Få opslag som dette inden alle andre

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen søger en tolk - Namminersorlutik Oqartussat

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen søger en tolk

For at sikre den faglige kvalitet af vores eksterne kommunikation søger vi nu en tolk til vores administration. Vi er en styrelse, som arbejder meget bredt, dog har vi en række af specialister og derfor også et meget specialiseret fagsprog.

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen afgør flest sager på social-, bolig-, og forbrugerområdet. Sagerne på det sociale område handler blandt andet om handicap, støtte til børn, pension, offentlig hjælp og andre sociale ydelser. Sagerne på boligområdet handler blandt andet om ordensregler, vedligehold og flytteafregninger. Sagerne på forbrugerområdet handler blandt andet om reklamation, mangler og tjenesteydelser. Derudover er der sager fra konkurrence-, natur- og miljøområdet.

Arbejdsopgaverne indbefatter bl.a. vurdering af modtagne akter, oversættelse af akter og afgørelser, samt afsendelse af afgørelser. Til brug for disse opgaver søger vi en struktureret og engageret medarbejder, der kan holde styr på flere opgaver ad gangen, og som håndterer en travl hverdag på en effektiv måde. Det forventes, at du kan repræsentere styrelsen på en professionel måde.

Sekretariatet samarbejder om henvendelsesmodtagelse, som også kan indebære simultantolkning, sagsbehandling og projektstyring, forplejning og indkøb m.v. Den daglige sagsbehandling og tolkning foregår i ESDH-systemet Public 360.

Den rette kandidat er detaljeorienteret, effektiv og metodisk i sit arbejde. Arbejdet i sekretariatet danner grundlaget for det videre arbejde i styrelsens øvrige enheder, og det fundament skal være solidt bygget. Da mange opgaver gentages, skal du holde et kritisk blik på, om den givne sag adskiller sig en smule fra normen for så at tilpasse detaljerne.

Styrelsen består af Center for Forbrugerrettigheder, deriblandt Atuisoq, Center for Konkurrence og Ankecentret. Vi løser forskellige opgaver og bruger hinandens viden og kompetencer i det daglige samarbejde. Vi arbejder i et åbent og uformelt miljø. Vi er en arbejdsplads i udvikling og har især fokus på vores arbejdsprocesser og på at levere gode og effektive resultater.

Dine arbejdsopgaver er:

  • Korrekturlæsning af afgørelser.
  • Oversættelser af klager og akter.
  • Gennemlæsning af pressemeddelelser og nyheder til vores hjemmeside og sociale medier.
  • Samarbejde med tolkekontoret i Centraladministrationen samt være tovholder på terminologiudvikling med Sprognævnet.

Vi forventer, at:

  • Du er effektiv, systematisk og formår at prioritere opgaver.
  • Du kan tolke sagsakter, især fra grønlandsk til dansk.
  • Du trives i et miljø med blandede faggrupper.
  • Du er nysgerrig og opsøgende af natur.
  • Du er rutineret bruger af gængse IT-værktøjer, fx MS Outlook og Word.

Det er en fordel, hvis:

  • Du har en relevant uddannelse, gerne bachelor i oversættelse og tolkning fra Ilisimatusarfik.
  • Du har erfaring med oversættelser på områderne.
  • Du har arbejdet med TMS review.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Malik Nielsen på [email protected]
Se mere om Forbruger- og Konkurrencestyrelsen på www.aua.gl og om Grønlands Selvstyre på www.naalakkersuisut.gl.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 16. November 2024.
Upload din ansøgning, inkl. relevante dokumenter, via linket.

Tiltrædelsestidspunkt
Stillingen ønskes besat 1. december 2024 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Previous Next

Ansøgningsfrist:
16. november 2024 12:00

Kontaktperson:
Malik Anguteq Nielsen
+299 34 28 50

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Kontor og administration

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Forbruger- og Konkurrencestyrelsen
Imaneq 29, 1. Sal

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Namminersornerullutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik - Økonomi- og Personalestyrelsen Sulisunik Ineriartortitsivik - HR Udvikling< Aqqusinersuaq 5 Postboks 1039, 3900 Nuuk

Naalakkersuisut er Grønlands regering, valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Naalakkersuisut - regeringen - er ansvarlig for den daglig drift af Grønlands regering. Naalakkersuisut arbejder året rundt. Lederen af Naalakkersuisut kaldes Formanden for Naalakkersuisut, mens de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut kaldes for Medlemmer af Naalakkersuisut.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2681074//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.