Modeludvikler med forretningsforståelse til Aktuariatet i Danica Pension
Danske Bank
Er du tiltrukket af komplekse opgaver, som kræver både faglig dygtighed, overblik og teknisk kunnen, så er du måske den vi leder efter. Vi søger nu en forretningsudvikler til Aktuariatet med erfaring og kendskab til SUL og med forståelse og færdigheder i udvikling af modeller.
Forretningsudvikler i SUL-hensættelsesprojektet
Der er i disse år fokus på Syge- og Ulykkes produkter (SUL) i hele branchen, og her er Danica ingen undtagelse. Styrkelse af SUL-området er et centralt strategisk mål i Danica, så vi har behov for flere kolleger. I denne stilling vil du blive en del af et nyopstartet projekt, der skal bygge en ny fleksibel fremregningsmodel for SUL-området. Modellen skal opgøre SUL-hensættelser og desuden give input til prissætning, analyser og følsomhedsberegninger vedrørende SUL.
Du bliver en del af et specialiseret, fagligt og engageret hold bestående af aktuarer og udviklere. Du vil fra begyndelsen få indflydelse på egne opgaver og få mulighed for at påvirke tilgang og metode. Du får ansvar for egne opgaver, men vil altid have fokus på projektets fælles mål. Vi tror på, at samarbejde fører frem til de bedste løsninger, så vi har et ligefremt, fortroligt og åbent arbejdsmiljø.
Afdelingen du ansættes i, ”Metoder & Analyse” i Aktuariatet, har 11 fuldtidsansatte og 2 studerende. Vores ansvar er modellering og analyser af forretningen, herunder beregning af hensættelser. Projektet udspringer af afdelingen, og er primært sammensat af kolleger herfra, men har også kolleger fra resten af Aktuariatet og andre dele af CFO-området.
Forretningsudvikler der skaber overblik og har forståelse for detaljernes betydning
Vi søger således en Aktuar, der kan bidrage til analyser og forretningsafklaringer. Generelt, vil du beskrive dig selv som en, der har interesse indenfor aktuarmæssige analyser af syge- og ulykkesforsikring og er frisk på både at arbejde med analyser, rapportering, test, data og dokumentering. Du har et ønske om at bidrage der, hvor der er størst behov og har øje for at skabe fremdrift og tænker på projektets mål. Derudover er du god til at skabe overblik, men også kan vurdere betydningen af de enkelte detaljer.
Derudover har du:
- En videregående uddannelse som cand.act. eller eventuelt cand.scient. indenfor statistik, matematik eller økonomi med relevant efteruddannelse indenfor liv og pension
- Flere års erfaring indenfor SUL-forretningen
- Erfaring fra et lignende job inden for modeludvikling
- Gode kommunikationsevner
Erfaring med validering, test og analyser af modelantagelser, samt erfaring med projektarbejde vil anses som værende en fordel, men ikke et krav. Det samme gælder med henblik på at have gode IT- og data-kompetencer, herunder færdigheder indenfor IT-udvikling f.eks. .NET (primært C#), Python, og MSSQL.
Interesseret?
Vi tilbyderen spændende stilling i et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed. Vi arbejder med en stor grad af frihed under ansvar og støtter hinanden i vores bestræbelser på at skabe resultater som et team.
Din arbejdsplads bliver helt central i moderne faciliteter i Danske Banks nye hovedkontor i Postbyen med under 5 minutters gang til Københavns Hovedbanegård.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte en af følgende:
- Projektleder i Metoder & Analyse, Stine Sager[email protected]
- Aktuar og arkitekt i Metoder og Analyse, Jesper Buchardt Andersen [email protected]
- Leder af Aktuariatet, Bo Søndergaard, [email protected]
Vi behandler ansøgningerne løbende, så send os dit CV og din ansøgning hurtigst muligt og senest den 17. november.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Placering
Copenhagen V, Denmark
Arbejdsadresser
Bernstorffsgade 40 1577 København V
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: