Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til BCE: Hjælp til at passe tjenestebiler

Aarhus Universitet (AU)



Er du på udkig efter et studiejob, og kunne du tænke dig at hjælpe med at holde BCE’s tjenestebiler godt kørende, så har vi en ledig stilling, som vi ønsker besat hurtigst muligt.

BCE (Institut for Bio- og Kemiteknologi) har en række tjenestebiler, som primært bruges af ansatte og studerende, som hver dag kører mellem Aarhus og AU Viborg. Vores dygtige studentermedhjælper, som hjælper os med den løbende koordinering og drift af bilerne, bliver færdiguddannet inden længe, og derfor søger vi nu hans afløser.

Startdatoen er 15. december 2024, eller snarest muligt herefter.
Opgaver
Tjenestebilerne står på Hangøvej og Gustav Wieds Vej. Som studentermedhjælper har du en række faste opgaver med at passe bilerne:

  • Koordinering med mekaniker, hvis bilerne skal på værksted
  • Koordinering ift. skift mellem sommer- og vinterdæk
  • Opsyn med, hvornår bilerne skal have serviceeftersyn
  • Opsyn med brændstofkort
  • Rengøring af bilerne, herunder vask og støvsugning
  • Lettere vedligeholdelse, herunder kontrol og efterfyldning af olie, væsker, skift af pærer mm.
  • Koordinering med brugerne af tjenestebiler, hvis de melder mindre skader ind osv.

Jobbet handler primært om at passe bilerne, men indimellem vil vi også bede om din hjælp til diverse arrangementer på instituttet, eksempelvis flytte lidt møbler, sætte poster standere op, mv.
Kvalifikationer og personlige egenskaber
For at lykkes i jobbet skal du være serviceminded, udadvendt og ansvarsbevidst. Du har blik for og mod på selv at skabe en god struktur omkring de faste opgaver. Du er samtidig god til at samarbejde med medarbejdere på institutterne om de forskellige opgaver.

Du skal have kørekort, kategori B (almindeligt kørekort).
Arbejdstid
Den gennemsnitlige arbejdstid er ca. 5-7 timer pr. uge. En del af timerne ligger på tidspunkter, hvor bilerne ikke anvendes af ansatte, dvs. sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Vi lægger vægt på gensidig fleksibilitet, hvor hensynet til dit studie altid vejer tungest, men hvor du også er indstillet på at træde til, når vi har behov for din hjælp.

Arbejdet foregår primært på Hangøvej (Katrinebjerg) og på Gustav Wieds Vej. Af og til kan arrangementer finde sted på andre adresser i Aarhus, primært Universitetets bygninger.
Om instituttet
På Institut for Bio- og Kemiteknologi er levende systemer, organismers biologi, effektiv produktion og transformation af kemikalier, materialer og energi i fokus. Vi omsætter viden inden for blandt andet bioteknologi, fødevareteknologi, miljøteknologi, kemiteknologi, industriel bioteknologi, medicinsk bioteknologi og elektrokemisk ingeniørvirksomhed til nye teknologier og værdiskabende løsninger, som også kan bruges i erhvervslivet.

Du kan læse mere om instituttet her: https://bce.au.dk/
Spørgsmål?
Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatsleder på BCE, Kirstine Fuglsang: mail: [email protected], mobil: 93522724.
Ansøgningsfrist
Ansøgninger modtages gennem vores online rekrutteringssystem Emply senest 15. november 2024.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: BCE-Sekr. -Gustav Wieds Vej 10D/Secretariat, BCE

Ansøgningsfrist: 15 November 2024

Placering: Aarhus C Gustav Wieds Vej 10D

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2680303//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.