Få opslag som dette inden alle andre

Børne- og ungerådgiver til Børne- og familierådgivningen

Thisted Kommune



Brænder du for at hjælpe familier med at finde vej og tage ansvar for et godt liv? For at give børn og unge med særlige behov den støtte og hjælp, de har brug for? Får du energi af dagligt at have kontakt med mange forskellige mennesker i forskellige livssituationer?

  • Har du en uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler?
  • Har du erfaring inden for børneområdet?

Pr. 1. januar 2024 trådte Barnets Lov i kraft, hvilket grundlæggende betyder, at børnene får flere rettigheder. Barnets stemme får større betydning i sagsbehandlingen, og der bliver et øget fokus på inddragelse af barnet og deres familier. Vi er i Thisted Kommune på en spændende udviklingsrejse og mangler i den forbindelse Børne- og Ungerådgivere, så vi fortsat kan sikre, at børnene og deres familier får den rette støtte til en bedre hverdag med øget trivsel.

Vi søger derfor to fuldtids socialrådgivere og tilbyder fastansættelse i en afdeling med stort fokus på løbende udvikling og faglig opkvalificering i et godt arbejdsmiljø, både internt og eksternt.

Vi er en afdeling, der vægter faglig og personlig udvikling højt. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling, teamsupervision og tæt ledelsesmæssig støtte. Vores arbejdsmiljø er dynamisk og omfavner forandring og udvikling. Vi giver plads til forskellighed, humor og et godt kollegialt fællesskab. Alt i alt tilbyder vi et spændende, alsidigt og udfordrende arbejde. Ved en rundspørge udtaler kollegaer

  • ”Vi arbejder med en høj faglighed i afdelingen, hvor du bl.a. får mulighed for at bidrage med din viden på området, samt udvikle dine socialfaglige kompetencer”
  • ”Der er synlige og nærværende ledere, som altid forsøger at stå klar med en hjælpende hånd og lyttende øre”
  • ”Det er en afdeling hvor det opleves at ledelsen har en stor tillid til sine medarbejder. Man går ikke på arbejde med følelsen af at man bliver kontrolleret eller målt og vejet, men modsat at der er tillid til ens faglighed og kompetencer til at arbejde med udsatte familier og børn/unge som man møder. Samtidig er der plads til faglige refleksioner og læring i både mellem kollegaer og med ledelsen når ikke tingene går som håbet/forventet.”
  • ”Der er altid kollegaer til at hjælpe en, om det er fagligt eller personligt og der er plads til at stille spørgsmål og masser af rummelighed”
  • Du vil få kollegaer i verdensklasse – de er både omsorgsfulde, sjove og dygtige. Der er plads til forskellighed. Der er plads til at turde at sige ”nej, jeg er ikke enig”

Som Børne- og Ungerådgiver i myndighed vil dine primære arbejdsopgaver bestå i

  • Myndighedsarbejde indenfor Barnets lov – samarbejde med og etablering af særlig støtte til udsatte børn, unge og deres familier.
  • Arbejde med fokus på borgernes ressourcer og hjælpe dem til at blive agenter i eget liv – hjælp til selvhjælpsprincippet.
  • Aktiv inddragelse af børn/unge, deres forældre og netværk i opgaveløsningen.
  • Tæt tværfagligt samarbejde med blandt andet skole, dagtilbud, sundhedsplejen og PPR.

Vi forventer, at du

  • Har stærke kommunikative evner og et mentaliserende mindset.
  • Er dygtig til at skabe overblik i en travl hverdag og arbejder systematisk ud fra lovgivning og it-systemer.
  • Er en god teamplayer, som også kan arbejde selvstændigt og loyalt ud fra fælles værdier og retningslinjer.
  • Kan indtage og reflektere i et fagligt perspektiv i holdnings- og meningsdrøftelser.
  • Er positivt indstillet på nye udfordringer og åben for læring i faget.

Vi prioriterer løbende udvikling og implementering af nye metoder og tilgange for at styrke vores sagsbehandling yderligere. Vi har fokus på et anerkendende mindset, hvor vi ser muligheder fremfor begrænsninger.

Lidt om os
Overordnet set vægter Børne- og Familierådgivningen sammenhæng i de borgerrettede indsatser og blandt alle medarbejdere i afdelingen. Vi værner om et godt arbejdsmiljø ved at fokusere på afdelingernes kerneydelser og arbejdsopgaver.

Afdelingen arbejder med særlig støtte til udsatte børn og unge fra fostertilstanden til 23 år. Sektionen består af tre myndighedsgrupper: Modtagelsesteam, Børnegruppe og Ungegruppen, med i alt ca. 35 medarbejdere, som alle sidder på samme gang på Rådhuset i Thisted.

Som Børne- og Ungerådgiver vil du blive en del af vores afdeling, hvor vi kontinuerligt fokuserer på medarbejdernes kompetenceudvikling og afdelingens behov. Placeringen i teams besluttes ud fra disse faktorer. Vi har dog allerede nu en ledig plads i både Børnegruppen og Ungegruppen.
Fælles for disse to teams er, at vi i samarbejde med barnet/den unge og deres familier udarbejder afdækninger og børnefaglige undersøgelser, samt etablerer og følger op på indsatser inden for både forebyggelse og anbringelse.

Vi arbejder ud fra den socialfaglige metode ICS og anvender IT-systemet DUBU.

Løn- og ansættelsesforhold
efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Ved eventuel ansættelse skal der underskrives samtykkeerklæring til indhentelse af børneattest.

Fastansættelse.
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingerne er med start snarest.

Ønskes yderligere oplysninger,
er du velkommen til at kontakte Teamleder Simon Wahlstrøm Christoffersen på telefon 21 32 45 29 eller Sektionsleder Camilla Hassing på telefon 29 67 55 57.

Ansøgningsfrist
Torsdag den 21. november 2024 kl. 16.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 26. november 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Thisted Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (21.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Thisted Kommune

Asylgade 30, 7700 Thisted

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2681299//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.