KOMBIT søger en projektleder, der har solid erfaring med offentlige udbud
KOMBIT A/S
Har du solid erfaring med både at lede It-udviklingsprojekter samt med offentlige udbud, og brænder du for at være med til at gøre en forskel for kommunerne og danskerne – så er det dig, vi leder efter til den Fælleskommunale datainfrastruktur.
I KOMBIT søger vi lige nu en dygtig It-projektleder til at lede udviklingen af en af vores digitale løsninger for de danske kommuner, mere specifikt Støttesystemernes genudbud. Din rolle vil være afgørende i hele projektets forløb, fra planlægning og ressourcestyring til dialogen med kommunerne og leverandører.
Dine primære ansvarsområder
Som projektleder for Støttesystemernes genudbud, har du ansvaret for planlægning, styring og opfølgning på udbuddet, herunder ressourceallokering, teamledelse, interessenthåndtering og kommerciel forståelse af udbuddet. Du står for kvalitetssikring af leverancer og resultater samt rapportering og opfølgning på projektøkonomi. Herudover vil risiko- og konflikthåndtering også være en vigtig del af din rolle, ligesom du vil være ansvarlig for kommunikationen med interessenter og samarbejdspartnere.
Vi leder efter dig, der:
- Har erfaring med offentlige udbud, herunder stærkt kendskab til EU udbudsreglerne og rammerne herfor
- Har erfaring med beskrivelse af krav og evaluering af indkomne tilbud, både proces, metode og organisation
- Er god til at forstå både den tekniske og kommercielle kontekst, som udbuddet er ramme for
- Har solid erfaring som projektleder, gerne kommunalt eller fra den øvrige offentlige sektor
- Begår dig på alle niveauer og har styr på din styregruppe der både har tekniske, kommercielle og juridiske indgange
- Har minimum 5 års erfaring med ledelse af digitale projekter
- Mestrer leverancestyring, både fra interne og eksterne parter og udnytter dit teams kompetencer optimalt
- Brænder for at etablere effektive samarbejdsrelationer
- Gerne har kendskab til Half Double metoden
Hvis du har erfaring med den Fælleskommunale datainfrastruktur, herunder adgangsstyring og støttesystemerne vil der være et stort plus, men det er ikke et krav.
Hvor du kommer fra, er ikke det vigtigste, vi vægter din passion for projektledelse samt leverancestyring højt, ligesom din interesse for agile metoder, gode samarbejdsevner og høj kvalitet i alle aspekter af projektet vægtes højt.
Et stærkt it-fællesskab
I KOMBIT har de danske kommuner et fælles omdrejningspunkt med stærke og specialiserede kompetencer på digitaliseringsområdet. Vi er et kommunalt ejet it-fællesskab, der er ansvarlig for at indkøbe, forvalte, drifte og videreudvikle tidssvarende og stabile it-løsninger og -infrastruktur til gavn for borgere og virksomheder. Sammen med kommunerne og it-leverandørerne arbejder vi for, at borgere og virksomheder i Danmark får en bedre service og billigere og mere sammenhængende it-løsninger. KOMBITs ambition er at sikre fortsat kommunal digital bevægelse - i dag og i fremtiden.
Fokus på dig og dit (arbejds)liv
Vi tilbyder dig et job, hvor omdrejningspunktet er samarbejde på tværs, og hvor du vil arbejde med nogle af Danmarks største it-løsninger. Samtidig bliver du en del af en ambitiøs virksomhed, der står i udviklingens tegn, både hvad angår de mange eksisterende løsninger samt forventningen om en fremtid med endnu bredere portefølje inden for digitalisering og it-dreven innovation i kommunerne.
I KOMBIT er det vigtigt, at alle medarbejdere finder en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi skaber motiverende rammer, der giver medarbejderne frihed til at planlægge og løse deres opgaver ud fra individuelle behov. Af samme grund vil du hurtigt opleve, at der er højt til loftet og rig mulighed for at sætte dit præg i en hver fyldt med spændende opgaver. Vi har som organisation fokus på dig og dit (arbejds)liv i balance – vi kalder det LiFE!
Lyder det som noget for dig?
Så tag første skridt mod en spændende karriere i frontlinjen for digital udvikling – ansøg nu og vær med til at forme den digitale understøttelse i kommunerne. Vi behandler indkomne ansøgninger løbende. Har du brug for at høre mere, er du velkommen til at sende en sms til Chef for Forretningsudvikling & Indkøb Inge Speiermann-Vognsen på 7268 8123 eller sende en mail på [email protected]. Så vil Inge give dig et kald tilbage og fortælle mere om stillingen.
Afdeling: Halfdansgade 8, København S
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: