Indsæt evt. kort beskrivelse af opslaget
Syddansk Universitet (SDU)
Synes du, at kontraktforhandling er interessant? Kan du aftaleretten i søvne? Og vil du gerne gøre en forskel for SDU og dets forskere ved at varetage og sikre deres juridiske interesser i forhandlinger med private virksomheder og offentlige organisationer? Så læs med her:
Om stillingen
Som jurist hos Legal Services kommer du til at fungere som forskernes juridiske rådgiver. Du vil rådgive om en bred vifte af juridiske spørgsmål, der vedrører forskning og SDU’s daglige drift. Du vil også være med til at sikre, at alle juridiske aspekter omkring aftaler og kontrakter håndteres korrekt.
Du vil indgå i en spændende og udviklingsorienteret hverdag i tæt dialog med forskerne på SDU. I stillingen vil du anvende dine kompetencer inden for aftaleret til at beskytte og fremme SDU’s interesser i både nationale og internationale samarbejder.
Du bliver en del af et mindre team i Legal Services. Teamet består af fem jurister og to studentermedhjælpere.
Vi tilbyder
Som jurist hos os er du en del af et uhøjtideligt, imødekommende og yngre team. Vi sætter en ære i at grine og have det sjovt, når vi er sammen på kontoret. Der er et godt fællesskab, og vi har jævnlige sociale aktiviteter – også uden for arbejdstiden.
Du bliver en del af en dagligdag, hvor du sammen med dine kompetente kolleger får mulighed for personlig og faglig udvikling - både gennem selvstændig opgaveløsning og i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger. Vi hjælper alle hinanden.
Om dig
Du er cand. jur. eller cand. merc. jur., som ønsker at dygtiggøre dig inden for kontraktforhandling og aftaleret. Det vil være en fordel – men på ingen måde et krav – hvis du har tidligere erfaring med indgåelse af aftaler.
Vi ser gerne, at du:
- har en særlig interesse for aftaleret i praksis
- arbejder struktureret, målrettet og kan håndtere mange forskellige opgaver
- kan løse dine opgaver selvstændigt med kvalitets- og ansvarsbevidsthed
- har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på både dansk og engelsk
- ikke er bange for at spørge dine kolleger til råds
- er engageret og løsningsorienteret
- har lyst til at indgå i et godt socialt fællesskab med dine kolleger.
Hvem er SDU RIO?
SDU RIO (Research & Innovation Organisation) er en central udviklingsenhed, som arbejder for at fremme SDU’s målsætning om at skabe værdi for og med samfundet. Det gør vi i en række forskellige teams bestående af konsulenter og eksperter – og ét af dem er Legal Services, hvor vi understøtter bl.a. forskere med juridisk rådgivning.
I Legal Services er vi 17 jurister og seks studentermedhjælpere fordelt på tre teams. Vi løser en bred vifte af juridiske opgaver for SDU. En stor del af vores juridiske opgaver knytter sig til forskernes samarbejder med både private- og offentlige organisationer, hvor vi hjælper med rådgivning, udarbejdelse og forhandling af kontrakter.
Løn og ansættelse
Arbejdsstedet vil være Videnbyen, Cortex Park 26, 5230 Odense M, som ligger lige ved siden af SDU.
Vi tilbyder dig en arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer per uge. Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Opstart: Den 1. februar 2025 eller efter aftale.
Ansøgning og øvrige oplysninger
Ansøgningsfristen er 17. november 2024 kl. 23.59.59.
Ønsker du yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Chefjurist Jan I. Kristensen, e-mail: [email protected], tlf.: +45 31 70 21 00 eller jurist Anna Rudbech Nielsen, e-mail: [email protected], tlf.: +45 65 50 22 08.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Placering: Odense, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: