Få opslag som dette inden alle andre

Stofbehandler til Rusmiddelcenter Nyborg

Nyborg Kommune



Ønsker du at understøtte mennesker til at øge deres trivsel og derigennem skabe en forandring i forhold til et uhensigtsmæssigt brug af rusmidler?
Rusmiddelcenter Nyborg søger en erfaren stofbehandler til fastansættelse snarest muligt. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Vi søger desuden en erfaren stofbehandler til et barselsvikariat i foreløbig periode 15. januar - 31. august 2025.

Hvem er vi?
Huset rummer et fagligt velfungerende team, der alle arbejder med en recovery orienteret rehabiliterende tilgang. Teamet består af en administrativ medarbejder, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, opsøgende medarbejdere og en fast tilknyttet lægekonsulent.

Vi tilbyder ambulant behandling for alkohol- og stofbehandling, derunder samarbejde, råd og vejledning til pårørende, interne- og eksterne samarbejdspartnere.

Arbejdsopgaver:
Udredning og behandling af borgere jf. Servicelovens § 101. Dette individuelt eller i mindre grupper. Vi er godkendt til at yde behandling til unge fra 15 år til og med 25 år samt voksne, herunder borgere i substitutionsbehandling jf. Sundhedslovens § 142. Du skal forvente at yde behandling for både unge, voksne samt pårørende

Koordinerende funktion bl.a. i samarbejde med interne, såvel som eksterne, samarbejdspartnere.

Myndighedsudøvelse jf. Servicelovens § 101 samt journalisering og dokumentation.

Hvad forventer vi af vores kommende kollega?
At du har relevant socialfaglig uddannelse, har erfaring med behandling af mennesker med en afhængighed af rusmidler.

At du har erfaring med myndighedsudøvelse, evner at skabe gode relationer og arbejdsalliance, både med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere.

At du kan prioritere og navigere i komplekse problemstillinger.

At du er fagligt nysgerrig, motiveres af udvikling og kan være fleksibel i, at arbejdsopgaverne følger borgernes behov.

At du er tydelig og anerkendende i din kommunikation – både på skrift og i tale.

Rusmiddelcenter Nyborg tilbyder:
En arbejdsplads, hvor vores tilgang til borgerne er respektfuld, imødekommende og inddragende.

Et hus med høj faglighed, hvor du bliver udfordret på dine faglige og personlige kompetencer.

Et tværfagligt team med rig mulighed for faglig sparring, stor indflydelse på opgaveløsningen og psykologisk tryghed.

En arbejdsplads med sjove kollegaer, højt til loftet og en positiv tilgang i en omskiftelig og til tider travl hverdag.

Yderligere information:
Du bedes anføre i ansøgningen om det er fastansættelse, barselsvikariat eller begge dele du søger.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse. Det gøres opmærksom på, at straffeattest skal forevises inden ansættelse.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Katrine Sletting på tlf.: 2029 4509 eller på mail: [email protected]

Ansøgningsfrist 17. november 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 26. november 2024
Tiltrædelse snarest muligt for fastansættelse og 15. januar 2025 for barselsvikariatet

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Afdeling: Rusmiddelcenter Nyborg

Ansøgningsfrist: 17 November 2024

Placering: Vestergade 11-13, 5800, Nyborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nyborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nyborg Kommune

Torvet 1, 5800 Nyborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2680591//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.