Få opslag som dette inden alle andre

Østre Skole søger to lærere til Læringscentret – en mellemform

Middelfart Kommune



Vi vil gerne sætte vores nye Læringscenter i gang fra januar – så derfor den korte ansøgningsfrist.

Drømmer du om at være med til at bygge et nyt Læringscenter med fagligt læringsfokus op, hvor du både får brug for dine pædagogiske kompetencer og bredde i din faglighed?

Så har du nu mulighed for at søge en stilling, hvor det skal realiseres hos os på Østre Skole i opbygningen af vores nye mellemform. Vi søger to lærere.
Vi ved, vi har elever til flere ugentlige hold, hvor fokus lægges på faglighed og fællesskabet i fordybelsen i det faglige skolearbejde. Holdene vil variere hen over året, og I skal være med til at lægge skemaet og samstemme det med de faglige behov i samarbejde med lærerne fra de forskellige klasser. Differentieret undervisning på tværs af alder og faglige grundlag hos eleverne. Eleverne har brug for kompetente og engagerede voksne, der sætter fællesskaber, læring og progression højt.

Vi er stolte af vores elever og arbejdet med dem. Vi søger to lærere/et team, der gennem en tryg og forudsigelig ramme formår at give hver elev de optimale muligheder for at udvikle sit faglige potentiale i det lille fællesskab.Teamets opgave er at skabe et trygt arbejdsrum, som kan forstærke elevens oplevelse af at være kompetent og i stand til at kunne indgå i og bidrage til fællesskabet.

Vi ønsker et team med en bred og velfunderet faglighed, så vi kan dække de faglige forventninger, der er til skolegangen på de skiftende alderstrin i tæt samarbejde med lærerne, der er tilknyttet elevernes stamklasser.

Vi arbejder ud fra nedenstående børnesyn:

  • Børn er mere ens end forskellige.
  • Børn lærer og trives i fællesskaber.
  • Børn er ikke problemet, de viser problemet.
  • Børn gør, hvad de kan. Det er de voksne, der kan gøre noget andet.

Østre Skole, Middelfart, er en alsidig og veldrevet skole med høje ambitioner for at skabe god undervisning. Vi har et godt ry, engagerede medarbejdere og et solidt lærer/pædagog-samarbejde organiseret i teams. Vi scorer som regel højt på elevernes læring og trivsel. Vi har et godt fagligt ressourcesystem i huset med læsevejleder, matematikvejledere, motorikvejleder, IT-kyndige og AKT-pædagog.

Skolen er en alsidig byskole beliggende centralt i Middelfart. Vi er afdelingsopdelt og har ca. 400 elever fordelt på almenklasser (0.-9.klasse), specialklasserække (0.-9.klasse), heldagsklasser (0.-9.klasse) og SFO. Vi er ca. 70 medarbejdere.

Hvem søger vi?

  • Du er uddannet lærer og har et fagligt og pædagogisk stærkt grundlag.
  • Du glædes ved arbejdet med eleverne, deres udvikling, læring og trivsel.
  • Du er bevidst om dine egne styrker, og bringer dem gerne i spil - både i teamsammenhæng og i samværet med eleverne.
  • Du skaber en struktureret og forudsigelig ramme for eleverne.
  • Du er fortrolig med skriftlig dokumentation.
  • Du har god sans for både helheden og detaljen og kan bringe det i spil i teamsamarbejdet.
  • Du ser kvaliteter og muligheder i det tværfaglige samarbejde.
  • Du bidrager og er reflekterende over praksis med henblik på at udnytte den enkeltes fulde potentiale.
  • Vi forventer, at du bidrager aktivt og positivt til et godt arbejdsmiljø.

Hvad vi kan tilbyde dig?

  • En spændende og alsidig arbejdsplads i udvikling.
  • Tæt teamsamarbejde, hvor såvel personlig og faglig udvikling samt læring vægtes højt, så eleverne løftes bedst.
  • Ledelse tæt på i dagligdagen. Dialog og følgeskab er kernebegreber i vores samarbejde.
  • En kompetent personalegruppe med stort engagement i arbejdet med elevgruppen og i det professionelle samarbejde.
  • Et forpligtende fællesskab til glæde og gavn for børn og voksne.
  • En arbejdsplads med positiv stemning og plads til begejstring.
  • Gode værdier for arbejdet med elevernes læring og trivsel.
  • Et værdibaseret og engageret ledelsesteam, der vægter høj kvalitet og samarbejde.

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest og straffeattest.
Ansøgningsfrist søndag d. 17. november, kl. 24.00.

Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 21. november 2024 fra kl. 16.00.
Tiltrædelse pr. 1. januar 2025.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Helle Futtrup på mobil 2323 3099. Du er også velkommen til at sende en sms til Helle Futtrup med ønske om en opringning, så vil du blive ringet op på et senere tidspunkt.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Middelfart Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Middelfart Kommune

Nytorv 9, 5500 Middelfart

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2681131//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.