Vil du være med til at styrke fremtidens beskæftigelsesindsats i Fredericia Kommune?
I Fredericia Kommune sætter vi ambitiøse mål for vores beskæftigelsesindsats!
Vi tror på, at hver enkelt borger har unikke ressourcer, og at alle kan bidrage til arbejdsmarkedet. Derfor investerer vi nu og i de kommende år yderligere i vores indsatser på beskæftigelsesområdet.
Vil du med på holdet og få en unik mulighed for sammen med kommunens borgere og virksomheder at styrke udviklingen? - så læs opslaget herunder og send en ansøgning!
Vi søger 2 resultatorienteret kollegaer til vores engagerede team af virksomhedskonsulenter. Du vil arbejde med jobmatch og virksomhedsvendt indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Stillingerne vil være organiseret i afdelingen Job og Erhverv i vores Virksomhedsservice, hvor du vil være i tæt samarbejde med myndighedssagsbehandlerne fra Job og Udvikling i mindre teams.
Vi har et stærkt fokus på, at borgeren opnår lønnet timer undervejs i sin indsats, og frem til borgeren kommer i selvforsørgelse. Vi sikrer et godt match mellem virksomhederne og de ledige, da vi ønsker at være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner angående rekruttering af nye medarbejdere, samt ønsker vi at understøtte dem i at tage socialt ansvar.
Virksomhederne skal opleve et nemt, ubesværet og koordineret samarbejde - uanset om det drejer sig om rekruttering, opkvalificering af medarbejdere eller fastholdelse og forebyggelse af sygdom.
Vi søger dig, som brænder for dialogen og samarbejdet med virksomheder, og som har kompetencerne til at servicere og samarbejde med dem. Samtidig lægger vi vægt på, at du trives med det borgervendte arbejde og den tætte opfølgning hertil med hensyn til udvikling af kompetencer og arbejdsevne. Ligesom du naturligt kan indlede dialog og forhandlinger om lønnet timer og ansættelse. Som virksomhedskonsulent i Fredericia Jobcenter arbejder du fleksibelt med dine opgaver, og skal derfor kunne se dig selv arbejde med de forskellige borgergrupper i samarbejde med myndighedssagsbehandlerne.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Jobcenterets afdeling Job og Erhverv, som består af 31 kompetente kolleger fordelt i vores Virksomhedsservice team, Fleks team, nøglepersoner for vores handicapkompenserende ordninger samt vores veteran- og pårørende indsats og en faglig koordinator.
Vores Virksomhedsservice består af to grupper: et rekrutteringsteam og et jobmatch-team, som fordeler sig på LAB´s forskellige målgrupper. Alle arbejder tæt sammen med myndighedssagsbehandlerne for at understøtte den rette indsats til den enkelte borger, så den ledige opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Som virksomhedskonsulent vil du blive tilknyttet en af vores tre branchegrupper, som hver især har specialiseret sig inden for et givet brancheområde.
Vi værner om et godt kollegialt fællesskab, hvor vi prioriterer hinanden. Vi tager os tid til sparring, og vi hjælper hinanden med at finde og udvikle gode løsninger for virksomheder og borgere. Vi vægter medindflydelse og selvtilrettelæggelse af opgaver. Vi arbejder hver dag på at blive bedre, stærkere og mere proaktive i vores tilgang til serviceringen af de lokale virksomheder og samtidig motivere ledige i beskæftigelse inden for områder med mangel på arbejdsmarkedet.
Opgaver – kan du se dig selv her?
- Opsøgende arbejde ift. etablering af lønnet timer, ordinære ansættelser og virksomhedsrettede tilbud for ledige på kontanthjælp
- Fokusere på det gode match mellem virksomheder og borgere
- Servicere og bistå virksomheder med rekruttering
- Skabe individuelle løsninger, så eventuelle skånebehov tilgodeses, og der samtidig sker fremskridt med ordinære og lønnet timer
- Beskrive udvikling og understøtte progressionen i borgerens forløb
- Facilitering af forløb for borgere på kontanthjælp i samarbejde med kollegaer.
Du vil blive en del af et større arbejdsfællesskab omkring målgruppen og indgå i mindre teams bestående af både virksomhedskonsulenter og jobformidlere.
Dine kvalifikationer
Du har et solidt kendskab til forholdene på arbejdsmarkedet, og meget gerne erhvervslivet i Fredericia. Du har en kreativ, udadvendt, netværksskabende og salgsorienteret profil. Det er også afgørende, at du evner at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer.
Vi lægger særlig vægt på:
- Du har en mellemlang uddannelse
- Erfaring med opsøgende virksomhedskontakt
- Erfaring med og kendskab til at arbejde i et jobcenter eller ved 2. aktør inden for beskæftigelsesområdet
- Kendskab til det lokale erhvervsliv
- Kendskab til beskæftigelsesområdet og gerne indsigt i lovgivningen
- Du er dygtig til at motivere borgere mod realistiske jobønsker og jobåbninger
- Du har en tillidsfuld og troværdig adfærd
- Stærke relationelle og kommunikative kompetencer
- Erfaring og kendskab til IT-systemer samt interesse for at lære nyt
- Stærke administrative kompetencer, som bl.a. udmøntes i god planlægning
- Du har en god og fyldestgørende datadisciplin samt journaliseringspraksis
- Du arbejder selvstændigt, men trives godt i et tæt samarbejde med kolleger.
Det er et krav, at du har kørekort og bil til rådighed.
Udtalelser fra dine kommende kolleger
"Som en del af Job og Erhverv sidder du sammen med 31 kolleger i et storrumskontor, hvor sparring og inspirerende samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi er et hus med høj trivsel, præget af humor, omsorg og hjælpsomhed." — Virksomhedskonsulent Britt N.
"Vi vægter fællesskab og hjælper hinanden med at udvikle gode løsninger for både borgere og virksomheder. Du bliver en del af et team med fokus på faglig og personlig udvikling, hvor alle bidrager – både til daglige opgaver og større arrangementer som jobmesser. Vi er ambitiøse, fleksible og har en stærk holdånd." — Virksomhedskonsulent Anne Sofie H.
Vil du vide mere
Er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder, Malena Thusanth, 2279 5773, virksomhedskonsulent Michael Panduro 6192 1045, [email protected] eller virksomhedskonsulent Amir Samkani, 2551 2732 [email protected].
Send gerne en SMS, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Ansøgning - Del din motivation med en videohilsen (frivilligt)
Vi modtager gerne en videohilsen sammen med dit ansøgningsmateriale, hvor du har mulighed for at uddybe din motivation for rollen som virksomhedskonsulent hos os – det er selvfølgelig helt frivilligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om 1 fast stillingen samt 1 tidsbegrænset stilling på 1 år, begge stillinger er på fuldtid.
Tiltrædelse snarest muligt.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 25. november 2024.
Ansøgningsfrist
19. november 2024 kl. 12.00.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.
Afdeling: Team 1 Dagpenge & virksomhedsservice
Ansøgningsfrist: 19 November 2024
Placering: Danmarksstræde 13, 7000, Fredericia
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: