Chef til Myndighed 3 i Ældre- og Handicapforvaltningen
Odense Kommune
Fremtidens Ældrepleje, ny ældrelov, faste, tværfaglige og selvstyrende teams, velfærdsteknologi, nye tværsektorielle samarbejder, nye boligformer og attraktive arbejdspladser. Løsningerne på de aktuelle demografiske udfordringer er mange og går i mange retninger. Vi ser ind i en nær fremtid med store forandringer, udviklingspotentialer og masser af arbejde.
Der er dage, hvor vi forestiller os, at når vi står på den anden side, er der ikke meget, der er, som det var. Andre dage kan det være svært at se, hvordan vi skal lykkes og komme i mål med de mange indsatser, som er nødvendige for at sikre en god, stabil og velfungerende ældrepleje i fremtiden.
Som én ud af tre myndighedschefer i Ældre- og Handicapforvaltningen bliver du en vigtig del af den udvikling, som er sat i gang. Og én ting er helt sikker; du kommer aldrig til at kede dig! Du kommer til at arbejde ind i mange forskellige områder – her er blot en kort beskrivelse af nogen af dem.
Ny ældrelov og Fremtidens Ældrepleje i Odense
Fremtidens Ældrepleje og etableringen af faste tværfaglige teams er på alles læber. Myndighed får i fremtiden en anderledes rolle og det skal vi indstille os på. Vi skal leve op til Ældrelovens intentioner og Odenses politikeres visioner for fremtidens ældrepleje i Odense. I en nær fremtid kommer Myndighed til at sidde sammen med driften omkring borgeren – og vi skal sikre at borgerens rettigheder og pligter bliver overholdt, mens vi spiller ind i det tværfaglige samarbejde. Vi er er gang med at udvikle modeller til, hvordan vi skal udrulle de faste tværfaglige teams. Og det bliver du en del af.
Aktuelt er stillingen og opgaverne i område 3 i Myndighed, men omverdenen og opgaverne ændrer sig løbende, og det får muligvis på sigt betydning for opgavesættet og opgaveporteføljen internt i Myndighed også.
Råderum og muligheder i en presset økonomi
Ældre- og Handicapforvaltningen er presset på økonomien og i Myndighed bærer vi en del af ansvaret for at løse dem. Som chefgruppe har vi en særlig rolle i at prioritere og finde de steder, hvor vi kan løse noget, som skaber optimisme. For der er altid et råderum! Og uanset hvor pressede vi er, så skal vi kunne finde det råderum og skabe gnist hos medarbejderne. Vi skal være knivskarpe på vores faglighed og vores rehabiliteringsstrategi, så vi kan give medarbejderne prioritering og oversætte de tal, som virker uoverskuelige - og dermed give et håb, som gør at de stadig finder mening i at honorere de krav, som bliver stillet.
Vores Vision
I Myndighed er vi i gang med en visionsproces, som skal sikre vores fælles fokus på kerneopgaven, borgeren og medarbejderne. Visionen og pejlemærkerne definerer grundlæggende, hvad vi vil kendes for – og vi har igangsat arbejdet med at konkretisere visionen og visionsarbejdet sammen med ledere og medarbejdere, så det kan virke i dagligdagen. Det bliver du en del af.
Vores kommunikation og omdømme
Som myndighed har vi oplevet nogle udfordringer med vores omdømme, fordi vi af nogen bliver set som et bureaukratisk værn. Det har affødt en analyse af vores kommunikation og processer – sammenholdt med borgerens ønsker. For hvordan giver vi vores borgere en god sagsbehandling? Hvad er borgeren optaget af? Hvad kan vi gøre bedre? Hvordan giver vi dem en god oplevelse i vores kommunikative tilgang? Vi skal finde balancen i at udmåle den hjælp, som er nødvendig, og værne om den ret og den pligt, som både vi og borgeren har – og vi skal give borgeren får en god service, samtidig med at vi overholder økonomien og lovgivningen.
Fremtidens arbejdskraft
Hvordan kan vi ruste medarbejderne til fremtidens ældrepleje og fremtidens samarbejder? Hvordan kan vi imødekomme kommende generationer, og give dem nogle rammer, som de gerne vil være i? Det er spørgsmål vi forholder os til og arbejder ind i – samtidig med at vi har fuldt fokus på trivsel i dagligdagen, sygefravær, rekruttering og fastholdelse.
Leadership & Management
Som chef skal du mestre balancen mellem leadership og management. Vi tror, at god ledelse på vores område forener evnen til at bedrive god og nærværende ledelse - og samtidig have fokus på kerneopgaven og borgerbetjeningen. Du bliver en del af en afdeling, der i stigende grad baserer beslutninger på data.
Så kompleksitet er ikke bare noget, vi siger. Det er et vilkår. Du vil blive involveret i komplekse borgersager og skal træffe svære beslutninger med vidtrækkende konsekvenser. Og du skal navigere i og bidrage til en organisation i forandring. Men det er jo heldigvis ikke noget, du skal gøre selv. Samarbejde er nemlig heller ikke bare noget, vi siger. Det er noget vi skal! Det bliver det jo ikke nødvendigvis nemt af – men det er fantastisk, når vi lykkes sammen og får tingene til at gå op i en højere enhed sammen. Og her er dit bidrag og din indstilling afgørende.
Vil du vide mere?
Har du lyst til at læse mere om, hvem og hvad du skal lede, hvem du skal samarbejde med, hvordan vi håber, at du gør det – og hvad vi ønsker os af din erfaring og din tilgang til ledelse? Så kan du læse meget mere om det i den vedhæftede job- og personprofil.
Du er også velkommen til at kontakte chef for Myndighed & Frivillighed Sri Sundarampillai på 2935 2685.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter forhandling med den relevante faglige organisation og efter gældende overenskomst med KL.
Ansættelsesprocessen
Der er ansøgningsfrist den 28. november 2024. Første samtalerunde gennemføres den 5. december. Anden samtalerunde gennemføres den 11. december. Forud for 2. samtalerunde vil du blive bedt om at udfylde en personprofiltest og forberede en case.
SØG STILLING
Jobområde:
Ledelse og Projektledelse, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
28. november 2024
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
1. februar 2025
Kontaktperson:
Sri Sundarampillai
Tlf. nr. / e-mail:
2935 2685
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: