Få opslag som dette inden alle andre

IT-konsulent

Teknisk Landsforbund



Har du mod på nye udfordringer og lyst til at arbejde med til IT-support, drift og udvikling? Og er du god til at samarbejde, strukturere og dokumentere?

Så kom med på holdet i en fagforening i rivende udvikling.

Teknisk Landsforbunds IT-afdeling søger en dygtig IT-konsulent med minimum tre års praktisk erfaring fra en lignende stilling.

Om jobbet
IT-afdelingen i Teknisk Landsforbund består af en IT-chef og tre IT-konsulenter.

Som IT-konsulent vil dine opgaver fordele sig mellem support-, driftsopgaver og udviklingsprojekter, hvor IT indgår som en naturlig del.

Først og fremmest er det en topprioritet for os at drive Teknisk Landsforbunds samlede IT-installation og yde en høj kvalitet og oppetid i både den IT-brugersupport, som har afsæt i kollegernes og forbundets behov og i de nyinstallationer, der foretages.

Dine primære opgaver vil være:

· daglig varetagelse af support og drift for brugere på vores tre lokationer (København, Fredericia og Viborg)

· registrering af udstyr og prioritering af IT-henvendelser i vores sagssystem (Topdesk)

· generel fejlsøgning og løsning af IT-udfordringer samt dokumentation

· at indgå i IT-afdelingens IT-projekter og i projekter på tværs af organisationen

Om dig
Du har solid erfaring med flere af nedenstående opgaver:

· Microsoft 365 suiten herunder Entra ID, Intune og SQL

· Microsoft SharePoint

· VMware (Windows servere)

· CCS - identity & Access Management (IAM)

· netværk og infrastruktur herunder Aruba Switche og Access Points

· IT-sikkerhed, GDPR, AI, automatiseringer og teknologisk udvikling

· dokumentering ved fejlsøgning og problemløsning

Derudover forventer vi, at du:

· er imødekommende og åben i samarbejdet med kolleger og eksterne samarbejdspartnere/leverandører

· har en stor erfaring fra en lignende stilling og et teoretisk grundlag

· kan forklare tekniske termer til ikke-tekniske brugere

· er proaktiv, nysgerrig, opsøgende og stiller dig selv til rådighed for fællesskabet

· kan arbejde selvstændigt men også være en holdspiller

· kan yde god service og er kommunikativ stærk i skrift og tale

· har lyst til at lære nyt og ikke er bange for at udforske mulige løsninger

Om os
I Teknisk Landsforbund får du et udfordrende job på en arbejdsplads i rivende udvikling.

Vi har en uhøjtidelig omgangstone, og vi investerer i det gode kollegiale samarbejde, hvor sparring og vidensdeling prioriteres højt.

Vi tilbyder

· et udfordrende og alsidigt job med gode kolleger

· spændende opgaver, hvor du kan bringe dine kompetencer i spil

· gode personlige og faglige udviklingsmuligheder

· en stor samarbejdsflade i organisationen

· mulighed for at præge it-udviklingen og it-løsningerne i organisationen

Vi tilbyder derudover gode løn- og ansættelsesvilkår efter intern overenskomst. Vi har bl.a. arbejdsgiverbetalt pension, 5 ugers ferie, 1 uges særlige feriefridage og omsorgsdage, en attraktiv sundhedsordning, frokostordning og en kulturforening.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost.

Stillingen er uden højeste arbejdstid.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesvilkår efter vores interne overenskomst, kan tillidsrepræsentant Kurt Thomsen kontaktes på tlf. 5157 2418 eller [email protected].

Stillingen ønskes besat pr. 6. januar 2025.

Ansættelsessted
Teknisk Landsforbund, IT-afdelingen, Nørre Voldgade 12, 1358 København K.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-chef Søren Fogde på tlf. 4084 9022 eller e-mail [email protected].

Ansøgning og rekrutteringsproces
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer til os på nedenstående link hurtigst muligt dog senest tirsdag den 19. november 2024.

Vi afholder samtaler løbende og afholder to samtalerunder. Efter første samtale vil vi gerne indhente reference fra tidligere arbejdsgiver.

Teknisk Landsforbund opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.

Om Teknisk Landsforbund
Teknisk Landsforbund er fagforening og a-kasse for ca. 25.000 medlemmer, der arbejder inden for teknik, design og byggeri.

Vi hjælper medlemmerne i alle faser af deres arbejdsliv, lige fra dagpenge efter endt uddannelse til efterløn – og med sparring om job og karriere. Vores forbundskontor med overordnede specialistfunktioner ligger i København, mens medlemscentret er samlet på tre lokationer i Danmark.

Læs mere om Teknisk Landsforbund på www.tl.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Teknisk Landsforbund



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Teknisk Landsforbund

Nørre Voldgade 12, 1358 København K

Teknisk Landsforbund er fagforeningen for teknikere, designere og konstruktører. Vi arbejder for gode løn og arbejdsvilkår - og en stærk faglighed for vores cirka 30.000 medlemmer. Teknisk Landsforbunds medlemmer har typisk en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. De arbejder som teknikere, teknologer, designere eller konstruktører i produktions- og procesvirksomheder, i teater- og eventbranchen og i byggeriet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2681231//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.