Få opslag som dette inden alle andre

Lærere til Specialskolen Skolen I Herredet

Frederikssund Kommune



Ønsker du dig en hverdag, hvor du i et tæt samarbejde med andre lærer- og pædagogkollegaer, gør en kæmpe forskel på daglig basis for vores fælles børn?
Skolen i Herredet søger pr. 1. december 2024 en lærerkollega, i forbindelse med at en af vores kollegaer gennem mange år, stopper. Vi søger en kollega som brænder for at arbejde med det didaktiske og specialpædagogiske felt på en specialskole, og som er særligt nysgerrig, interesseret og kompetent i arbejdet med børn med socioemotionelle udfordringer.

Vi ser vores virke som særligt betydningsfuldt og afgørende i et lille/ungt menneskes liv, idet vi oplever at arbejdet med vores børn ofte skaber en følelse af (endelig) at blive rummet, favnet, forstået og ikke mindst, lyttet til og set som kompetent i eget liv, både som elev og som menneske.

Vi er optaget af stærke og trygge relationer, som et fundament for vores arbejde med at skabe faglige, sociale og personlige mål og i det at skabe stærke fællesskaber sammen med vores elever.

På Skolen i Herredet arbejder vi med et stærkt fokus på at udvikle vores tværfaglige samarbejde, hvor lærer lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om både forberedelse, undervisning og evaluering. Ligeledes er der et tæt samarbejde med andre fagligheder som psykolog, familiebehandlere, socialrådgivere, støttekontaktperson osv. Et velfungerende teamsamarbejde er en klar forudsætning for, at vi lykkes med at bringe vores elever i trivsel og læring. På samme måde ser vi et tæt og veletableret forældresamarbejde, som en vigtig forudsætning for at lykkes med opgaven. Forældrene sidder ofte med vigtig viden og kan være nøglen i forståelsen af vores fælles børn.

Vi er på udkig efter lærere
Der er engagerede, der kan tænde lys i elevernes øjne gennem veltilrettelagt og struktureret undervisning og som brænder for at gøre en forskel for elever med særlige behov og forudsætninger.

Vi har både en fast stilling og en begivenhedsbestemt, som er målrettet et forsøg med udlån af specialskolelærere til et enkeltmandsprojekt som en satellitopgave på en almen skoleafdeling. Den aktuelle opgave forventes at vare skoleåret ud.

Til den faste stilling som er i et team på selve Skolen i Herredet, vil det være en fordel, at du har linjefag indenfor de naturfaglige fag.

Vi drømmer om lærere som

  • er strukturerede og er tydelige i deres forventningerne til eleverne
  • kan skabe en undervisning, der er levende og involverende og som inddrager uderummet og naturen der omgiver os
  • er dygtige til at skabe relationer
  • er bevidste om at en low arousal-tilgang er nødvendig i samspillet med eleverne, men at det ikke står i modsætning til at man er tydelig i sine forventninger til eleven/eleverne
  • er holdspillere og bidrager positivt til et kollegialt samarbejde
  • er nysgerrige på hvad eleven forsøger at kommunikere med en anderledes adfærd
  • er optagede af at skabe positive børnefælleskaber
  • balancerer fint mellem formelle krav og individuelle hensyn/behov
  • er varme, tålmodige og imødekommende i mødet med elever og forældre

Om Skolen i Herredet
Skolen i Herredet (SiH) er for elever med socioemotionelle vanskeligheder, som har et kognitivt potentiale indenfor normalområdet. Eleverne er typisk udfordret i større eller mindre grad relationelt, emotionelt, socialt og/eller adfærdsmæssigt. Eleverne kan have diagnoser, men det er ikke diagnosen, der ses som den primære vanskelighed.

Vi tilbyder undervisning fra 0.-9. klassetrin i mindre grupper med flere lærer- og pædagogressourcer pr. elev, end der er i almen skolen. I forlængelse af skoledagen, som for de mindste slutter kl. 13.45, tilbydes desuden SFO til og med 3. klasse.

Vi er pt. organiseret i seks klasser med 6-8 elever i hver med et samlet elevtal på 43 fantastiske børn/unge. I de større klasser er der som udgangspunkt tilknyttet to lærere og en pædagog. De mindre klasser, hvor der arbejdes med overgang til SFO, har i udgangspunktet tilknyttet et team bestående af to lærere og to pædagoger. Den normering betyder bl.a., at vi har mulighed for på daglig basis at dele klasserne yderligere i mindre grupper og skabe meget små undervisningsmiljøer, hvor der er mindre kompleksitet og forstyrrende stimuli. Det betyder også, at vi har rig mulighed for at tage ud af huset og lave forskellige aktiviteter. En frihed og en fleksibilitet som både rummer muligheden for at skabe oplevelser i naturen, kulturen og idrættens verden. Til det formål råder vi over to minibusser, som vi benytter til kortere og længere ture. Vi bor i dejlige, naturskønne omgivelser med vand og skov i baghaven.

Skolens størrelse betyder bl.a. at der er et tæt samarbejde mellem kolleger og ledelse. Der er kort vej fra tanke til handling og stor grad af frihed og indflydelse på eget arbejde. Derudover har vi i Frederikssund kommune en rigtig god forhåndsaftale.

Lyder det samlet set som noget der vækker din nysgerrighed, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelserne er pr. 1. december 2024, eller snarest derefter.

Aflønning i henhold til gældende overenskomst med tillæg for at være på en specialskole, jf. lokalaftale.

For yderligere information
om Skolen i Herredet kan du besøge Jægerspris skoles hjemmeside

Ønsker du at høre nærmere, så er du mere end velkommen til at kontakte Kim Vissing Rasmussen (pædagogisk leder på SiH) på telefon 21 96 92 75.

Ansøgningsfrist
18. november 2024.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag den 21. november 2024.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederikssund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederikssund Kommune

Torvet 2, 3600 Frederikssund

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2680154//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.