Få opslag som dette inden alle andre

Mekanisk Konstruktør Specialist

Aasted ApS



Er du passioneret omkring 3D-konstruktion, detaljeorienteret og drømmer om at kunne følge dit projekt fra tegnebræt og test til den endelige samling på fabrikken? Brænder du for internationale projekter og kan se dig selv som vores nye specialist inden for et komplekst men også afgrænset område, så er det måske dig vi søger.

Aasted er en toneangivende virksomhed inden for maskiner, løsninger og service til chokolade-, konfekture- og bageribranchen. Til stillingen som Project Engineer søger vi lige nu en specialist inden for mekanisk konstruktion, som skal arbejde med Aasteds innovative maskinproduktion og være med til at styrke vores Solution Engineering-team.

Solution Engineering Teamet
Som en del af Solution Engineering-teamet bliver du en del af et hold bestående af specialister inden for Elektriske og Automatiseringssystemer samt Mekanisk Konstruktion. Vores fælles mål er at levere produkter af højeste kvalitet til vores kunder, og vi lægger stor vægt på innovation og faglig udvikling både for vores medarbejdere og vores produkter. I teamet er der en uformel omgangstone og vi er gode til at støtte hinanden.

Om jobbet
I denne centrale rolle får du mulighed for at eksekvere på internationale kundeprojekter fra de første konceptuelle tegninger til den endelige samling på fabrikken. Dine primære opgaver inkluderer udvikling af kundetilpassede løsninger og maskinkonstruktion, udarbejdelse af dokumentation, retrofitting af eksisterende udstyr samt ansvar for administration af styklister og dokumentation samt bestillinger. Derudover vil du arbejde tæt sammen med vores projektledere og fabriksteam.

Dit profil
Vi forestiller os, at du er en imødekommende og serviceminded person med en yderst detaljeorienteret tilgang til dit arbejde. Du arbejder struktureret, har en stærk samarbejdsevne og evnen til at bevare overblikket i travle perioder med skarpe deadlines.

Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du har en uddannelse som maskiningeniør med minimum 5 års erfaring fra en lignende specialistrolle. Har du også en baggrund inden for håndværk vil det være en fordel. Derudover er det afgørende, at du besidder følgende kompetencer:

  • Du er ekspert i SolidWorks med evner inden for kompleks 3D-modellering
  • Du har omfattende erfaring med ERP-systemer for effektiv projektadministration
  • Du kan yde support til andre afdelinger internt samt til kunder
  • Du har solide færdigheder i Microsoft Office-programmerne
  • Du er flydende i både dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en veletableret, dansk, familieejet eksportvirksomhed, hvor relationerne vægtes højt. Kulturen i Aasted er kendetegnet af, at vi alle er motiverede og stolte af det, vi laver, hvilket skaber et solidt sammenhold og engagement. Vi har en åben, ærlig og direkte tone og gør en dyd ud af at opføre os ordentligt i alt, hvad vi foretager os.

Vi stræber kontinuerligt mod en inkluderende og fleksibel arbejdsplads med lige udviklingsmuligheder for alle vores medarbejdere. Vi tilbyder et godt onboardingprogram, attraktiv barselsordning, sociale arrangementer og en sund kantine ved Meyers Kantine.

Vi ser frem til at høre fra dig
Vi holder løbende samtaler, så send allerede nu din ansøgning.

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Mogens Kraglund på [email protected]

Du kan læse mere om os her: AASTED | Welcome to our world

Aasted – en dansk pioner

Aasted har i mere end 100 år været markedsleder indenfor udstyr og anlæg til chokoladeproduktion i hele verdenen. I porteføljen af kunder er både mindre lokale, samt flere af verdens største globale FMCG-spillere. Hos Aasted er vi på en konstant rejse, drevet af nysgerrighed. Vores nysgerrighed har gjort os i stand til at udfordre hvad der hidtil har været kendt indenfor chokoladeproduktion. Vi har vænnet os til at sætte spørgsmålstegn ved det umulige – og gøre det muligt. Vi lancerer konstant en lang række banebrydende og patenterede løsninger til vores kunder og hjælper hver enkelt med at opnå deres unikke vision. I Aasted er vi mere end 500 mennesker der gennem passion, erfaring og ekspertise udfordrer status quo.

Afdeling: Bygmarken 7-17, Farum

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aasted ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aasted ApS

Marker Bygmarken 7-17, 3520 Farum

A worldwide market leading manufacturer of production solutions within the chocolate, bakery, and confectionery industries. Aasted is a Danish consolidated and family-owned company that have always been driven by a passion for innovation and pushing the boundaries.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2680854//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.