Få opslag som dette inden alle andre

Opkrævningsmedarbejder til Borgerservice

Esbjerg Kommune



Opkrævningsmedarbejder til Borgerservice

Vi søger en kollega til Team Opkrævning i Borgerservice. Arbejdsstedet er Esbjerg Rådhus. Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge. Tiltrædelse efter aftale.

Team Opkrævning er det team, der tager hånd om de regninger, der ikke bliver betalt og er derfor en nøglefunktion i forhold til kommunens samlede økonomi.

Jobbet
Som medarbejder bliver du en del af Team Opkrævning, som varetager opkrævning hos borgere og virksomheder for alle kommunens fagforvaltninger.

Når der skal rykkes og laves aftaler om udestående betalinger – ja, så kan det være alt fra salg af en kænguru, betaling for daginstitution, en P-plads i lufthavnen eller en regning fra kirkegården.

Opgaverne er alsidige og omfatter blandt andet:

  • Opkrævning af alle kommunale regninger
  • Indgåelse af aftaler på hele opkrævningsområdet
  • Opfølgning på rykkerprocedurer
  • Vejledning og rådgivning til gældsafvikling

Udover de daglige driftsopgaver er Teamet i fuld gang med implementering af debitor systemet KMD Opus. Det betyder, at du både vil få oplæring men samtidig også skal være opsøgende på systemanvendelsen.

Din faglige profil
Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være kontorfaglig uddannelse, finansøkonom eller administrationsbachelor. Har du erfaring med opkrævning og/eller inkasso vil det være et plus. Vi vægter faglighed og kompetencer højt. Du skal have interesse og evner for at omsætte lovgivning og vejledninger i den daglige opgaveløsning. Udover at blive stærk i selve opkrævningsopgaven, skal du have en naturlig nysgerrighed på kommunale opgaver udenfor Opkrævningskontoret. Du skal på sigt kunne guide kolleger i brugen af KMD Opus til at lave regninger og samtidig understøtte en god kvalitet i de regninger, der dannes i fagforvaltningerne.

Din personlige profil
Som person skal du være positiv og serviceminded overfor borgere såvel som kollegaer. Du skal kunne agere i en myndighedsfunktion, hvor du ikke altid kan imødekomme borgere og virksomheders ønsker. Du skal kunne gå i dialog med dine kollegaer i fagforvaltningerne, så fakturaerne får en kvalitet, der gør, at opkrævninger hos dårlige betalere kan sendes til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. Opgaver løses både selvstændigt, men også i tæt samarbejde med kollegaer både i og udenfor teamet.

Vi tilbyder dig
En ansættelse med spændende og udfordrende opgaver. Et uformelt arbejdsmiljø med kollegaer i Opkrævningen. Du får ansvar for dit eget sagsområde og mulighed for indflydelse på arbejdsgange og processer. Du får oplæring af 5 gode kollegaer. Vi er en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og er klar til at tage arbejdshandskerne på, uanset om opgaven er stor eller lille.

Har du spørgsmål?
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Katrine S. Hansen tlf.: 23 82 70 27

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse indhentes straffeattest.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist:
17. november 2024

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 26. november 2024

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Send ansøgning

Fakta
Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
17-11-2024 23:59

Tiltrædelse
Tiltrædelse efter aftale

Kontaktperson
Kontorchef Katrine Sehested Hansen
Telefon 23 82 70 27

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Esbjerg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Esbjerg Kommune

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2679955//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.