Få opslag som dette inden alle andre

Proaktiv teamleder for HR der kan omsætte strategi til handling

Danske Regioner



Kan du få vores organisatoriske strategi ud og leve i hele organisationen, og får du god energi af løbende at forbedre og optimere HR-processerne? Har du solid erfaring med hele HR-paletten, trives du i en politisk styret organisation, og er du i dit es, når både ledere og medarbejdere kommer til dig med deres spørgsmål? Så søg jobbet som HR-teamleder i Danske Regioners Ledelsessekretariat.

Din nye arbejdsplads
I Danske Regioner arbejder vi med vigtige, politiske og ret komplekse samfundsopgaver, når vi varetager vores rolle som interesse- og arbejdsgiverorganisation for regionerne. Med sundhedsreformen står vi overfor store forandringer i sundhedsvæsenet, og du skal være med til understøtte, at Danske Regioner på de interne linjer er godt rustet til opgaven.

I Team HR og intern kommunikation løser vi mange forskellige opgaver, og vores kompetencer spænder vidt. Vi løser alle de klassiske HR-opgaver som rekruttering, on- og offboarding, personalejura, kompetenceudvikling, organisationsudvikling samt ledelsesudvikling- og sparring. Desuden har vi også ansvar for employer branding og intern kommunikation. Sammen med dig er vi et team på fire, og selvom vi er et lille team, har vi store ambitioner.

Dine opgaver
Som teamleder for HR vil du oftest være den, som ledere og medarbejdere går til med tvivl, ideer og spørgsmål på HR-området. Nogle spørgsmål er lette, andre er mere komplekse og kræver måske, at du dykker ned i en overenskomst eller udvikler nye procedurer.

En af de første opgaver, du skal i gang med, er at implementere en ny karrieremodel. Projektet skal bidrage til, at medarbejderne gennem hele deres arbejdsliv har mulighed for at udvikle sig i den retning, der matcher deres karrieønsker.

Her får du brug for dit talent for at inddrage og skabe holdbare organisationsændringer. Karrieremodellen skal rulles ud, og samtidig skal den også integreres i fx MUS, trivselsundersøgelser, rekruttering og vores branding.

Herudover kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • Ledelsesudvikling- og sparring
  • Organisationsudvikling
  • Rekruttering – vi bruger PTP-personanalyser
  • On- og offboarding
  • Lønforhandlinger
  • Personalejura
  • MUS, LUS og trivselsmålinger.

Ansvaret for HR-driften af løn, ferie og barsler ligger hos vores kolleger i administrationen, og du kommer derfor løbende til at samarbejde med dem.

Om dig
Du har indgående erfaring med alle HR-opgaver, og måske sidder du i dag som en erfaren specialkonsulent eller chefkonsulent i en HR-afdeling i en større offentlig organisation. I Danske Regioner har du mulighed for at få et større selvstændigt ansvar og arbejde med hele paletten af HR-opgaver.

Du trives med at blive involveret i mange opgaver og har et godt overblik over de mange HR-greb til at skabe og vedligeholde en attraktiv arbejdsplads. Ideelt set er du en dygtig teamleder, der koordinerer teamets opgaver i tæt samspil med hele teamet og HR-chefen. Samtidig motiverer det dig, at der er styr på detaljerne. Derfor holder du også af at nørde ned i en overenskomst for at forhandle en ansættelseskontrakt på plads sammen med teamets HR-koordinator.

Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse, og at du:

  • er interesseret i at arbejde i en politisk interesseorganisation
  • har en tillidsvækkende facon og er god til at opbygge og vedligeholde relationer
  • værdsætter at arbejde med inddragende processer
  • er proaktiv, når du driver udviklingsprocesser fremad
  • har blik for det strategiske og skaber plads til både drift og udvikling af HR-opgaverne.

Du vil blive indplaceret som chefrådgiver. Det formelle ledelsesansvar for teamets medarbejdere er placeret hos chefen for Ledelsessekretariatet og HR, som du også refererer til. Som teamleder vil du skulle fokusere på at koordinere teamets opgaver, yde faglig sparring og sikre, at arbejdsprocesserne er smidige.

Vi tilbyder
Siger du ja til at arbejde i Danske Regioner, får du mulighed for at udvikle og skærpe dit talent i en organisation, hvor der er kort vej fra ide til handling. Du er omgivet af en ledelsestilgang og kollegial ånd, der bakker dig 100% op i at finde de bedste løsninger. Den sociale kapital og trivslen i Danske Regioner er høj, og det giver dig masser af medvind og samspil, når du skal finde løsninger og skabe udvikling i huset.

Vi er et velfungerende team, der samarbejder tæt, og vi vil gerne have en kollega med en lige så stor portion godt humør, positivitet, faglig ballast og ansvarsfølelse som os. Vi nyder at samarbejde og er derfor primært fysisk til stede i vores flotte rammer på Østerbro, hvor vores kolleger har nem adgang til os – og vi til dem.

Kommer du med dit engagement, så leverer vi fleksible arbejdsforhold, dygtige kolleger og meningsfulde opgaver. Herudover har Danske Regioner en aktiv personaleforening, hvor du kan deltage i arrangementer som fx vinsmagning, biograftur, jazz på kajen eller den årlige fodboldturnering. Læs om Danske Regioner som arbejdsplads her.

Sådan søger du
Send din ansøgning senest søndag den 17. november. Vi afholder første runde samtaler onsdag den 20. november og 2. samtale den 25. november. Vi bruger test mellem 1. og 2. samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig! Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte HR- og sekretariatschef Rikke Hjørringgaard på 30119711 eller [email protected].

I Danske Regioner ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse til at søge.

Afdeling: Ledelsessekretariatet

Ansøgningsfrist: 17 November 2024

Placering: Dampfærgevej 22, 2100, København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danske Regioner



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danske Regioner

Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse. Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark.

Arbejdspladsen har lige nu 150 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 5 færdiguddannede samt 10 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2681127//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.