Få opslag som dette inden alle andre

Proaktiv og samarbejdsorienteret klimakonsulent

Hedensted Kommune



Vi leder efter dig, som brænder for den grønne omstilling og kan omsætte ambitiøse planer til konkrete handlinger. Du er proaktiv, samarbejdsorienteret og trives med at finde løsninger sammen med kollegaer og eksterne partnere.
Om jobbet og opgaverne
I Hedensted Kommune arbejder vi målrettet, og med opbakning fra Kommunalbestyrelse og ledelse, med implementering af kommunens klimahandlingsplan, frem mod at blive CO2-neutrale senest i 2050. For at nå vores mål søger vi nu en erfaren og dedikeret klimakonsulent, som vil være en nøgleperson i arbejdet med at optimere kommunen som bæredygtig og grøn virksomhed, og opbygge erhvervspartnerskaber med fokus på grøn omstilling og cirkulær økonomi. Stillingen er en toårig projektstilling med masser af mulighed for at præge jobbet og nå reelle resultater. Vi lover til gengæld et fantastisk arbejdsmiljø med gode kollegaer, hvor vi gør en indsats for, at du kommer godt fra start.

Vi tror på, at handling gør en forskel. Derfor tør vi gå foran. Gør du?

Arbejdsopgaverne vil spænde bredt og vil bl.a. omfatte:

  • Udarbejdelse af ESG-rapportering for kommunen som virksomhed, med øje for den kulturelle omstilling frem mod reduktion af kommunens udledninger, også de forbrugsrelaterede.
  • Udarbejdelse og implementering af bæredygtige indkøbs- og udbudsstrategier, med øje for, hvordan centrale aftaler og datagrundlag kan understøtte lokale beslutninger.
  • Støtte omstillingen i kommunens køkkener, i samarbejde med aktørerne i kommunens Landbrugspartnerskab.
  • I samarbejde med kollegaer i Ejendomme & Service at omstille kommunens forsyning af energi og varme og arbejde med solceller til egenproduktion af grøn energi.
  • Opbygning af erhvervspartnerskaber for at fremme cirkulær økonomi og fælles klimamål med lokale virksomheder, i samarbejde med kollegaer i Hedensted Erhverv samt Affaldsteamet.
  • Integration af klima i kommunens planlægning.

Du vil få brug for dine evner til at koordinere og lede projekter fra idé til realisering, herunder inddragelse af ledelse, kollegaer, organisationen generelt og eksterne samarbejdspartnere for at udvikle løsninger, der passer til vores lokale behov. Vi forventer også, at du vil kunne:

  • Hente inspiration fra andre kommuner og aktører for at tilpasse og udvikle løsninger, der er skræddersyet til vores kommunes klimaudfordringer.
  • Engagere og rådgive kollegaer på tværs af organisationen, fra Kommunalbestyrelsen til medarbejdere i skoler og køkkener.
  • Identificere og ansøge projekter og midler udenfor kommunen, som kan understøtte vores initiativer.

Vores forventninger til dig
Vi søger dig, der:

  • Er selvstændig og initiativrig – du tager ansvar for dine projekter og er proaktiv i forhold til at finde løsninger.
  • Har stærke samarbejdsevner og naturligt opsøger relationer på tværs af organisationen.
  • Evner at skabe overblik over komplekse opgaver og samtidig have øje for detaljerne.
  • Har en løsningsorienteret og pragmatisk tilgang til udfordringer og trives med at finde veje frem, også i komplekse sammenhænge.
  • Har en relevant baggrund inden for klima, bæredygtighed, projektledelse eller et beslægtet felt.
  • Er en dygtig kommunikator, der kan tilpasse dit budskab til både beslutningstagere, samarbejdspartnere og kollegaer på alle niveauer.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:

  • Muligheden for at præge en ambitiøs klimaindsats.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med stor berøringsflade i hele organisationen.
  • Frihed til at forme rollen og udvikle nye bæredygtige initiativer.
  • Gode muligheder for faglig udvikling og fleksibilitet i hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål
Har du spørgsmål kan du kontakte klimaleder Kathrine Halby Petersen, tlf. 79 75 55 98.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er fredag den 22. november 2024.

Om os
Du bliver en del af Klimasekretariatet, som driver arbejdet med klimahandleplanen på tværs af kommunen, i tæt samarbejde med den øvrige organisation. Vi er et team, hvor engagement, diversitet og samskabelse gør os stærke og handlingsdygtige. Vi er generalister; men samtidig er vi nede i detaljerne, så vi kan støtte og bakke den øvrige organisation op, når det bliver svært. Vi har en ”can-do, will-do” tankegang, hvor det overordnede mål og fællesskabet kommer først; men vi også er klar over, at forandringer kan være svære, og at det kræver ledelse på alle planer. Vi tør gå foran, og vi ved, at det kræver en indsats.

Afdeling: Klima, Rotter og Affald

Ansøgningsfrist: 22 November 2024

Placering: Stationsparken, 1, 7160, Tørring, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hedensted Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hedensted Kommune

Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2679841//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.