Få opslag som dette inden alle andre

Hjemløse- og Udsatteenheden søger en fagligt kompetent, engageret og tillidsbaseret afdelingsleder for de sociale viceværter | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Hjemløse- og Udsatteenheden søger en fagligt kompetent, engageret og tillidsbaseret afdelingsleder for de sociale viceværter
Brænder du for at arbejde med socialt udsatte borgere, og motiveres du af at samarbejde med dedikerede sociale viceværter om beboere i skæve boliger?

Så er det måske dig, vi søger som afdelingsleder for de sociale viceværter i Hjemløse- og Udsatteenheden.

Om stillingen
Som afdelingsleder for de sociale viceværter får du ansvar for en vigtig indsats præget af fagligt engagement, høje ambitioner og et stærkt fokus på at støtte beboerne i deres liv.

De skæve boliger, placeret i syv forskellige bebyggelser rundt om i byen, giver mennesker mærket af misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed en tryg base. Du vil være en vigtig støtte for de sociale viceværter i deres daglige arbejde med at skabe tryghed og løse konflikter mellem beboerne.

I øjeblikket er der syv bebyggelser, men der er truffet politisk beslutning om at etablere yderligere fire inden for de næste 2-3 år. Opførelsen af de skæve boliger er en integreret del af bolig- og hjemløselovgivningen, og vi forventer flere bebyggelser de kommende år. Som afdelingsleder vil du være med til at sætte retning og skabe struktur i takt med, at antallet af skæve boliger vokser.

Kort om Hjemløse- og Udsatteenheden
Hjemløse- og Udsatteenheden har ca. 170 ansatte og dækker en bred vifte af opgaver inden for hjemløse- og udsatteområdet i Københavns Kommune. Vores indsatser dækker blandt andet opsøgende relationsarbejde, skæve boliger, myndighedsarbejde på herberg- og krisecenterområdet, Housing First og visitation. Vi arbejder hver dag for at gøre en forskel for udsatte borgere.

Fra den 1. januar 2025 vil du være ansat i Center for Aktiviteter, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig.

Om dig
Vi søger en afdelingsleder, der har erfaring med socialt arbejde og ledelse, særligt inden for udsatteområdet. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Ledelse af medarbejdere, der arbejder med socialt udsatte borgere med komplekse udfordringer
  • Distanceledelse, samtidig med at du er til stede, når behovet opstår
  • Samarbejde med boligselskaber, som er vigtige partnere for udviklingen af vores skæve boliger
  • Forståelse for de særlige udfordringer og muligheder, der er i arbejdet med skæve boliger og deres beboere

Som tilbudsleder har du mod til at tænke nyt, udfordre vante rammer og afprøve alternative tilgange. Samtidig er du tålmodig og vedholdende i arbejdet med at skabe langsigtede forandringer for både beboere og medarbejdere.

Du har tillid til dine medarbejdere og er god til at skabe et miljø præget af åbenhed og tryghed, hvor alle arbejder i samme retning. Hvis du har kendskab til det politiske arbejde i kommunen, vil det være en fordel.

Muligheder og udvikling i jobbet
Dette er en spændende stilling med rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder en balance mellem krav og fleksibilitet, så du har mulighed for at skabe en sund balance mellem arbejde, familie og fritid.

Du bliver en del af en ledergruppe med fem tilbudsledere og en områdechef, hvor vi arbejder for sammenhold og sammenhæng på tværs af området Housing First, opsøgende og kriminalpræventive indsatser.

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst, herunder principperne om Ny Løn, og arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Ansættelsen omfatter tests, og vi indhenter straffeattest.

Forventet tiltrædelse den 1. januar 2025 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte en af de sociale viceværter, Max Petersen på 29 16 54 39, Susanne Elmquist på 21 65 35 76, afdelingsleder Tina Skovsted på 24 84 67 65, eller områdechef Pedro Michael på 51 60 12 56 for at høre mere. Du behøver ikke have specifikke spørgsmål, men det kan være en god mulighed for at hilse på os inden samtalerne.

Vi ser frem til at høre fra dig og modtage din ansøgning!

Søg via linket senest tirsdag den 19. november 2024
Første samtale: torsdag den 21. november.
Anden samtale: tirsdag den 27. november.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2680461//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.