Få opslag som dette inden alle andre

Idrætskonsulent med særligt fokus på talentudvikling og high performance

Danmarks Idrætsforbund



Idrætskonsulent med særligt fokus på talentudvikling og high performance

Parasport Danmark søger en idrætskonsulent med særligt fokus på talentudvikling og high performance
Ønsker du at bidrage til udviklingen af parasporten i Danmark og gøre en forskel for alle mennesker med et handicap eller særlige behov, der ønsker at dyrke idræt? Ønsker du derudover at arbejde med udvikling af prioriterede idrætter, understøttelse af udviklings- og elitemiljøer i verdensklasse samt styrke rammer og vilkår for vores landsholdsatleter? Så skal du søge dette job som idrætskonsulent i Parasport Danmark.

Parasport Danmark er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Vi har ca. 500 medlemsklubber. I Parasport Danmark arbejder vi hver dag for, at alle mennesker med et handicap eller særlige behov skal have mulighed for at dyrke idræt, bevæge sig, motionere og konkurrere i et berigende og attraktivt, socialt fællesskab.

Du kan læse mere om Parasport Danmark på www.parasport.dk.

Om stillingen
Parasport Danmark er i en rivende udvikling, hvor vi hver dag arbejder dedikeret for at skabe de bedst mulige rammer for, at mennesker med et handicap eller særlige behov kan udleve deres fulde potentiale inden for den idræt, de ønsker. Vi tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang til parasport, hvor vi betragter bredde- og eliteidræt som hinandens forudsætninger og katalysatorer. Din rolle bliver at videreudvikle high performance-området i parasporten, så der skabes optimale forudsætninger for ekstraordinære danske sportspræstationer på højeste niveau – til glæde og gavn for alle mennesker med et handicap eller særlige behov i idrætten.

Som idrætskonsulent får du ansvaret for udvikling og understøttelse af talent- og eliteidrætten i Parasport Danmark med særligt fokus på de prioriterede paralympiske idrætter. Udviklingen af disse idrætter er konkretiseret i vores nyligt godkendte Talent- og Elitestrategi for paralympiske idrætter 2025-2032. Med udgangspunkt i denne strategiske retning vil du sætte dit personlige aftryk på den sportslige udvikling, og du vil være afgørende for at skabe rammerne for dansk paralympisk succes frem mod de Paralympiske Lege i Los Angeles i 2028 og i Brisbane i 2032.

Du skal servicere og rådgive vores Eliteudvalg og samarbejde tæt med blandt andet Team Danmark, landstrænere, specialister og eliteudøvere. Som idrætskonsulent i Parasport Danmark vil du ligeledes indgå i det tværgående arbejde i vores konsulentteam, og du vil referere til vores sportschef.

Arbejdsopgaverne er spændende og komplekse og vil eksempelvis være:

  • Videreudvikling og implementering af Talent- og Elitestrategi for paralympiske idrætter 2025-2032 herunder udarbejdelse af handleplaner indeholdende særskilte resultatmålsætninger og konkretisering af indsatserne forbundet med de paralympiske idrætter.
  • Opfølgning med og understøttelse af vores eliteatleter og landstrænere for således at skabe rammerne for toppræstationer ved de Paralympiske Lege i Los Angeles i 2028 og i Brisbane i 2032 samt ved de Paralympiske Vinterlege.
  • Fastsættelse og indfrielse af resultat- og udviklingsmål for high performance idrætter.
  • Udarbejdelse af budgetter samt budgetstyring på high performance-området.

Stillingen kan i nogen grad tilpasses kvalifikationer og profil, men du får et stort ansvar for udviklingen af high performance-området i Parasport Danmark. Det forventes derfor, at du har en høj grad af selvstændighed, ihærdighed og ikke mindst ambition.

Du kan forvente en afvekslende arbejdsdag med lejlighedsvis aften- og weekendarbejde, perioder med spidsbelastning samt en del rejseaktiviteter nationalt og internationalt. Der er samtidig en høj grad af personlig fleksibilitet i din arbejdstilrettelæggelse og opgaveløsning.

Om dig
Vi forventer, at du har en solid idrætsfaglig uddannelse og baggrund samt viden og passion for hele spektret af breddeidræt, talentudvikling og high performance.

Du får et stort ansvar hos os, og derfor du skal trives i en position, hvor du er afgørende for, at atleter, trænere og specialister oplever, at de har mulighed for at lykkes.

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med olympisk eller paralympisk idræt og kender til samspillet mellem landshold, specialforbund og Team Danmark. Et solidt kendskab til parasporten og Parasport Danmarks atleter, interessenter og arbejdsbetingelser er ligeledes et plus.

Vi forventer, at du kan formulere dig præcist på henholdsvis dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt – da du kommer til at samarbejde med en lang rækker parter både i Danmark og internationalt, hvor du særligt vil skulle opbygge en god og tæt relation til den Internationale Paralympiske Komité. Da du i vid udstrækning kommer til at administrere økonomien på talent- og eliteområdet i Parasport Danmark, vil det være et plus, hvis du er vant til at have det økonomiske overblik og har erfaring med projektstyring.

Om os
Parasport Danmark er en dynamisk arbejdsplads med motiverede medarbejdere, engagerede frivillige og unikke oplevelser i en verden, man ikke kan undgå at blive fascineret af. Her er højt til loftet, en uformel omgangstone og først og fremmest en stor passion for at skabe idrætstilbud og aktiviteter af høj kvalitet for alle mennesker med et handicap eller særlige behov.

Vi har hovedkontor i Idrættens Hus i Brøndby sammen med Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og hovedparten af idrættens 62 specialforbund. Desuden har vi et kontor i Vejle. Dit udgangspunkt vil være vores kontor i Idrættens Hus i Brøndby, hvor du vil blive en del af et inspirerende kollegialt miljø med ca. 25 medarbejdere. I Idrættens Hus er der mulighed for kantineordning, fitness og træningsfaciliteter.

I Parasport Danmark er vi ca. 45 ansatte administrative medarbejdere samt ca. 60 tilknyttede landstrænere, ledere, eksperter og specialister. Vi har fokus på, at der skal være balance mellem et spændende og udfordrende arbejdsliv og et trygt og godt hjemmeliv, og vi tilbyder derfor mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.

Parasport Danmark er en politisk ledet organisation. Vi har ca. 500 medlemsklubber fordelt på ca. 40 forskellige idrætsgrene, der udbydes på flere niveauer fra motion til absolut verdenselite. Derudover er vi involveret i en lang række forskelligartede projekter.

Ansøgning og ansættelsesproces

  • Ansøgningsfrist d. 26. november 2024. Ansøgningen skal bestå af ansøgning/motivation, CV samt eventuelle øvrige relevante bilag.
  • Vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 49 i Idrættens Hus i Brøndby. Eventuelle 2. samtaler forventes afholdt i uge 50.
  • Ønsket tiltrædelse d. 1. februar 2025 eller hurtigst muligt.
  • Stillingen er uden øvre arbejdstid og lønnen fastsættes efter kvalifikationer

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Parasport Danmarks sportschef Teis Bro på mail [email protected] eller tlf. 24 25 84 98.

Afdeling:
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, Brøndby

Lokation: Idrættens Hus, Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Idrætsforbund



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Idrætsforbund

Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

DIF er Danmarks største idrætsorganisation, som arbejder for at fremme idræt og idrættens rammer og vilkår. Du kender os måske bedst for de fantastiske idrætstilbud, som vores 62 specialforbund, 9.000 foreninger og 470.000 frivillige hver uge skaber for vores knap to millioner medlemmer. Vi er også initiativtager sammen med DGI på Bevæg dig for livet, der skal få 600.000 flere danskere til at bevæge sig inden 2025. Vi er Danmarks olympiske komité, der sender atleter til OL, og vi er organisationen, der går forrest i kampen mod matchfixing og doping. Måske kender du os for vores sociale indsatser som DIF Get2Sport og DIF Soldaterprojekt. Eller du har oplevet, hvordan vi formidler bevægelsesglæde for tusindvis af skolebørn til Skole OL.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2681317//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.