Erfaren projektleder til tværgående IT-projekter
Andel Holding
Vil du arbejde med IT-projekter, som i den grad har potentiale for at strømline og optimere vores arbejde i energikoncernen? Og vil du have en hverdag med kolleger der støtter og opmuntrer dig i processen?
”Der er rig mulighed for at se, at dine projekter gør en forskel, når du driver vores IT-projekter på tværs af Andel – og dertil får du også en masse gode kolleger både i og udenfor teamet,” siger din nye afdelingsleder, Cecilie Møller Kristensen.
Et team med sammenhold på tværs af Sjælland
Du bliver en del af IT-Projekter & Porteføljestyring-teamet, som består af 13 IT-projektledere. Vi supporterer størstedelen af IT-projekterne på tværs af Andel-koncernen, så vi driver projekter både hos Andel Energi, Nexel, Andel Holding m.fl.
Vi mødes som udgangspunkt fysisk én gang om måneden i Virum. Og ellers foregår hverdagene på projekterne på en af Andels 4 lokationer. Men vi har stadig solid opbakning i et godt fagligt fællesskab, hvor både erfarne og yngre projektledere (der også har mentor på) kommer med viden og sparring, når der er behov.
”Der er en god tryghed i temaet i forhold til at dele og række ud efter støtte. Vi er forskellige og det dyrker vi ved også at nørde lidt ind imellem. På den måde kommer vi tæt på hinanden i sparringen omkring projekterne.” fortæller Cecilie.
Tag ejerskab på IT-projekter på tværs af Andel
Som vores nye projektleder bliver du allokeret 1-2 projekter ad gangen – afhængigt af størrelsen. I langt de fleste tilfælde vil du være den overordnede projektleder, men der kan være projekter af en sådan størrelse og kompleksitet, hvor det kræver, at du udelukkende har fokus på IT-sporet i projektet, og der vil derfor også være en forretningsprojektleder tilknyttet. Vi arbejder både agilt og med vandfaldsmetoden – oftest med en hybrid af de to – og vores projekter varer oftest 1-2 år.
Du kommer til at udføre klassiske IT-projektlederopgaver, hvor du bl.a. skal:
- arbejde med både eksterne IT-leverandører og interne interessenter på tværs af virksomheden
- drive forandringsledelse internt i organisationen, når ældre systemer skal opdateres eller erstattes
- have fokus på både IT og forretningen og navigere mellem topledelse og specialister.
Du kan holde det store overblik og skabe forandring
Du skal kunne lide forandringer og trives i foranderlighed. Det er vigtigt at du er struktureret, da der ikke nødvendigvis er struktur omkring dig, og du skal kunne lide at arbejde selvstændigt, og samtidig være klar og tydelig i forventningsafstemningen og kommunikationen på projekterne.
Samarbejde er nøgleordet og det er i fællesskab vi skal lykkes - også på lang sigt. Derfor er det vigtigt at du kan skabe en god proces undervejs hvor du står forrest og tager lederskab med et diplomatisk fokus.
Derudover forestiller vi os, at du har:
- solid, dokumenteret projektledererfaring, for både små, mellem og store tværfaglige projekter
- erfaring med at håndtere mange interessenter og med at sikre, at forretningens behov konkretiseres og tilgodeses i projektets leverancer
- solid analytisk sans og evner at koordinere, strukturere og prioritere
- erfaring med IT-projekter – herunder etablering af kravspecifikationer og udbud
- teknisk ballast fx inden for infrastruktur, SAP, IT-sikkerhedsprojekter m.m.
”Du kan arbejde hjemmefra og få kontorplads i Virum, Haslev, Svinninge eller Ballerup, afhængigt af hvad der passer dig bedst. Det vigtigste er, at du leverer,” fortæller Cecilie.
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Læs mere om vores gode personaleforhold og kultur under “karriere” på hjemmesiden: andel.dk.
Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Cecilie Møller Kristensen på +45 20 34 01 95.
Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
Afdeling: Hovedgaden 36, Svinninge
Lokation: Virum
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: